Peter Kamp Busk, som er lektor i medicinalbiologi på Institut for Naturvidenskab og Miljø, synes, det har været hårdt for ham og hans kolleger på INM, at deltagerantallet blandt deres studerende er faldet drastisk.

Hvilke uforudsete udfordringer er du stødt på i din digitale undervisning?

»Det har overrasket mig, at problembaseret undervisning har været så utrolig svært og ligefrem umuligt. Når studerende skal løse gamle eksamensopgaver, og vi skal prøve at snakke med dem om dem, så kan det simpelthen ikke lade sig gøre digitalt. Det er bare noget andet, når man er i et lokale, og de studerende kan række en hånd op, så vi kan komme forbi dem og hjælpe med øvelserne. Digital undervisning har vist sig at være sværere, end jeg troede. Normalt, når man går ind til en forelæsning, så ved man, at man er på nu, man skal forholde sig til nogle mennesker, og man er desuden taget ud til RUC. Men til den digitale undervisning har de studerende siddet foran deres computer helt for sig selv, og det eneste, der kræves for at se forelæsningen, er, at de tænder deres computer.«

Hvad gjorde du helt præcist for at forberede dig til den digitale undervisning?

»Vi lukkede ned en onsdag aften, og jeg havde forelæsning om mandagen. Torsdag og fredag arbejdede jeg fra klokken seks om morgenen til klokken syv om aftenen. Her lavede jeg blandt andet små videoer, hvor jeg optog mine PowerPoints med lyd på, som også kaldes ‘flipped classrooms’. Så er meningen, at man kan diskutere emnet til selve forelæsningen i stedet for at gennemgå en PowerPoint. Det var også det, jeg gjorde til min digitale undervisning. Så derfor lavede jeg også nogle diskussionsfora, og så skulle jeg jo helt basalt finde ud af, hvordan Microsoft Teams fungerede. I starten virkede det nemlig ikke særligt godt, så mine studerende og min søn foreslog, at vi kommunikerede over spilplatformen Discord, indtil Teams kom ordentligt op at køre.

En anden gang kunne man måske have brugt et format som ligner Facebook, hvor man kan diskutere øvelserne samt skrive kommentarer og underkommentarer, men det kræver også en del af de studerende. Man skal ikke være sky for åbent at skrive, at der er noget, man ikke kan finde ud af. Det er der mange, der har svært ved, og det kan jeg også godt forstå.«

Hvad har du gjort med din laboratorieundervisning?

»Jeg og mine kolleger været nødt til at droppe den form for undervisning. Det kunne simpelthen ikke lade sig gøre. Desuden findes der en masse videoer ude på nettet, som de studerende kan bruge. Men du kan ikke lære noget af at se et madprogram på TV. Man skal selv i køkkenet og prøve opskriften af. Det kræver fysisk tilstedeværelse. Vi har et virtuelt læringsprojekt, hvor vi arbejder i 3D-virtuelle laboratorier, men det er et supplement, for man skal prøve det selv.«

Er du blevet positivt overrasket i forbindelse med din digitale undervisning? 

»Desværre ikke. Det har været en stor, negativ oplevelse. Altså bortset fra selvfølgelig, at jeg har lært mere om digital undervisning og at lave ‘flipped classrooms’, som jeg alligevel havde tænkt mig at indføre i min undervisning. Og de små videoer kan de studerende jo så også bruge til deres eksamenslæsning.«

Hvad har været det sværeste for dig som underviser med den digitale undervisning?

»Det sværeste for mig har været at engagere de studerende. I forvejen er det svært at få dem til at deltage i undervisningen på campus, så det er bare blevet forstærket med den digitale undervisning. Det har specielt været svært at engagere et hold, jeg også havde sidste semester. Størstedelen er nemlig enormt generte og har svært ved at tale foran en forsamling. Derfor havde jeg dette semester planlagt at få dem op at stå og ud i lokalet, så de for eksempel kunne gå til højre, når de svarede ja på et spørgsmål, og til venstre, når de svarede nej på et spørgsmål. Online ryger formålet med denne aktivering, og så ender vi med at have få, aktive studerende til en forelæsning og tabe en betydelig stor del af de studerende. Jeg har været nede på kun at have otte med til en digital undervisning ud af et hold på 80. En af mine kollegaer var nede på to på et andet kursus. Det vigtigste ved vores forelæsninger er, at vi kan inspirere de studerende, gøre dem interesseret i faget, få dem til at tænke på en rigtig måde, og det mangler vi simpelthen at kunne gøre online. Det her semester har virkelig vist, at vi ikke kan erstatte levende undervisning med digital undervisning.«

Med en tidligere ansættelse i syv år i virologi på Novo Nordisk, hvad synes du så om åbningen af universitetet?

»Nu er vi (universiteterne red.) de eneste, sammen med natklubberne, der ikke åbner fuldt op før i august. Det syntes jeg for det første er meget sært, for det er da klart, at vi skal passe på med de steder, hvor folk står tæt, råber og bliver forpustet, men det syntes jeg ikke er det, der sker på universitetet. En ting er ikke at åbne op for de studerende, men noget andet er ikke at åbne op for personalet (Siden er det udmeldt, at offentlige ansatte kan vende tilbage på arbejde fra den 15. juni red.). Mange af os har jo enkelt- eller tomandskontorer, og på INM er vi uddannet i sterilteknik. Vi kan godt finde ud af at undgå at smitte hinanden. Vi er allesammen voksne mennesker. Hvis der kommer en ny bølge af COVID-19, så mener jeg heller ikke rent fagligt, at vi skal lukke universitet ned igen. Det har virkelig ikke været et sjovt semester, og vi kan sagtens holde afstand og være hygiejniske.«

Hvad glæder du dig til, når du kommer tilbage på RUC til efteråret?

»Med hensyn til undervisningen glæder jeg mig til at se de studerende og igen have den spontane undervisning, hvor de studerende kan stille spørgsmål, jeg kan tegne på tavlen og i det hele taget bare være fysisk til stede. De gode, innovative ideer opstår, når man bringer kloge mennesker sammen på et og samme sted. Det sker ikke, når man sidder hjemme hos sig selv. Så jeg glæder mig til at komme tilbage. Og så bliver det dejligt at se kollegerne igen og banke på hinandens kontordør, når man har brug for hjælp.«