‘Ingen midler til forsinkede forskningsprojekter’ 
Artikel l 14.05.2020

Ingen midler til forsinkede forskningsprojekter

C
Coronakrisen
Artikel l 14.05.2020
9 min
Lukkede laboratorier, hjemmearbejde, aflyste konferencer – men ingen økonomisk hjælp til at forlænge forsinkede forskningsprojekter. RUC og andre danske universiteter lider under følgerne af de seneste to måneders nedlukning af Danmark.

Skrevet af

Nadia Claudi

Journalist

Fysiker Dorthe Posselt skulle have været i Trieste i Norditalien i slutningen af marts. Sammen med et lille team på yderligere tre forskere havde lektoren på Institut for Naturvidenskab og Miljø brugt måneder på forberedelse, logistik og planlægning frem mod et ophold på det italienske forskningscenter ELETTRA, der huser en højintensiv røntgen-synkrotronkilde. Her havde teamet søgt om såkaldt ”beamtid” i konkurrence med andre internationale grupper og fået tildelt fem dage, hvor der skulle arbejdes på den medbragte måleopstilling 24 timer i døgnet.

Men få dage før statsminister Mette Frederiksen lukkede landet ned i marts, aflyste Dorthe Posselt turen til Italien efter lange overvejelser. Og siden fulgte så to måneder med lukkede universiteter og laboratorier.

»Det er meget kritisk, at vi ikke kunne gennemføre målingerne i Trieste. Det betyder, at vi får færre data, og at de potentielt set banebrydende resultater enten bliver forsinkede eller ikke kommer. Det betyder et nedskaleret projekt, og det betyder også, at jeg muligvis ikke kan leve op til det, jeg har lovet, da jeg fik bevillingen. Hvilket igen kan få konsekvenser næste gang, jeg skal søge om penge til et projekt,« siger hun.

I et andet laboratorium, tæt på Dorthe Posselt, befinder sig en anden RUC-forsker, hvis projekt også er hårdt ramt af nedlukningen. Biolog og adjunkt på Institut for Naturvidenskab og Miljø, Pia Nyeng, har endelig fået lov til at være i laboratoriet enkelte dage hver uge. Vigtige prøver, som var sat i gang inden nedlukningen, stod nemlig til at gå tabt, hvis ikke forskeren fik adgang til laboratoriet.

»Vi er langsomt ved at starte op, men i langt mindre skala end før,” forklarer RUC-forsker Pia Nyeng, hvis projekt undersøger, hvordan bygspytkirtlen dannes i fosterstadiet. Forskning som blandt andet skal bruges til at hjælpe sukkersygepatienter.

Dorthe Posselts projekt: Skrædderkunst på nanoskala

I filmSTAR-projektet undersøger Dorthe Posselt nanoskalastruktur i tynde polymerlag og optager ’film’ af, hvordan polymermolekylerne omorganiserer sig, når de vekselvirker med organisk opløsningsmiddel på dampform.
”Man kan sige, at jeg udfører skrædderkunst på nanoskala – det er et nysgerrighedsdrevet projekt, men der er mange anvendelsesmuligheder for tynde skræddersyede polymerlag inden for nanoteknologi, for eksempel til litografi på nanoskala,” som Dorthe Posselt beskriver projektet.

»Vi er pt sat to måneder tilbage, og det ser ud til at den samlede forsinkelse bliver minimum tre måneder. Den forskningsassistent, vi har ansat, har vi kun frem til september i år. Så vi må nedskalere projektet. Derudover har særligt vores ph.d.-studerende nogle udfordringer. Han skulle have været på et udlandsophold i Amsterdam, men blev kaldt hjem efter kun to uger. Vores resultat skulle desuden have været præsenteret på konferencer, som nu er aflyst,« siger hun.

Det treårige projekt er støttet af Novo Nordisk Fonden. Pia Nyengs samarbejdspartner har været i kontakt med fonden og spurgt om yderligere midler til at forlænge projektet. Det har fonden sagt nej til, til gengæld har Pia Nyengs projekt fået lov til at ændre budgettet og rykke penge over til en udvidet lønpost til forskningsassistenten.

Pia Nyeng er som mange andre adjunkter i en tidsbegrænset stilling, så forsinkelser og aflysninger af konferencer sætter hele hendes karriere som forsker på spil, forklarer hun:

»Jeg er meget bekymret for hvilke konsekvenser det vil have for mine muligheder for en fast forskerstilling og lektor-bedømmelse om to år«.

DM: Politikerne skal prioritere forskning

Dorthe Posselt og Pia Nyeng er kun få ud af tusindvis af danske forskere, hvis projekter er under hårdt pres som følge af covid19-krisen. Universiteter og laboratorier har ligget øde hen siden midten af marts, empiri kan ikke indsamles, laboratoriedyr må aflives, udlandsophold og konferencer er aflyst, værdifuld laboratorietid går tabt, og eksterne bevillinger udløber.

Hos fagforeningen Dansk Magisterforening mærker man tydeligt frustrationen blandt medlemmer, som arbejder på universiteterne, fortæller formand Camilla Gregersen.

Biolog Pia Nyeng alene i laboratoriet på RUC. Privatfoto.

»Sagen er jo, at universiteternes budgetter stadig skal hænge sammen. Omkostningerne ved forlængelserne er ikke bagateller, og politikerne har ikke garanteret, at der er løn til forlængelser.«

Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening

»Vi har aldrig fået så mange henvendelser fra forskere før. Det er både ph.d.-studerende og andre, som er dybt bekymrede for vilkårene og for de konsekvenser, nedlukningen har for forskningen. Det er klart, at når laboratorier, arkiver og biblioteker har været lukket ned i så lang en periode og nu kun delvist åbner op, så er der meget forskning, der går tabt og skal startes op igen,« siger Camilla Gregersen.

De forsinkede forskningsprojekter har fået en første håndsrækning, idet midlertidigt ansatte nu kan forlænge deres kontrakt på universiteterne, såfremt deres arbejde er påvirket af covid19. Det sikrer en aftale mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, som blev indgået 28. april. Men det nytter ikke meget at give grønt lys til at forlænge ansættelser – uden samtidig at sørge for, at der er økonomi bag:

»Sagen er jo, at universiteternes budgetter stadig skal hænge sammen. Omkostningerne ved forlængelserne er ikke bagateller, og politikerne har ikke garanteret, at der er løn til forlængelser. De har sammensat en hjælpepakke til mange andre områder, men ikke til forskningsområdet. Jeg værdsætter, at der er flere forskere, også fra RUC, der har henvendt sig til politikerne, og jeg kan kun opfordre til, at man bliver ved med at lægge pres på,« siger Camilla Gregersen og peger på endnu en udfordring, som hun kalder en ”tikkende bombe”:

»De offentlige midler til forskning er bundet op på en vis procentdel af Bruttonationalproduktet (BNP). Og hvis BNP falder som følge af samfundskrisen, så risikerer vi, at midlerne til forskningen falder, og det vil få store negative konsekvenser. Jeg opfordrer derfor politikerne til at garantere, at man som minimum bliver på det beløb, som man har haft til forskning på den sidste finanslov,« siger hun.

Forlængelse af projekter er godkendt

Forskere, der er blevet forsinket i deres arbejde på grund af covid19, kan nu få forlænget deres ansættelse ved universiteterne. Det sikrer en aftale mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet og Medarbejder og Kompetencestyrelsen.

Peter Kjær, prorektor og formand for forskningsudvalget på RUC, lufter samme bekymring.

»Vi kan se, at der kommer konsekvenser for forskningen hele vejen rundt som følge af coronakrisen. Men vi kan ikke sætte tal på det eller gøre det op endnu. Det bliver interessant at se, hvad der sker med de samlede forskningsbevillinger i Danmark og Europa nu, hvor vi økonomisk står i en ny og mere dyster situation. Det er enormt vigtigt at holde fast i investering i forskning, for det er et af de områder, hvor vi investerer i fremtiden og i de situationer og problemer, som vi ikke kender endnu, men som vil ligne den, vi er i lige nu,« siger Peter Kjær.

Prorektoren er positiv over for, at forsinkede projekter kan få lov til at forlænges. Men bekræfter, at RUC ikke har midler til at puste ekstra liv i dem.

»Det korte svar er, at vi, som de andre universiteter, ikke har ressourcer til at forlænge for eksempel ph.d.-projekter. Lige nu er vi, det vil sige især institutterne, i dialog med forskerne og de mange eksterne partnere, og der er nogle projekter, som helt må gentænkes. Konsekvenserne varierer utroligt meget fra projekt til projekt, da det afhænger af fagområde, timing, arbejdsbetingelser og opgaver. Så vi er nødt til at kigge på de enkelte projekter case by case. Vi har ikke udarbejdet særlige retningslinjer for ansøgning om forlænget ansættelse,« siger Peter Kjær.

Ph.d. studerende skriver åbent brev til ledelsen

Åbent brev til ledelsen

Ph.d.-studerende på RUC har skrevet et åbent brev til ledelsen på RUC, hvori de redegør for de udfordringer, de står over for. Læs brevet her.

Prorektor Peter Kjær svarer på det åbne brev i denne udgave af RUC Paper. Læs svaret her.

Skal ikke være ”corona-årgangen”

Det er ikke kun RUC, som mangler midler til at hjælpe forskningsprojekter, der ikke kan nå deres deadline. Ingen af de danske universiteter er i stand til at løfte en så stor økonomisk udfordring, lyder det fra formand for Rektorkollegiet og rektor på DTU, Anders Bjarklev.

»Vi ved, at der sidder mange forskere derude med overvejelser og bekymringer, og vi mangler stadig en afklaring. Nogle fonde har sagt, at de vil give forlængelser, men de ufinansierede forlængelser kan vi ikke bruge til ret meget, og universiteterne har ikke pengene. De tab, som vi måtte have, dem ser vi da meget gerne blive afhjulpet af staten, eksempelvis i form af en hjælpepakke. Der er godt 8.000 ph.d.-projekter i Danmark, og de ph.d.-studerende, som bliver færdige nu, skal ikke bære det åg, at de blev ”corona-årgangen”,« siger Anders Bjarklev.

Det er imidlertid vigtigt at undgå det, han kalder en ”mekanisk løsning”. Det er nemlig langt fra alle projekter, som har brug for en forlængelse. Derfor skal de vurderes fra projekt til projekt.

»Staten og fondene er ikke bundløse kar, og der er ikke penge til at forlænge per automatik. Og når vi forlænger et projekt nu, så går de penge fra fremtidige forskningsprojekter og den næste generation af forskere.«

Anders Bjarklev, formand for Rektorkollegiet og rektor på DTU

»Staten og fondene er ikke bundløse kar, og der er ikke penge til at forlænge per automatik. Og når vi forlænger et projekt nu, så går de penge fra fremtidige forskningsprojekter og den næste generation af forskere. Derfor skal vi fokusere på projekter, hvor nedlukningen eksempelvis er gået radikalt ud over indsamlingen af data, og hvor det er et fagligt problem for den enkelte person. Mange projekter vil godt kunne klare sig inden for tidsrammen og har måske godt kunnet samle empiri på trods af nedlukningen,« siger Anders Bjarklev.

Formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen tilføjer:

»Hvis pengene til forlængelserne skal tages fra de øvrige forskningsprojekter, så risikerer man, at forskningsmiljøerne bliver destabiliseret. Hvilket vil være en katastrofe særligt i en dansk kontekst, hvor det i forvejen ikke er glatte karriereveje, der findes på universitetsområdet. Så det er ekstremt vigtigt, at der er en tryghed i ansættelsen og en stabilitet i forskningsmiljøerne. Og det er den stabilitet, jeg beder politikerne om at være med til at sikre.«

Vanvittige restriktioner i laboratoriet

Nogen af dem, der håber på midler til en forlængelse, er RUC-forsker Dorthe Posselt og filmSTAR-projektets ph.d. studerende Sina Ariaee.

»Den type forskningsbevilling, jeg har fået, går primært til at dække løn til en ph.d.- studerende. Forskningsrådet har udskudt slutregnskabet og slutrapporteringen med et år. Og det er jo meget fint. Men hvis ens bevilling går til løn, så nytter det ikke så meget, at bevillingen udskydes et år, hvis der ikke bliver bevilget ekstra penge,« siger Dorthe Posselt.

Sina Ariaee står til at afslutte sin ph.d. i november og er meget bekymret for de to måneders forsinkelse af filmSTAR-projektet.

»Det er en meget afgørende periode i min ph.d., hvor det er ekstra vigtigt, at jeg har adgang til laboratoriet. Hvis ikke der kommer en form for forlængelse, så vil kvaliteten af projektet forringes, hvilket kan få store konsekvenser for min fremtid som forsker,« siger Sina Ariaee, som til tider har været så bekymret over vilkårene, at han har svært ved at samle sig om arbejdet.

»De restriktioner vi arbejder under, virker jo fuldstændigt vanvittige sammenlignet med, at folk må gå med en meters afstand og shoppe. Det er en mærkelig prioritering.«

Fysiker Dorthe Posselt, Institut for Naturvidenskab og Miljø

»Vi har måttet aflyse vigtige eksperimenter i udlandet. Nu har vi endelig fået adgang til laboratorierne på RUC, men arbejdet besværliggøres af, at vi kun må være én person i hvert laboratorium. Og jeg har i høj grad brug for at kunne interagere med projektets øvrige forskere og de teknikere, der normalt står til rådighed. Jeg håber virkelig, at der kan findes en løsning for os ph.d.-studerende som helhed,« siger han.

Dorthe Posselt efterlyser også, at der kan være mere end én forsker i et enkelt laboratorium. Det gør betingelserne for forskningen, oven i forsinkelsen, endnu sværere.

»Det virker som om, ministeriet er kommet med nogle restriktioner til laboratorierne, som virker unødigt bureaukratiske. De restriktioner vi arbejder under, virker jo fuldstændigt vanvittige sammenlignet med, at folk må gå med en meters afstand og shoppe. Det er en mærkelig prioritering. Man burde overlade det mere til forskernes sunde fornuft. Vi er jo ikke tilfældige mennesker i et shoppingcenter, men folk, som rent faktisk ved, hvordan man arbejder med sundhedsskadelige ting,” siger Dorthe Posselt. Hun håber, at laboratorierne kan åbnes mere op, samt at det vil være muligt at gøre op for den tabte tid.

»Jeg håber, vi kan få erstatnings-beamtid i september og at der findes penge til en forlængelse af ph.d.-ansættelser i lighed med sygeorlov, som foreslået af Magisterforeningen,« siger Dorthe Posselt.