‘Kandidatreform: Indtil videre er 37 uddannelsesbud på tegnebrættet’ 
Artikel l 26.09.2020

Kandidatreform: Indtil videre er 37 uddannelsesbud på tegnebrættet

A
Aktuelt
Artikel l 26.09.2020
8 min
Den omdiskuterede kandidatreform er i fuld gang på RUC. Reformens store temaer - og for nogle bekymringer - er antallet af uddannelser, men også hvor mange såkaldt ikke økonomisk bæredygtige uddannelser, universitetsledelsen vil give plads til.

Skrevet af

Nadia Claudi

Journalist

Som det ser ud nu, ligger der 37 forslag til nye kandidatuddannelser, som skal erstatte de op til 170 nuværende kombi- og fagintegrerede kandidatuddannelser. Hvilke kandidater, RUC kommer til at byde på, vil stå mere klart, når et endeligt nettokatalog er formet den 6. oktober. Det endelige antal, og uddannelsernes indhold, vil først ligge fast hen mod slutningen af oktober 2020.

»Vi har fået rigtig mange gode input fra institutterne. Vi vil gerne ned på omkring de 30 uddannelser, hvis vi skal indløse mulighederne for at forbedre tiden til forskning og for bedre normer til projektvejledning. Vi skal sænke udgifterne til uddannelserne, og det er jo, når vi har alt for mange små udbud og mange små aktiviteter, at kandidatuddannelserne bliver for dyre. Så det er det, vi drøfter lige nu,« siger rektor Hanne Leth.

Kandidatreformen blev officielt sat i værk i starten af 2019. Den skal afskaffe kombi-strukturen og i stedet skabe færre og mere tydelige kandidatuddannelser. Målet er at dæmme op for RUC’s udfordringer i form af dimittendledighed og frafald.

På et bestyrelsesmøde den 11. juni blev det endelig vedtaget at sætte reformen i gang. Det skete efter en noget stormomsust proces, hvor flere stemmer fra blandt andet Akademisk Råd (AR) og Uddannelsesudvalget (UDDU) skarpt kritiserede universitetsledelsens (UL) tilgang. Reformprocessen var forhastet, og analysearbejdet bag var mangelfuldt, lød det.

Derudover bad AR og UDDU om, at indstillingen til bestyrelsen ikke lagde sig fast på antallet af kommende uddannelser – og at ordlyden i indstillingen lød således, at uddannelserne samlet set skulle være økonomisk bæredygtige. På den måde blev der levnet plads til uddannelser, som ikke nødvendigvis er økonomisk fordelagtige. UL lyttede til dele af kritikken, satte tempoet ned og skrev indstillingen om, så den ikke tog stilling til antal eller designprincipper. Ligeledes blev det skrevet ind, at uddannelserne samlet set skal være økonomisk bæredygtige.

Alligevel var det ikke et enigt Akademisk Råd, som stod bag indstillingen. VIP-siden i Rådet var fortsat ikke overbeviste om, at reformen er løsningen på RUC’s udfordringer.

»Man kan ikke sige, at vi siden vedtagelsen er blevet mere overbeviste om, at reformen er den rigtige løsning. Der er stadig en bekymring for, hvad det vil betyde for studentertallet og økonomien på sigt. På den anden side står vi jo nu i en situation, hvor der er en vedtagelse, og det må vi arbejde ud fra,« siger Kirsten Hvenegaard-Lassen, lektor på IKH og medlem af UDDU og AR.

I Studenterrådet er man mere positive over den indstilling, som blev sendt til bestyrelsen i august.

»Da vi var tilbage i foråret, havde der jo været en rigtig ærgerlig proces. Men den indstilling, der blev sendt, endte med at blive ret god. Der var ikke beslutninger om antallet af uddannelser eller designprincipper, og det synes vi, var super fornuftigt. Men det er selvfølgelig ærgerligt, at man ikke har et enigt Akademisk Råd, når man igangsætter sådan en reform,« siger Sif Stokholm, bestyrelsesmedlem i Studenterrådet og næstforperson i Akademisk Råd.

Antal af nye kandidatuddannelser er stadig til debat

Allerede inden vedtagelsen af reformen blev institutterne bedt om at sende forslag til nye kandidatuddannelser til universitetsledelsen. Op mod sommerferien lå der 57 forslag på UL’s bord. De blev sat ind i et bruttokatalog og herefter debatteret på et ledelsesseminar i starten af juli.

”Vi inviterede efterfølgende til en række dialogmøder mellem dem, der havde stillet forslag, der så ud til at have overlap, var i konkurrence med hinanden eller kunne have gavn af at samarbejde,” siger Hanne Leth.

37 forslag til nye kandidatuddannelser

Forslag fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv
Politik og forvaltning
BAL/nyBAL
Virksomhedsledelse
Socialvidenskab og velfærdsstudier
International programmes (IPAP)
International programmes (GS og IDS)
Socioeconomics

Forslag fra Institut for Mennesker og Teknologi
TekSam
SI
SDS
NUPS
Arbejdslivsstudier
SEM
Psykologi – menneskers sociale udvikling, dannelse og læring
GEO-PBP
Computer science – informatics
Designing Futures
Bæredygtig digitalisering og digital transformation
Sundhedsfremme

Forslag fra Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab
Strategisk kommunikation og digitale medier
Dansk komm.-udd
Engelsk komm.-udd
Journalistik (100)
NY PD
Ny KOS
HUM-udd m. dansk
Hum udd m. filosofi
Hum udd m. historie
Økosocial transformation

Forslag fra Institut for Naturvidenskab og Miljø
Chemical biology
Environmental Science
Mathematical Bioscience
Physics and Scientific Modelling
Molecular Health Science (mol.bio. + med.bio + bioelementer)
Interdisciplinary Experimental Science

Forslag uden institutophæng
Global Health
Gender and Diversity

»Vi skal sænke udgifterne til uddannelserne, og det er jo, når vi har alt for mange små udbud og mange små aktiviteter, at kandidatuddannelserne bliver for dyre. Så det er det, vi drøfter lige nu,«

Rektor Hanne Leth

Ud fra dialogmøderne havde universitetsledelsen endnu et seminar den 3. september. 20 forslag var blevet fjernet, og tilbage står nu de 37 forslag.

Netop antallet af fremtidige kandidatuddannelser har været et springende punkt i diskussionerne om reformen. Og det giver stadig anledning til bekymring hos både Sif Stokholm og Kirsten Hvenegaard.

»Vi synes, at arbejdet med reformen går godt, men vi kan godt frygte lidt, at ledelsen allerede har lagt sig for meget fast på antallet af uddannelser, og vi ved, at universitetsledelsen har en forhåbning om, at der kommer til at være maksimalt 30 uddannelser.

Sif Stokholm., bestyrelsesmedlem i Studenterrådet og næstforperson i Akademisk Råd.

»Vi synes, at arbejdet med reformen går godt, men vi kan godt frygte lidt, at ledelsen allerede har lagt sig for meget fast på antallet af uddannelser, og vi ved, at universitetsledelsen har en forhåbning om, at der kommer til at være maksimalt 30 uddannelser. Men vi mener ikke, at man kan sætte et tal på den måde. Det kan godt handle for meget om økonomi,« siger bestyrelsesmedlem i Studenterrådet og næstforperson i Akademisk Råd, Sif Stokholm.

Derfor er Studenterrådet meget opmærksomme på at være de små uddannelsers vagthunde, fortæller hun. Hun peger på et eksempel for et par uger siden, hvor universitetsledelsen foreslog at slå de klassiske humanistiske fag, historie, filosofi og dansk, sammen til én kandidatuddannelse.

»Det gik de heldigvis hurtigt væk fra, fordi de godt kunne se vores argument. Det skal ikke udelukkende være arbejdsmarkedet, der bestemmer værdien af uddannelser. Sådan et fag som dansk er et dyrt fag, fordi der er stor dimittendledighed. Men det er fag, der uddanner kandidater, som er generalister, og derfor kan det godt tage lidt længere tid at finde sin hylde på arbejdsmarkedet. Også for fagmiljøerne er det vigtigt at fastholde de små fag. Kommunikation, som jo er et stort fag på RUC, ser jeg som et fag, der er meget afhængig af de andre små fag,« siger hun.

Vigtigt at fastholde små fag

Lektor og UDDU-medlem, Kirsten Hvenegård-Lassen, udtrykker også bekymring for, at de foreliggende forslag til 37 uddannelser bliver barberet yderligere ned til 30 uddannelser. Ligesom Sif Stokholm mener hun, at det kan komme til at gå ud over de fag, der ikke er økonomisk rentable i sig selv.

»Det er naturligvis ’de små fag’ med få studerende, som for alvor er i knibe i forbindelse med reformen. Eftersom studentertal og dimensioneringstal er tungtvejende parametre i forbindelse med bæredygtighedskravet, så er disse fag udsatte i reformprocessen. Det gælder blandt andet de såkaldt klassiske humanistiske fag – men jo også de klassiske naturvidenskabelige fag,« siger Kirsten Hvenegård-Lassen. Hun er dog samtidig forsigtigt fortrøstningsfuld:

»Universitetsledelsen har jo, blandt andet i forlængelse af Studenterrådets udmeldinger, understreget, at det er det samlede uddannelsesudbud, som skal være bæredygtigt. Derfor kan der også være enkelte uddannelser, som ikke er det. Jeg tror dog, at vi er en del, som holder vejret i forhold til hvor mange og hvilke uddannelser, der får lov at slippe igennem nåleøjet, selvom de ikke vurderes som bæredygtige i sig selv,« siger hun.

Rektor Hanne Leth er enig i, at det er vigtigt at holde fast i klassiske magisterfag som filosofi, historie og dansk. Hun har samtidig en forhåbning om, at de eksempelvis kan gøres økonomisk bæredygtige ved at have en del fælles elementer, selv om de får hver sin titel.

»Processen er foregået på de enkelte institutter, og det giver sig selv, at det betyder, at det tværgående perspektiv har haft noget vanskeligere kår«.

Kirsten Hvenegaard-Lassen, lektor på IKH og medlem af UDDU og AR.

»Med lige de tre fag, så kunne det se ud til, at vi kommer til at lave en sammentænkning, hvor der indgår et humanistisk laboratorium, men hvor man stadig får en titel som eksempelvis cand. mag i filosofi,« siger Hanne Leth og fortsætter:

»Det er svært at sige, hvad en uddannelse koster, og vi kommer formentlig til at trække en lille smule på det samlede budget for alle uddannelserne, for bacheloruddannelserne har jo nogle stordriftsfordele, som kandidatuddannelserne ikke har. Naturvidenskab er jo heller ikke bæredygtigt, som det er nu. Men vi håber, at de uddannelser, naturvidenskab kommer til at udbyde, er så fagligt stærke, at vi i højere grad kan fastholde vores studerende fra bachelor til kandidat. Det er allerede ved at ske. Og så skal vi have bachelorer fra de andre universiteter til i højere grad at opdage vores kandidatuddannelser. Vi har for eksempel et meget stærkt fysik-miljø på RUC,« siger hun.

Tværfaglighed er fortsat i centrum

UDDU-medlem Kirsten Hvenegård-Lassen forholder sig ikke kun kritisk over for antal af uddannelser, og hvorvidt de giver røde eller grønne tal på bundlinjen. Hun er bekymret for, at det er meget få, der har et overblik over den samlede proces.

»Det er meget vanskeligt at rådgive ledelsen, når man ikke har det overblik, der skal til. Jeg gør mit bedste for at rådgive så godt som muligt, men det er ikke nogen let øvelse. Det har noget at gøre med den fart, reformen skal have, hvilket vi tidligere har påpeget,« siger hun.

Det betyder, vurderer hun, at de nuværende udbud ikke er så nyskabende eller tværfaglige, som reformen først lagde op til.

»Processen er foregået på de enkelte institutter, og det giver sig selv, at det betyder, at det tværgående perspektiv har haft noget vanskeligere kår. Man skulle have brugt noget mere tid på det, for at sige det ærligt, for jeg kan heller ikke se, hvordan man skulle have gjort det anderledes med den tidshorisont, der er. Og så er der jo nogle konsekvenser. Det kan være, at man er nødt til at indse, at de helt nye uddannelseskonstruktioner nok kommer til at ligge længere ude i fremtiden,« siger Kirsten Hvenegaard-Lassen.

Rektor Hanne Leth medgiver, at flere af uddannelsesforslagene ser ud til at ligne de nuværende uddannelser. RUC deler uddannelserne op i A-uddannelser, som er de nuværende uddannelser i deres rene form med få ændringer. Og i B-uddannelser, som er en sammenlægning af nuværende, og med en række ændringer. Mens C-uddannelser er mere eller mindre helt nye former for kandidatuddannelser. A- og B-uddannelserne er klart de dominerende i nettokataloget.

»C-uddannelser er per definition dem, der ligger lidt længere ude i fremtiden, da de skal prækvalificeres. Derfor kan de tidligst starte i 2023. Her ligger der nogle meget spændende forslag i bunken,« siger hun.

Hun kan til gengæld ikke genkende, at det tværgående perspektiv skulle have trange kår.

»Der har været holdt 15-20 dialogmøder mellem uddannelsesforslag, der havde muligheder for at gå på tværs, eller som havde overlap, som skulle afklares. Der har også været invitationer på tværs og været afholdt møder på tværs. Men det er klart, at det er nemmere at opbygge nye uddannelser, hvis der allerede findes en eller anden form for samarbejde. Men flere fagligheder er inviteret med ind i eksisterende tværfaglige miljøer – for eksempel ser det ud til at kemi og filosofi bliver valgmuligheder i ”Physics and Scientific Modelling”,« siger rektor Hanne Leth.