På Roskilde Universitet er hverdagen efter en lang sommerferie og et corona-domineret introforløb ved at indfinde sig. De studerende er så småt i gang med gruppedannelser; underviserne har taget hul på semestrets første forelæsninger. Men ikke alt er, som det plejer.

Midt i at skulle finde sig selv og sin plads i et nyt semester eller på en ny uddannelse, har RUC’erne, nye som gamle, skullet forholde sig til et massivt stormvejr. Dansk Erhverv har været ude med en meget kras kritik af universitetet, blandt andet baseret på en høj dimittendledighed og et fald i antallet af førsteprioritetsansøgninger.

Kritikken har også fundet vej videre til blandt andre Berlingske, som på lederplads har proklameret, at RUC er et ’fejlslagent’ universitet og tilmed samtidig sår tvivl om universitetets eksistensberettigelse og forskning. Det er alvorlige beskyldninger, og flere har siden været ude at bakke RUC op. Både Dansk Industri, interesseorganisationen Danske Universiteter og De Erhvervsøkonomiske Censorkorps er blandt dem, der mener, at den hårde kritik af RUC er helt forfejlet og delvist har grobund i gamle fordomme.

Et andet kritikpunkt fremført af blandt andre Dansk Erhverv er, at RUC’s adgangsgivende karaktergennemsnit er for lave på visse af uddannelserne. Men her er der muligvis tale om en selvforstærkende effekt, som handler om udbud og efterspørgsel frem for kvalitet:

»Hvis vi alle snakker om adgangssnit, så er det også det, der får lov til at fylde. Og hver gang vi hører om karaktergennemsnit, så er det jo gratis reklame eller branding for KU, AU og CBS. Det er lidt urimeligt og ikke til RUC’s fordel, at det altid er det parameter, vi sammenligner universiteterne på. RUC vil gerne være noget andet, også pædagogisk, men det er ikke noget, man snakker så meget om i den fælles samtale om ansøgninger,« siger Camilla Thorgaard.

Adgangskvotient er ikke lig med kvalitet

Rektor på RUC, Hanne Leth, er enig i, at en debat om det, hun kalder ”prestigeopbygningen,” mangler i den verserende kritik af RUC.

»Flere og flere løber hen, hvor der er et højt snit, og det har ikke nødvendigvis noget med kvalitet at gøre. Optagelsessystemet fokuserer alt for meget på karaktersnittet, hvilket jeg og Mads Eriksen (fra Dansk Erhverv, red.) i sin tid sammen skrev et indlæg til Politiken om. Det er en selvforstærkende udvikling, som skaber yderligere polarisering. Og der er ikke kvalitetsmæssig bund i den polarisering,« siger Hanne Leth.

Prestigeopbygningen presser desuden ikke kun RUC og andre universiteter, men også de gymnasiale uddannelser, påpeger hun.

»Det øger præstationsræset. Og så får vi nogle studerende, som fokuserer helt vildt på at få en høj karakter frem for det, som virksomhederne og Danmark har brug for, nemlig kritiske og tænksomme studerende. Det fremmer ikke kritisk tænkning, men derimod evnen til at aflæse og ’snyde’ systemet ved at spekulere i at vælge de nemmeste fag,« siger Hanne Leth.

Man kan ikke sammenligne over en bred kam

Når alt det er sagt, så er Hanne Leth på ingen måde blind for, at RUC er udfordret, og at noget skal gøres for at vende udviklingen.

»Vi kan jo også godt læse tallene for ledighed for nyuddannede og arbejder hele tiden med at gøre det bedre. Og vi tager dimittendledigheden meget alvorligt,« siger hun.

Først og fremmest peger hun dog på vigtigheden af at se på, hvordan man tolker tallene, og hvordan man vælger at sammenligne de forskellige universiteter.

»Et universitet har hver sin faglige profil, så man skal være opmærksom på, hvordan man sammenligner institutioner. Du kan godt sammenligne humaniora med humaniora. Men det giver for eksempel ikke mening at sammenligne samfundsvidenskab på RUC med en enkelt uddannelse som statskundskab på KU. Og inden for samfundsvidenskab skal vi huske, at KU har både jura og økonomi, som er mere professionsrettede fag med en generelt lav dimittendledighed,” siger Hanne Leth.

På samme vis giver det heller ikke mening at sammenligne for eksempel dimittendledighed over én kam universiteterne imellem, forklarer hun videre. Man skal huske, at det samlede billede påvirkes af, at flere af de andre universiteter uddanner kandidater inden for medicin og ingeniørvidenskab.

»Det er professionsrettede uddannelser, som stryger forholdsvist direkte ud på arbejdsmarkedet i modsætning til de brede humanistiske og samfundsvidenskabelige fagligheder, som der er flest af på RUC. Derfor stiller den grundlæggende sammenligning os i et urimeligt lys i forhold til dimittendledighed,« siger Hanne Leth, som peger på, at RUC har iværksat flere forskellige tiltag for at imødekomme ledigheden.

»Blandt andet har vi – ligesom de øvrige universiteter – dimensioneret 30 procent inden for humaniora i løbet af de seneste fem år. Og på samfundsvidenskab, som jo har været særligt udsat for kritikken fra Dansk Erhverv, er der foretaget store ændringer. Vi har tilført mere kvantitativ metode, som vores aftagerpanel har efterspurgt, og vi har netop vedtaget en adgangskvotient på kvote 1, som i øvrigt svarer til den kvotient, uddannelsen har haft indtil for et par år siden. Det er jo ikke sådan, at vi ikke anerkender, at der er udfordringer,« siger Hanne Leth.

På Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab har dekan Julie Sommerlund også fulgt med i den verserende debat om RUC’s kvalitet. Hun bekræfter, at humaniora-kandidater kan have udfordringer i forhold til at træde ud på arbejdsmarkedet. Men påpeger, ligesom Hanne Leth, at det gælder for området overordnet set. En humaniorastuderende på RUC har således ikke grund til større bekymring end en tilsvarende fra KU.

»Det tyder på, at det handler mere om arbejdsmarkedet end om uddannelsen. Dimensioneringsmodellen er i gang også på RUC, men den slår ikke igennem fra den ene dag til den anden, sådan fungerer uddannelser ikke. Men det kan være lidt svært at forklare kritikere, at vi har en planlægningshorisont på fem-seks år,« siger Julie Sommerlund.

RUC skal fortælles tydeligere

Netop at kunne forklare, hvad RUC helt præcist kan og står for, kan være afgørende for universitetets evne til at tiltrække studerende fremadrettet. Sådan lyder det fra næstformand i aftagerpanelet på IKH, Morten Thomsen Højsgaard, direktør for museumskoncernen ROMU.

»Jeg mener, at kritikken er forfejlet og uretfærdig. RUC er i mine øjne en succeshistorie og lige præcis det, den danske universitetsverden har brug for. Det er ikke kvaliteten af RUC eller ideen om RUC, der er forkert. Mit blik fra sidelinjen vil være, at sådan noget som frafald har at gøre med, hvordan man henvender sig til de studerende. Der tror jeg, at der er noget at arbejde med,« siger han.

Morten Thomsen Højgaard har som chef i henholdsvis DR, på Kristeligt Dagblad og i ROMU været med til at ansætte flere RUC’ere, som gør det rigtig godt i jobbet, fortæller han.

»Jeg har oplevet styrken ved, at man er fuldstændig vant til at samarbejde omkring problemer og projekter, og at man har en stærk og solid viden om for eksempel kultur og historie. Sideløbende med, at man har kompetencer inden for kommunikation og journalistik,« siger han.

Dekan på Institut for Samfundsvidenskab Peter Kragelund medgiver, at RUC skal være bedre til at varedeklarere.

»Det, vi hører blandt dem, der hopper fra, er, at de ikke gider mere projektarbejde, og at det tager for lang tid, inden de kan specialisere sig. Og det er jo den model, RUC arbejder med. Så hvis der sker frafald på grund af det, så har vi ikke været gode nok til at kommunikere, hvad RUC står for,« siger Peter Kragelund.

Den manglende tydelighed gør sig også gældende for de færdige kandidater, fortsætter Peter Kragelund. Erhvervslivet har problemer med at tyde, hvad RUC’s kandidater kan, og hvad de står for. Og det er en af årsagerne til den igangværende kandidatreform, hvor kombi-uddannelserne sløjfes, og der bliver langt færre kandidat-titler:

»Vores aftagerpanel har længe sagt, at de har svært ved at gennemskue vores kandidaters kvalifikationer. Panelet har også længe sagt, at man som arbejdsgiver skal kunne være 125 procent sikker på, at en samfundsvidenskabelig kandidat har helt styr på de basale samfundsvidenskabelige dyder. Og det er bestemt noget, vi arbejder med,« siger Peter Kragelund.

Bedre samspil med erhvervslivet

Det er tiltrængt, lyder det fra Jan Hendeliowitz, medlem af aftagerpanelet på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC og regionsrådsmedlem i region Sjælland.

Det har ifølge ham længe været en udfordring, at man som arbejdsgiver ikke kan være sikker på, at en samfundsvidenskabelig kandidat på RUC har styr på de basale samfundsvidenskabelige færdigheder. Eksempelvis elementær forvaltningslære og avancerede kvantitative metoder.

»Jeg har oplevet som censor, at det kan være en udfordring blandt de studerende. Og når man ansætter en kandidat, så skal man være sikker på, at vedkommende har styr på de fagfaglige dyder. Jeg har både haft helt sublime medarbejdere uddannet fra RUC og nogle, som desværre er faldet igennem,« siger Jan Hendeliowitz.

Han understreger, at både ledelse og det videnskabelige personale skal tage ejerskab for problematikken.

»VIP’erne skal være meget mere engagerede omkring forelæsninger og i samspillet med de studerende. De skal i højere grad være rollemodeller, som de studerende kan identificere sig med – og blive bedre til at skabe forbindelser mellem de studerende og erhvervslivet. Et godt eksempel er den samarbejdsaftale med regionen, som vi netop har indgået med RUC,« siger han.

For det er enormt vigtigt for Region Sjælland at have RUC.

»RUC er midt i en vigtig omstillingsproces, og det synes jeg, at man skal anerkende. Jeg mener, at der ligger så mange kvaliteter i RUC, og det handler om at støtte de initiativer, der er sat i værk. Man skal turde stille nogle stærkere krav, både til optagelse og til undervisning,« siger Jan Hendeliowitz.