‘Q&A med Petra Nagel: »Da jeg fortalte, at jeg gerne ville arbejde med underholdning, var det ilde set«’ 
Interview l 28.05.2020

Q&A med Petra Nagel: »Da jeg fortalte, at jeg gerne ville arbejde med underholdning, var det ilde set«

S
Studieliv
Interview l 28.05.2020
4 min
Foto: Agnete Schlichtkrul
Fra HumBach studerende til danmarkskendt journalist på Danmarks Radio; mød den tidligere RUC’er Petra Nagel, som ikke var bange for at stille sig selv til skue og rykke på seernes (og sine egne) grænser i sine tidligere programmer Petra dater hele verden og Petra elsker sig selv. I dag er hun dog ikke længere med som hovedpersonen, når hun sidder i Go aften Live med medværten Jes Dorph-Petersen og interviewer alt fra ministre til kulturpersonligheder.

Skrevet af

Line Høvik Søby

Skribent

Hvad består dit arbejde af?

»Jeg er vært på Go aften Live. Et journalistisk talkshow, hvor vi er to værter på ad gangen, og min faste partner er Jes Dorph-Petersen. Vi interviewer en masse forskelige mennesker. Alt fra kendte til ministre og ganske almindelige danskere.

I coronatiden arbejder vi hjemmefra, og selvom vi egentligt godt kunne tage ind på arbejde igen, så er vi blevet ved med det. Det er rart at kunne sidde i ro og arbejde, da man nemt kan blive distraheret inde på redaktionen. Så samler Jes og jeg noter senere og tager ind i Tivoli om aftenen, hvor programmet afholdes.«

Hvad er det fedeste ved dit arbejde?

»Det er, at jeg møder mange fede og forskellige mennesker. Jeg snakkede med min kæreste om, hvor heldig jeg er at kunne interviewe både Søren Brostrøm og Sofie Linde i samme program. Det gør mig skarp og dygtigere. Jeg har også en latent interesse for kulturstof, og jeg er god til at interviewe kulturgæster. I aften (den 26. maj) skal jeg interviewe Jørgen Leth, og det ser jeg frem til.«

Hvad læste du på RUC?

»Journalistik og Dansk på HumBach.«

»Da jeg fortalte, at jeg gerne ville lave underholdning, var det ilde set. Man skulle helst være graverjournalist og vælte ministre.«

Bruger du nogle af de ting, du lærte på RUC, i dag?

»Det er svært at sammenligne, hvad vi lærte dengang, med, hvad jeg laver i dag. Dengang skulle man bare kunne nyhedstrekanten og skrive gode artikler. Jeg kan faktisk godt være vred på RUC over, at vi ikke lærte journalistik på andre måder – det var træls. Da jeg fortalte, at jeg gerne ville arbejde med underholdning, var det ilde set. Man skulle helst ville være graverjournalist og vælte ministre. Der skal være plads til ikke at ville være graverjournalist. Det nytter ikke noget, hvis man går rundt og tænker, at man gerne vil arbejde på ”Femina”, men ikke tør fortælle det til nogen,« fortæller Petra Nagel og fortsætter:

»Det er på den anden side RUCs fortjeneste, at jeg kan arbejde sammen folk – især når man er på en redaktion og skal tilgodese, at der er alle mulige slags mennesker inde over produktionen. Man skal fungere sammen som et samlet organ, og det bliver man hardcore skolet i på RUC.«

Har du nogensinde oplevet, at det var en udfordring at være uddannet fra RUC?

»Jeg har da oplevet, at der er mange, der driller én med sætninger som: ”Ah, du er derude fra!” og ”Er du så en rigtig journalist?”. Man møder fordommen om, at man sidder i rundkreds og skal diskutere alting. Jeg føler dog, at det er ved at udvandes lidt, og at folk er ved at indse, at vi er dygtige og nok også kan noget. Jeg kan i hvert fald se, at der er 2-3 RUC’ere i praktik på min redaktion.«

Havde du et studiejob, imens du læste?

»Jeg kunne godt lide at have nok penge, så jeg havde tre jobs: Cafétjener, medhjælp på et rejsebureau, der solgte sæson-skirejser samt på DR’s ’Kontant’ og ’Sporten’. Jeg kunne godt lide at have jobs, som gav mening, og jeg var da også heldig, at jeg kunne bruge mit basisår på at arbejde ved siden af studiet med noget, der var relevant.«

»Da jeg kom på journalistik, fik jeg hold som havde rigtig godt sammenhold. Vi havde det sjovt og folk var dygtige – jeg måske en af de dårligste, for jeg var hverken god til at sætte komma eller særligt dygtig til at skrive artikler. Vi troede jo alle sammen at vi skulle skrive, men jeg havde ikke det højeste selvværd på dén front.«

Hvad er dit bedste minde fra din RUC-tid?

»Det er mit journalistikhold. Mine basisår var ikke så fede, for jeg rodede meget rundt i, hvad jeg ville. Det er lidt ulempen ved RUC: Hvis man ikke ved hvad, man vil på forhånd, så kan man godt blive endnu mere forvirret. Da jeg kom på Journalistik, fik jeg hold, som havde et rigtig godt sammenhold. Vi havde det sjovt, og folk var dygtige – jeg var måske en af de dårligste, for jeg var hverken god til at sætte komma eller særligt dygtig til at skrive artikler. Vi troede jo alle sammen, at vi skulle skrive, men jeg havde ikke det højeste selvværd på dén front.«

Hvad er dit bedste råd til nuværende studerende?

»Man kan godt blive noget, selvom man ikke er den bedste på studiet – ej, det er et latterligt råd. Jeg tænker bare på, at jeg havde svært ved at følge med i min tid på RUC, men måske er det bedste råd alligevel en forsikring om, at det nok skal gå – men husk at have det sjovt imens!«

Hvad er succes for dig?

»Det er, at jeg kan gå ud ad døren om morgenen og være glad, og så komme glad hjem om aftenen. Professionelt set er det, at jeg glæder mig til at komme på arbejde hver dag.«