Troels Mønsted, som er adjunkt i bæredygtig digitalisering på Institut for Mennesker og Teknologi, synes, det har være udfordrende at omstille pædagogikken i sit kursus Brugerdrevet Analyse og Design af IT-systemer, på ingen tid.

Hvilke udfordringer er du stødt på i din digitale undervisning?

»Der har selvfølgelig været mange udfordringer, men en konkret udfordring var, at vi skulle omstille på nul komma fem. Så kurser, man havde tænkt på én måde, skulle måske, måske ikke omformes til noget andet. Og det var lidt det, at det hele gik så hurtigt, der blev udfordrende. Det var også svært at tage stilling til, hvorvidt de overhovedet skulle omformes. Og det gjorde vi cirka halvvejs inde i semesteret. Så man kunne næsten ikke nå at bygge sig de erfaringer, før det var for sent at implementere noget nyt. En anden udfordring har været at ændre sin pædagogik, så man stadig fik noget ud af, at det var en undervisningssituation og ikke bare en forelæsning, som man ligeså godt kunne se på en videooptagelse. Det var en klar udfordring på kurset (Brugerdrevet Analyse og Design af IT-systemer red.), jeg underviste på, for jeg kendte godt til principperne på forhånd, men det var svært at ændre det fra at være en tung forelæsning til en lettere undervisning. Altså det at få draget nytte i huj og hast af nogle af de pædagogiske principper, vi godt kender til på forhånd, men at gøre det on the fly i en situation, hvor det handlede om ikke at få undervisningen til at bryde sammen. Det har været meget udfordrende.«

Hvad gjorde du helt præcist?

»Jeg prøvede at kigge på forskellige redskaber, som kunne sikre en interaktion. Altså for eksempel moodboards, men nåede desværre ikke så langt som til at få det implementeret. Én ting var jo at få redskaberne sat op, men en anden var at omlægge undervisningen, så det giver mening. Og så lære, at man skal skabe et incitament fra de studerende til at bruge redskaberne. Det er ikke nok bare at sige, de skal bruge dem, det skal også give mening. De studerende skal på forhånd se meningen med det og se, at det kan betale sig at gøre en indsats. På den front prøvede jeg at sætte nogle ting op, men manglede erfaringerne med at få et udbytte ud af det. Så jeg nåede til at afsøge de teknologiske muligheder og teste nogle af, men desværre ikke med så gode resultater, som jeg havde håbet på. Det er sådan en virkelig ren rå erfaring, for hvis vi skal køre det på den måde igen til efteråret, så er det i meget høj grad nogle erfaringer, som er meget værdifulde.«

Er du blevet positivt overrasket i forbindelse med din digitale undervisning?

»Jeg er overbevist om, at det ikke er noget, vi skal skifte over til rent, men det har også nogle fordele, som vi sagtens kan bruge i den almindelige undervisning. Jeg nåede ikke til at optage og lægge videoer op før forelæsningen og så bruge tiden til undervisningen på diskussion og øvelser; men jeg er da overbevist om, at det i nogle sammenhænge kunne være en god idé. Man kan også sige, at undervisningen ikke var optimal, men det var ikke ligeså slemt, som jeg frygtede. Jeg tror også, trods alt, at læringsudbyttet har været bedre, end vi kunne frygte. Dette er især set i lyset af, at det var en omstilling, som skete hen over natten. Så på den måde har jeg været positivt overrasket.«

Har du oplevet noget positivt ved at lave vejledning digitalt?

»Mest af alt har jeg oplevet, at vejledningen ikke er særligt anderledes. Selvfølgelig sker der noget, når man kan tegne og fortælle, for whiteboardet er et vigtigt instrument i vejledningen. Men en vejledning er jo en dyb samtale, og det komiske ved det er, at man jo nærmest kun sidder 30 centimeter fra hinanden over Teams, det er meget intimt. Og derfor oplevede jeg, at man nærmest nogle gange kom mere ned i samtalen.
Til gengæld har det været svært at bruge mit kropssprog digitalt, når jeg er en, som bevæger hænderne meget. Men en digital vejledning kan sagtens lade sig gøre, også i fremtiden, hvis en vejleder er af sted på for eksempel en konference.«

Hvad har været det sværeste for dig som underviser med den digitale undervisning?

»Det er jo at tænke pædagogikken om, imens man gør det. Det er jo ikke nogen lille omstilling det her. Vi skal basere det ud fra den samme pædagogik, som vi udøver til daglig. Altså PPL (Problem-oriented project learning red.), men skal alligevel understøtte den på andre måder for at få den til at ske. Så rent professionelt er det en ret stor udfordring at skifte over til det her. Udover det, har der været alle de der banaliteter, som lyder fjollede, når man siger dem, men som at få systemet til at fungere; miste nervøsiteten for, om folk kan høre en, og så bare erkende, at systemet faktisk fungerer ganske udemærket. Og folk skal jo nok sige til, hvis der er et eller andet, som bimler og brager. Så det er lige at komme ud over den ærefrygt, der er ved at prøve noget nyt. Men set i lyset af det hele, så er det et meget lille problem. Det fandt vi ud af inden for en uges tid, og nu skal vi sådan set bare tage det stille og roligt, det skal nok gå.«

Hvad glæder du dig til når du kommer tilbage på RUC til efteråret?

»Jeg glæder mig til at se de studerendes ansigter. Én ting er, om folk er snaksalige eller ej, det er jo helt okay at være stille i klasselokalet. Folk lærer og forstår på forskellige måder, men at kunne mærke, hvor de studerende er i det, det glæder jeg mig helt usigeligt til.«