Mange drømmer om at krone universitetsuddannelsen med et job, hvor målet ikke blot er at klatre op ad løn- og karrierestigen, men hvor man kan udleve sin idealer og interesser gennem arbejdslivet.

”Følelsesarbejde” kalder Sabina Pultz det med et begreb lånt fra sociologen Artie Hochschild. Sabina Pultz er adjunkt på Institut for Mennesker og Teknologi på RUC og står sammen med lektor Katia Dupret fra samme institut bag et projekt, der forsøger at afklare fremtidens arbejdsforhold og vilkår for vidensarbejdere, herunder hvordan følelsesarbejde påvirker dem. Projektet blev i slutningen af februar præsenteret på en konference om værdidrevet vidensarbejde på Christiansborg, hvor blandt andet virksomhedsledere, forskere, politikere og repræsentanter fra fagbevægelsen samt andre af erhvervslivets interesseorganisationer deltog.

I sommeren og efteråret 2019 interviewede holdet bag projektet 15 fastansatte og projektansatte vidensarbejdere på Roskilde Festival. Alle deltagere har mindst en bacheloruddannelse bag sig. Festivalens ansatte viser høj grad af engagement og begejstring i deres arbejde. Det er forhold, man også ser i mange ngo’er og andre organisationer, der arbejder med humanitære, almennyttige eller kulturelle formål, og selv om det kan virke som en drøm, kan der også være omkostninger forbundet med et stort og altopslugende engagement i sin arbejdsplads.

»Danmark har et af verdens mest effektive folk, og forskning viser, at høj grad af engagement kan forebygge stress. Men vi ser, at det ‘at arbejde hårdt med hjertet’, som vi kalder det, også kan give bagslag. Selvom vidensarbejdere i høj grad er glade for deres arbejde, ser vi, at både fastansatte og midlertidigt ansatte også i udbredt grad udtrykker bekymring om, hvorvidt de kan klare arbejdspresset,« siger Katia Dupret.

Netop arbejdspresset kan være et problem, når hjertet og følelseslivet i særlig grad er med på jobbet, fortæller Sabina Pultz.

»En af lederne på Roskilde Festival formulerede det fint, da han stillede det op mellem valget at blive, knokle igennem og gøre en forskel i verden, eller at gå hjem. Grænserne mellem, hvad der er professionelt og privat bliver i den grad eroderet, når man arbejder med hjertet,« siger Sabina Pultz.

»Roskilde Festivals medarbejdere har en lavere grad af stress i forhold til, hvad man ser i andre ngo’er. Vores undersøgelse viser dog også, at man knokler igennem, når man er der, men noget peger på, at man søger videre, før man brænder ud. Så der er en selvselektion blandt de ansatte,« siger hun og understreger, at det er et liv, der er enormt meningsfuld og fyldt med arbejdsglæde – om ikke andet i en periode frem til, at andre ting bliver vigtigere.

»For nogle giver det at arbejde med hjertet en højere livskvalitet end et mere almindeligt arbejde, men for andre kan det være sværere at håndtere, for eksempel hvis man har en familie. Det vi så blandt festivalens ansatte var, at der ikke rigtigt var nogle, der havde tidskrævende hobbyer ved siden af,« siger Sabina Pultz.

Det skyldes blandt andet, at en del af arbejdet reelt udføres uden for kontortid, når man arbejder med musikbranchen og så mange frivillige. For selv om arbejdspladsen formelt lever op til arbejdsmarkedets aftaler om arbejdstider og fridage, bliver virkeligheden ofte en lidt anden.

Det fortæller flere af deltagerne i undersøgelsen. Blandt andet en tidligere frivillig, der fik et fast job på festivalen.

»Det er det her med, at jeg kom fra at være frivillig, så det var min hobby. Så fik jeg lige pludselig en fuldtidsstilling, så grænsen for, hvad der var min fritid, den eksisterede overhovedet ikke. Og det var svært, altså, det kunne jeg slet ikke balancere med i mit hoved,« fortæller den ansatte i undersøgelsen.

»Mange fortæller, at det ikke er obligatorisk at deltage i sociale events, men at det er tydeligt, at kerneopgaverne er viklet ind i udenoms-arrangementerne, så de bedst løses, hvis man deltager i de sociale begivenheder,« uddyber Sabina Pultz.

Spil for galleriet
De projektansatte medarbejdere har også andre udfordringer end de fastansatte, når det kommer til at opsøge ny viden hos kollegaer og ledere, viser undersøgelsen.

»Jeg skulle skuespille mig meget mere igennem det (projektansættelsen, red.), hvor jeg nu tør stille flere spørgsmål uden at frygte, at det lyder dumt,« forklarer en tidligere projektansat, der nu er fastansat, i interviewundersøgelsen.

Den udlægning genkender Sabina Pultz både fra undersøgelsen og fra anden forskning om korttidsansatte.

»Når man er i en midlertidig ansættelse, skal man overbevise sin arbejdsgiver om, at man er værdig til en fastansættelse eller en forlængelse. Man skal skjule den usikkerhed, man har om sin fremtid. Hvis arbejdsgiveren lugter, at man er usikker på, hvor egnet eller dygtig man er, forstærker det billedet af, at man ikke er god kandidat til en stilling,« siger Sabina Pultz.

»Afregningen er anderledes kontant i en værdibåren organisation. I en klassisk stilling handler det i høj grad om jobsikkerhed og karriere, mens organisationerne også har det element, at man skal realisere sig selv og udleve sine personlige værdier. Nogle vælger projektansættelser i værdibårne organisationer frem for et trygt, stabilt job, fordi det giver så meget på en anden konto i form af meningsfuldhed og arbejdsglæde. Dermed rammer det hårdere, hvis man ikke lever op til organisationens forventning og ikke får forlænget en projektansættelse eller sikrer sig en fast stilling,« siger hun.

Løstansatte er udsatte
For de, der havner i evige forlængelser og projektansættelser, kan der også opstå problemer, og forskerne efterlyser et øget fokus fra både arbejdsgivere og fagforbund på den belastning, der kan ligge i følelsesarbejde –  især for løstansatte, men også for de fastansatte i virksomhederne.

»I SIV forskningsprojektet kan vi godt være bekymrede for, at det udbredte høje arbejdsengagement ikke kan blive ved med at være en ‘buffer’ og forebyggende for stress, som man ellers har set det. Både fastansatte og midlertidigt ansatte kan af forskellige årsager komme i farezonen for at knække. Man kan sige, at det er proaktivt og heldigt, at vidensarbejdere selv begynder at sige fra og er med til at skabe nye løsninger for mere bæredygtige arbejdsliv,« siger Katia Dupret, der også peger på de særlige udfordringer, der kan ligge, når først man er fastansat i en organisation, der har mange projektansatte og måske frivillige medarbejdere.

»At arbejde med hjertet giver også fastansatte opgaver, som almindeligvis ikke er synlige for ledelsen. Det er ofte den fastansatte kollega, der hjælper den korttidsansatte kollega videre med job-netværk og hjælper med at planlægge strategi for samtaler om forlængelse med ledelsen. Hende, som tager over, når projekterne ikke når i mål. Hende, som videndeler og onboarder og lærer den nye, korttidsansatte kollega op og så videre. Rigtig meget af det arbejde er limen i driften af en organisation. De fastansatte, der investerer deres hjerte i den gode sag, viser også stor solidaritet over for deres kolleger. Det gør dem udsatte på andre punkter end de løstansatte.”