Der står i begrundelsen for kandidatreformen ”at arbejde problemorienteret kræver en tværfaglig tilgang fordi virkelige problemer ikke respekterer faggrænser”. Efter vores opfattelse er tværfaglighed på mange måder et ædelt mål, både for uddannelse og forskning. Vi arbejder fx begge tværfagligt i vores forskning.

Men tværfaglighed bygger bro mellem fag, og hvor er fagene blevet af? Så vidt vi har kunnet forstå forslagene, vil ingen af de foreslåede uddannelser involvere fag i traditionel forstand. Der tegner sig dermed et billede af et fremtidens RUC som ”universitetet uden fag”.

Er det klogt? 1) Vi risikerer, at færre studerende vil vælge RUC, når de ikke kan komme til at læse et for dem velkendt fag. Er der foretaget en analyse af, hvad de kommende studerende ønsker? 2) Det er uklart, hvilke forhold der skal bestemme fagligheden, hos de forskere der skal ansættes fremover. 3) Der er risiko for, at fraværet af fag vil svække rekrutteringen af de bedste forskere.

Vi er ikke bekendt med andre ”rigtige” universiteter uden fag – og da slet ikke verdens førende. Det er et risikabelt eksperiment, RUC er på vej ud i. Er RUC’s ledelse og bestyrelse fuldt ud opmærksomme på dette? Det er bestemt fornuftigt at søge en anden kurs end de andre danske universiteter, men kursen må ikke risikere at føre båden på grund. Vi opfordrer til, at reformen modificeres, så RUC også fremover har plads til fag og faglige uddannelser; reformen må ikke skræmme dygtige studerende og forskere væk som brænder for et fag.

Debatindlægget er skrevet af:

Jeppe Dyre – professor i fysik, grundlægger af forskningscenteret ”Glas & Tid”, medlem af RUCs bestyrelse 2004-2009, har de seneste 15 år hjemtaget godt 130 millioner kr i eksterne forskningsmidler til RUC; medlem af Videnskabernes Selskab

&

Jesper Ryberg – professor i filosofi, leder af forskergruppen Research Group for Criminal Justice Ethics og modtager af bl.a. Eliteforsk-prisen, Carlsbergfondets forskningspris og Forskningskommunikationsprisen; medlem af Videnskabernes Selskab