‘RUCs usynlige helt - internettet’ 
Artikel l 16.04.2020

RUCs usynlige helt - internettet

C
Coronakrisen
Artikel l 16.04.2020
8 min
På RUC har vi nogle skjulte helte, som aldrig helt kommer frem i lyset. Indtil videre er det fordi, de gør deres arbejde godt. Det er RUC Digital, den afdeling af RUC, som sørger for, at vi alle sammen kan tilgå RUCs internet og hjemmesider. Men hvad betyder deres arbejde egentlig for RUC og især under universitetets nuværende digitale univers?

Skrevet af

Albert Jonathan Nyeland

Journalist

I en tid, hvor vores hverdag er blevet digital, er vi om noget blevet mere afhængige af internettet. På RUC har vi oplevet, at vi med rekordfart er blevet omstillet til et digitalt universitet. Her var det RUC Digital, som reagerede lynhurtigt for at skabe denne omstilling. Til hverdag sidder de nede i IT-afdelingen og sørger for, at vi alle sammen kan tilgå RUCs internet og hjemmesider, men hvad betyder deres arbejde egentlig for RUC – især i en tid som denne?

For rigtigt at fatte omfanget af det er man først nødt til at forstå, hvad internettet er.

Internettet, eller Web 2.0 som det hedder nu, er en opbygning af netværk af netværk. Det skaber en forbindelse mellem din computer og en websides server. Du kan se det som et stort fiskenet, som forbinder en masse knudepunkter med hinanden.  for eksempel rucpaper.dk med din computer. Forbindelsen skabes ligesom ved legen ”hot potato,” det ene knudepunkt forsøger at finde måden den hurtigst mulig kan ’kaste’ forbindelsen videre til næste knudepunkt.

Den del af internettet, du sidder og bruger til at læse denne artikel, er World Wide Web. Knudepunkterne er også kendt som servere. Et sted, hvor firmaer eller private kan lægge deres hjemmesider op. Ude i Lyngby har vi en stor serverpark, kaldet DIX, stående. Her har blandt andet Netflix nogle af sine mest populære film og serier liggende til streaming for danskerne. Så ja, den episode af Tiger King, du lige har set færdig, blev højst sandsynligt streamet fra Lyngby og ikke tværs over Atlanten.

Overbelastning på serveren

På RUC har vi også vores egne servere til mange af vores interne it-systemer og hjemmesider. Her er det RUC Digitals job at sørge for, at vi kan tilgå RUC’s systemer og services:

”Vi har en del on-site systemer – bl.a. Skype, som jeg ringer fra nu – hvor al computer-kraften kommer fra (RUC’s serverpark, red.),” svarer Mads Tolderlund, informationssikkerhedskonsulent på RUC, på spørgsmålet om, hvorvidt RUC har servere liggende ude på campus.

I RUCs nuværende digitale univers fortæller Mads Tolderlund, at belastningen er steget markant. Det kan især ses på RUC’s VPN, da mange brugere skal have adgang til RUC’s interne netværk hjemmefra.

”Jeg har ikke tallene på det, men jeg ved, at vores VPN har oplevet øget belastning. Hvilket giver god mening, fordi folk skal tilgå deres drev (indeholdende filer på RUC, red.) hjemmefra, og så bruger de VPN’en. Og det er jo folk, der normalt ville sidde på campus og tilgå det, hvor de så ikke går igennem VPN ’en. Så ja, belastningen er utvivlsomt steget betydeligt.”

Mads Tolderlund fortæller også, hvordan RUC Digital arbejder i døgndrift, især i disse tider, for at sørge for, at RUCs serverkapacitet opfylder efterspørgslen. Her er det blandt andet afdelinger for for eksempel support, server og netværk, som arbejder hårdt. De sørger for at holde øje med trafikken på netværket og serverne, og skulle der være brug for det, sætter de ind med løsninger for at øge kapaciteten, så serverne ikke bliver overbelastet. For hvis det sker, kan alle, der prøver at få tilgang til for eksempel STADS, opleve at blive nægtet adgang. Eller som Mads billedligt forklarer:

”Hvis du forstiller dig indgangen til Fields, den der roterende dør. Hvis der er tusind af mennesker som forsøger at løbe igennem døren samtidig, så er der ingen, som kommer igennem, da døren stopper.”

En sådan overbelastning er også set før, COVID-19 sendte os alle hjem. Op til studiestarten i efteråret 2018 gik Moodles server ned. Årsagen lå hos en tilføjelse fra et eksternt konsulentfirma, som ikke havde kapacitet til de mange studerende og undervisere, som forsøgte at logge ind på Moodle. Mads Tolderlund fortæller, at sådan nogle hændelser har en høj prioritering hos RUC Digital og vil blive løst hurtigst mulig.

Hvis en overbelastning skulle forekomme under den digitale fase dette semester, står Mads Tolderlund klar med forslag til RUC Digital, så vi stadig kan tilgå IT-systemerne. Et af de mulige forslag kunne være et kø-system, som man oplevede hos nemlig.com, da deres system gik ned under hamstringen kort efter Mette Fredriksens pressemøde d. 11. marts. Til spørgsmålet, om det er noget, RUC konkret vil kunne opleve, svarer Mads Tolderlund:

”Som regel kan vi godt lide at sigte efter den højest mulige grad af tilgængelighed af de her systemer, sådan så du som studerende kan nå dem, når du har brug for dem. Men hvis ønsket om at tilgå dem er meget større end kapaciteten, så ville man være nødt til at iværksætte restriktioner, indtil man kunne finde ud af hvordan, man kan hæve kapaciteten.”

Mads fortæller, at det i sidste ende er RUC Digital, som sidder med beslutningen og den tekniske viden om hvilken løsninger, der vil fungere bedst under de givne omstændigheder. Han konkluderer også bestemt:

”Det er udelukkende RUC Digitals ekstremt dygtige folk, der arbejder i døgndrift for at få tingene til at hænge sammen, der skal have den credit for, at tingene faktisk fungerer.”

Internettet som kritisk infrastruktur

Hvis det til gengæld er Danmarks internet, som bliver overbelastet, er det katastrofalt, da det ikke kun er ens private computer eller telefon, der er forbundet til internettet. Internettet bliver nemlig kategoriseret som en kritisk infrastruktur af Niels Christian Juul, lektor emeritus.

”Internettet bliver brugt som kritisk infrastruktur, og det gør det jo, fordi vi bruger det til at sende styresignaler til at styre alt fra vandværker til elektricitet og varme, som styrer samfundets teknologiske infrastruktur, men også den politiske infrastruktur bliver styret over internettet. Og i de her tider foregår også en stor del af de politiske styringsprocessorer – som for eksempel team-møder – qua forskellige teknologier, der blandt andet benytter sig af, at der er et internet.”

Niels Christian Juul slår fast, at internettet ikke er særligt udsat for en overbelastning fra de mange team-møder, der i øjeblikket foregår fra de danske hjemmekontorer. Han påpeger at flere firmaer, som Netflix, har været med til at styre mængden af data, der sendes gennem det samlede netværk for at mindske risikoen for en overbelastning.

”Dem, som kun sender ud den ene vej, som for eksempel streamingservices, de sørger for at lægge deres knudepunkter rigtigt. Og de sørger også for at skrue op og ned for kvaliteten, afhængigt af hvor meget plads, der er til at få det igennem rørene ud til slutbrugerne.”

Han fortæller også, at selv hvis nettet bliver overbelastet, så bryder det ikke sammen, men forsætter faktisk med at være oppe. Det, vi som brugere oplever som et nedbrud, sker i virkeligheden fordi, der kommer meget lidt data igennem til vores enhed, som tilgår internettet.

”Internettet er beregnet på at have en meget stor modstandskraft mod forandringer, sådan så det kan modstå og tilpasse sig brugsmønsteret. Og det værste, der sker, er, at der ikke kommer data igennem, men internettet kører bare videre. Og så får man jo en oplevelse af, at der ikke er forbindelse.”

Selvom Niels ikke er bange for, at vores eget arbejde fra hjemmekontorene overbelaster internettet, så er han stadig nervøs for, at andres gør det.

”Når internettet er en kritisk infrastruktur, er den største sårbarhed sådan set ikke, at der lige pludselig er et overforbrug af det. Det er nok mere det, at der er nogen med onde hensigter, som så sender ting ud. Altså på den måde kunne jeg blive nervøs for vores infrastruktur i Danmark, hvis der er nogen, der bevist forsøger at sætte dele af internettet til at fungere dårligt ved at overbelaste det.

Her er der tale om et Distribueret Denial of service, eller Ddos-angreb. Det fungerer ved, at en gerningsmand sender mange forespørgsler til en hjemmeside og derved overbelaster dens kapacitet, hvorefter siden nægter adgang for de lovlydige brugere, som dermed ikke kan komme på. Lidt ligesom det eksempel Mads Tolderlund gav med Fields indgangen.

Og lige netop ude hos RUC Digital og Mads Tolderlund er de også opmærksomme på den forhøjede risiko for et hackerangreb.

”Der er absolut en øget risiko for cyber-angreb under den her pandemi,” svarer Mads, da han bliver spurgt, hvorvidt et angreb på RUC er realistisk, men før interviewet slutter, forsikrer Mads Tolderlund, at RUC Digital reagerer hurtigt, og han slår fast at:

”En sikkerhedshændelse er ikke noget, der bliver lagt i skuffen til i morgen.”

 

VPN

VPN eller Virtual Private Network, bruges til at omskrive brugerens personlige IP-adresse over til VPN-netværket. Dette gør at en bruger kan tilgå internet, som normalt kun er til gængeligt, når brugeren befinder sig fysisk samme sted som internettet.

WEB 2.0

WEB 2.0, også kaldet det nye internet, kategoriserer skiftet fra en envejskommunikations på websider, til en tovejskommunikation. Nu kunne brugerne også ændre, hvad der stod på hjemmesider, eller kommunikere med hinanden igennem websiden. Og sådan opstod de sociale medier.

WWW

Et hypertekst-system som grafisk viser en brugerflade på din computerskærm via den webbrowser, du bruger. Det er også World Wide Web, du bruger for at komme ind på moodle.ruc.dk for at finde eller indskrive dagens pensum til din forelæsning.

Danish Internet eXchange point

Et serversystem, som hedder DIX eller Danish Internet eXchange point. Det er med til at fordele den danske internettrafik ud for at mindske en overbelastning. Samtidig kan det også bruges til, at f.eks. Netflix kan gemme filer lokalt på DIX-serveren. DIX startede med at operere ud fra DTU i Lyngby, men har sidenhen spredt sig ud på tre andre lokationer. Selvom DIX er med til at optimere den danske internethastighed, er det ikke en nødvendighed for internettet i Danmark.