RUC’s kandidater skal reformeres: alt for få studerende fortsætter fra en bachelor til en kandidat. Vi har spurgt seks bachelorstuderende om, hvad de mener om uddannelserne på RUC. Og om, hvorfor de har valgt eller fravalgt at søge videre på en kandidat på RUC. En af dem, der helst læser en kandidat på et andet universitet end RUC, er Katrine Zamiri Sørensen.

Hvorfor valgte du RUC?

»Jeg startede på RUC, fordi jeg skulle flytte til København. Jeg havde ikke snittet til at komme ind på Københavns Universitet (KU) på det studie, jeg gerne ville. Der er jo nogle helt andre krav.

Jeg har nok altid været lidt skeptisk over for RUC. Jeg havde hørt rygter om RUC’s tilgang, hvor man har et basisår og først derefter vælger, hvad man har lyst til. Det tror jeg, at der er mange, der er skeptiske over for. Sat over for, hvordan man gør andre steder, hvor man læser for eksempel Sociologi, Statskundskab eller Økonomi helt fra start. Mange havde svært ved at forstå, hvad jeg havde søgt ind på, og jeg skulle forklare rigtig meget.«

Hvordan var det så at starte på RUC?

Første semester havde nogle fag, som jeg var rigtig glad for. Politologi og Sociologi var meget strukturerede, men hele processen omkring gruppedannelsen var lidt rodet, og det bekræftede nogle af mine fordomme. Forelæsningerne i Samfundsvidenskabelig Metode på det første år indeholdt nogle ting, som jeg havde haft på gymnasialt niveau. Men det er måske meget almindeligt, når der kan være tvivl om hvem, der har haft hvad i gymnasiet.
Så der var nogle ting, jeg blev positivt overrasket over, og noget ting, som jeg blev negativt bekræftet i.«

 Hvad tænker du om kombistrukturen på bachelordelen?

»Det var først på mit tredje semester, jeg skulle vælge min fagspecifikation. Og der har jeg personligt valgt en et-fags-bachelor. Og det er nok fordi, det aldrig har været kombiuddannelsen på RUC, der har appelleret til mig. Jeg er endt med at blive rigtig glad for gruppearbejdet, som jeg synes udvikler mig rigtig meget til de strukturer, som også findes på arbejdsmarkedet. Og det kan jeg sagtens værdsætte. Men jeg søgte aldrig ind på RUC for at få en kombinationsbachelor.
Kombinationsbachelorerne kan blive meget uigennemskuelige i deres kvalifikationer og deres titler. Hele det første år består af et basisår. Det er på den ene side godt, at vi får et fælles fundament. Men derefter er der kun halvandet år tilbage af bacheloren. Og hvis du så læser to forskellige fag, så har du meget kort tid til hvert enkelt fag. Så det kan ende med at blive fragmenteret og uigennemskueligt, hvilke kvalifikationer du får med.«

Hvad synes du, fungerer godt på bacheloren?

»Det er rigtig fint, at vi får et fundament i basisåret. Og det er godt, at man i høj grad selv kan strukturere, hvornår man tager hvilke fag. Der er taget højde for udveksling og for, at man kan arbejde ved siden af. Jeg ved fra de af mine venner, som læser på KU, at det kan være svært at passe et arbejde ved siden af.«

Hvis man afskaffer kombien på kandidaten, bør kombien så stadig være en del af bacheloren?

»Jeg synes, at de to ting skal hænge sammen. Det giver ikke mening at afskaffe kombien det ene sted og ikke det andet sted. Jeg synes, at det skal hænge sammen, helt klart.«

Ville du fortsætte på en kandidat på RUC, hvis kombistrukturen blev afskaffet på kandidatuddannelserne?

»Man kan sige, at det ry, man får som RUC-kandidat, måske bliver lidt et andet, hvis man afskaffer kombistrukturen på kandidaten. Men der er også det med titlen, som betyder noget i forhold til mulighederne på arbejdsmarkedet. Jeg går efter en kandidat i Statskundskab, og det er en faktor for mig, at jeg som kandidat på RUC får en anden titel end kandidaterne fra Århus Universitet (AU), Syddansk Universitet (SDU) og KU.
Måske kunne RUC komme det helt til livs og se på, hvorfor vores titler skal være anderledes. Vi har jo læst nogenlunde det samme som de andre.«

Hvad betyder en titel som for eksempel cand.scient.pol. for dig?

»Det betyder, at jeg vil blive ligestillet med de kandidater, der kommer fra KU og AU. Jeg synes, at man som RUC’er kan være bange for at skulle retfærdiggøre sig selv og sine kvalifikationer på arbejdsmarkedet. Fordi der er så meget skepsis over for RUC. Vi har behov for at kunne komme ud på arbejdsmarkedet med en titel, som arbejdsgiverne kender og ved, hvad står for. I stedet for, at vi skal retfærdiggøre os selv.«

Så hvad er dine planer nu?

»Jeg er rigtig glad for at få en bachelor fra RUC. Jeg synes, det er dejligt, at jeg får nogle kvalifikationer i forhold til at arbejde sammen med andre og skrive nogle gode projekter. Den struktur passer mig rigtig godt. Og efter min bachelor regner jeg med at søge videre på en kandidat i Statskundskab på et andet universitet. Jeg har altid været interesseret i politisk relateret arbejde. Men jeg fortsætter på RUC, hvis jeg ikke kommer ind på et andet universitet.«

Hvis RUC skulle være din førsteprioritet, hvordan skulle kandidaten så reformeres?

»Det er et godt første skridt af afskaffe kombiuddannelserne, som adskiller RUC fra andre universiteter. Jeg ved godt, at der er mange, der rigtig godt kan lide dem. Der har desværre bare været nogle arbejdsmarkedsstatistikker, som viser, at det ikke fungerer så godt for RUC’s dimittender. Vi skal også have en titel, som ikke adskiller os fra de andre universiteters kandidater. Og sidst, men ikke bestemt, så skal kandidaten reformeres i sammenhæng med bacheloren. Man er nødt til at gøre det fuldt ud. Man kan ikke gøre det halvt i mine øjne.«

Når du taler med dine medstuderende, har du så en fornemmelse af, hvorfor mange vælger en kandidat et andet sted?

»Der er mange, der har det ligesom mig. Man bliver adskilt fra de andre kandidater og skal retfærdiggøre sig selv og sine kvalifikationer.«