Lektor i europæisering og globalisering på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Michael Friedrich Kluth fik det bedste ud af omstændighederne og biksede sit eget lille forelæsningslokale sammen derhjemme.

Hvilke uforudsete udfordringer er du stødt på i din digitale undervisning?

 »Alt var en uforudset udfordring for mig til at starte med. Jeg begik alle tænkelige fejl, som at optage uden lyd og bruge den forkerte mikrofon, så de studerende ikke kunne høre mig. Jeg har aldrig nogensinde prøvet at undervise digitalt før, så for mig og rigtig mange af mine andre kolleger gik det fra 0 til 100 på ingen tid. Selvom instituttet gjorde meget for at hjælpe os med webinars og så videre, blev udfordringerne ikke gjort mindre af, at vi ikke lige kunne gå ned til IT-support eller udveksle tips og tricks på gangen. Min store udfordring og bekymring lå i holdundervisningen. Om jeg kunne skabe et format, der bare var en lille smule engagerende, så det ikke endte med, at jeg bare læste op af mine slides. Så jeg begav mig ud i at undersøge, hvordan jeg bedst kunne skabe en situation, hvor man ikke var så hæmmet af bare at sidde ved sit skrivebord.«

Hvad gjorde du helt præcist?

»Noget af det første, jeg tænkte, var, at jeg bevæger mig meget, når jeg underviser, og her kan problemet med lyden opstå, hvis jeg står i den anden ende af lokalet i forhold til min computer. Så jeg prøvede at finde noget udstyr på DBA eller i IT-butikkerne, men ALT var udsolgt. Jeg kom også i tanke om, at jeg skulle lære at betjene det, ud over at jeg skulle finde ud af, hvordan jeg kunne undervise bedst digitalt. Så det begrænsede sig til, at jeg gik ud og købte den billigste Bluetooth mikrofon, jeg kunne finde, nede i Elgiganten. Så kunne jeg bevæge mig lidt. Det næste, jeg tænkte, var, at jeg ikke har rasende gode øjne, så jeg plejer at bruge mine slides som noter til at holde styr på, hvor jeg er henne. Hvis jeg så skulle stå bøjet over min computer, var der jo ikke nogen fidus i, at jeg købte min mikrofon. Her kom min nabo mig til undsætning, da han hev en gammel projektor op af gemmerne. Så den brugte jeg til at få mine slides op på væggen. Dog var den så gammel, så jeg var nødt til at konvertere mine slides fra widescreen til TV-format fra 90’erne. Jeg endte også med at eksperimentere med lyssætningen, men jeg tror aldrig rigtigt, at det lykkedes de studerende både at få en fornemmelse af både at se slides og at se mig. Det var langt sværere, end jeg havde forestillet mig. Så jeg levede med, at kvaliteten ikke blev fantastisk, men at der forhåbentligt kom den gevinst ud af det, at de studerende ikke sank hen.«

Er du blevet positivt overrasket i forbindelse med din digitale undervisning?

»Jeg har da helt sikkert lært noget, men jeg tror, at hvis det var muligt at stå i et rigtigt undervisningslokale med det rigtige grej, så kunne man til en vis grad komme rigtig langt. Når det så er sagt, så tror jeg, at man i en normal situation skal bruge digital undervisning varsomt og som et supplement. Men det har været rigtig godt at prøve noget, jeg aldrig har prøvet før. I en situation, hvor der så er brug for digital undervisning, vil vi være bedre rustet til det. En anden fordel er helt klart, at når vi optager undervisningen digitalt, kan de studerende også bruge dette til deres eksamenslæsning. Noget andet jeg blev positivt overrasket over var, at min vejledning til mine grupper fungerede godt, når gruppen sad sammen.«

Hvad har været det sværeste for dig som underviser med den digitale undervisning?

»Udover alle de tekniske fejl, jeg begik, så har det sværeste været at miste den dynamiske interaktion, hvor jeg står og kigger ud og kan se og aflæse de studerendes mimik, så jeg kan spørge dem om noget, eller droppe den gammelmandssnak, jeg er i gang med. Undervisningen bliver meget mere levende, når man er på campus, end når man gør det på en digital platform. Her er det svært at se de studerendes ansigter digitalt, især når det er holdundervisning, hvor skærmene bliver meget små. Og der hjælper det heller ikke, at jeg har utroligt dårlige øjne. Det medførte også, at jeg havde en lup ved siden af min computer, som jeg brugte, når jeg skulle læse spørgsmål i chatten. Det må havde set ret dumt ud, at jeg har stået som en anden Sherlock Holmes.«

Hvad glæder du dig til, når du kommer tilbage på RUC til efteråret?

»Jeg glæder mig til at se mine kollegaer. Jeg har mødtes med nogle enkelte til en fadøl efter åbningen af samfundet, men ellers har vi jo ikke set hinanden. Det bliver langt mere tilfredsstillende at undervise igen, når man er i lokalet sammen med de studerende. Jeg glæder mig til at høre radio igen fordi det eneste tidspunkt, jeg gør det på, er, når jeg kører til RUC.«