I november blev det besluttet, at alle kandidatuddannelserne på RUC fra efteråret 2022 bliver skåret ned til 30 uddannelser. De særegne kombinationsuddannelser bliver altså erstattet med 30 enkeltfagsuddannelser. En af de store konsekvenser ved reformen bliver imidlertid, at det højst sandsynligt ikke bliver muligt at kunne blive gymnasielærer fra RUC, hvis man påbegynder sin kandidat i efteråret næste år eller senere.

Tiltrædende forperson for Studenterrådet, Sif Stokholm, fortæller, at det er rigtig ærgerligt for de studerende, der gerne vil være gymnasielærere, og som gerne vil vælge RUC til, men som ikke har muligheden nu.

»Det er ærgerligt, at det ikke kan lade sig gøre fremover, men det er også et af de kompromiser, vi bliver nødt til at indgå for at få nogle gode uddannelser på RUC i fremtiden,« siger hun.

Sif Stokholm fortæller ligeledes, at Studenterrådet de sidste par måneder har fået mange henvendelser fra frustrerede studerende, der mangler en officiel udmelding fra universitetsledelsen om, hvad de kan forvente af den kommende kandidatreform.

»Lige nu forsøger vi virkelig på at få en officiel udmelding fra universitetsledelsen, især i forhold til de studerende, der er startet på RUC med forventningen om at kunne blive gymnasielærer, men som ikke kan nå at starte på en kandidatuddannelse, der kan sikre det,« siger Sif Stokholm og understreger, at Studenterrådet finder det utilfredsstillende, at der endnu ikke er kommet en officiel udmelding fra ledelsen.

Studerende i klemme

Det er altså den manglende kommunikation, der skaber frustration hos Studenterrådet og mange studerende. Uvidenheden skaber en frygt hos de studerende, som Sif Stokholm finder unødvendig.

»Hvis ledelsen kom med en officiel udmelding, hvor de studerende får lovning på, at ledelsen arbejder på en løsning for de studerende, og at de nok skal få den uddannelse, de gerne vil have, så ville jeg i virkeligheden ikke betragte det som så problematisk, som det fremstår i denne her situation,« siger hun.

Og det er netop en løsning, som studerende Isabel Dyhrberg Larsen i høj grad efterspørger. Hun startede på den humanistiske bachelor i sommer og har en drøm om at blive gymnasielærer. I første omgang ville hun gerne være det i Dansk samt Film- og Medievidenskab, men da RUC ikke udbyder sidstnævnte, havde hun en plan om at tage psykologi i stedet for. Det har hun bare ikke mulighed for, da hun først kan påbegynde sin kandidat efter efteråret 2022, hvor kandidatuddannelserne på RUC altså ikke længere følger den nuværende kombinationsstruktur.

»Hvis jeg ikke får lov at tage de fag, som RUC har tilrettelagt, for at kunne blive gymnasielærer, så bliver jeg ikke gymnasielærer. Det er jo det, der er det store problem for mig,« fortæller hun.

Derfor er hun medstifter af Facebook-gruppen Kandidatreform – nej tak! Her forsøger de studerende at få hul igennem til ledelsen hvis kommunikation og løsningsforslag, de finder meget mangelfulde.

Isabel Dyhrberg Larsen savner nemlig også en klar udmelding fra universitetsledelsen om, hvad man som studerende kan forvente, hvis man har søgt ind på RUC med en forhåbning om at blive gymnasielærer, men altså ikke kan blive det, fordi man bliver ramt af den nye kandidatreform.

»Jeg skal ikke sidde med kommunikation eller sociale medier, som andre humanister gerne vil. Jeg skal være dansklærer og have med unge mennesker at gøre,« siger hun.

Isabel Dyhrberg Larsen føler sig især svigtet af ledelsen, fordi grundstenene til kandidatreformen var lagt, da hun søgte ind og blev optaget hen over sommeren sidste år, men altså først i december blev opmærksom på, at den kandidat, hun får adgang til via sin kommende bachelorgrad fra RUC, ikke giver hende mulighed for at blive gymnasielærer.

»Det er så grotest, at jeg næsten ikke kan være i det,« siger hun.

Universitetsledelsen arbejder på officiel udmelding

Maria Volf Lindhardt er vicedirektør for Uddannelse og Studerende på RUC. Hun fortæller til RUC Paper, at man siden november har arbejdet på en informationskampagne om den nye kandidatreform.

»Bestyrelsen opfordrerede til god kommunikation, og det har også arbejdet på, men sådan noget tager altså tid. Det er beklageligt, at vi ikke har fået noget mere samlet kommunikation ud før, men det kommer der i løbet af næste uge,« siger hun.

Universitetsledelsen regner med at rulle kampagnen ud i  på bl.a. RUC’s intranet og som en del af informationen til Åbent Hus om RUC’s kandidatuddannelser 10. og 11. februar.

Maria Volf Lindhardt kan godt forstå den frustration, der har samlet sig blandt nogle af de studerende, der har fundet ud af, at de f.eks. ikke kan blive gymnasielærere fra RUC.

»Jeg kan sagtens forstå, at der er nogle forventninger, der er bristet for nogle af de studerende,« siger hun.

Selvom arbejdet med kandidatreformen startede i foråret, var det først i juni måned 2020, at universitetsbestyrelsen endeligt vedtog, at kandidatuddannelserne på RUC skulle reformeres.

»Vi ser det derfor ikke som ordentligt, hvis vi var gået ud og havde forsøgt at gætte på, hvilke konsekvenser en reform ville have,« siger Maria Volf Lindhardt, som sagtens kan forstå, at de nye studerende gerne ville have kendt til de mulige konsekvenser af en kandidatreform, da de startede på RUC i september.

»Bestyrelsen traf først de endelige beslutninger om et færdigt uddannelsesudbud i november, så der er nogle studerende, der desværre er landet lige imellem. Det er selvfølgelig beklageligt, men jeg synes heller ikke, at det havde været forsvarligt i sommer at sige, at RUC muligvis ikke kunne tilbyde de studerende at uddanne sig til gymnasielærer, når vi på det tidspunkt ikke havde fået et formelt beslutningsgrundlag at starte en reform på,« uddyber Maria Volf Lindhardt.

En mulig løsning for de studerende

Selvom nogle studerende har påbegyndt deres bachelor på RUC med et håb om at blive gymnasielærere, påpeger Maria Volf Lindhardt, at det jo stadig er muligt at færdiggøre bachelordelen af sin gymnasielæreruddannelse for derefter at søge ind på en kandidat et andet sted.

Hun understreger også, at universitetsledelsen arbejder på at skabe en løsning for de studerende, der desværre er fanget i overgangen til kandidatreformen.

»Her er vi i dialog med bl.a. Københavns Universitet om, hvordan de studerende så kan tage deres kandidat der i stedet for,« siger hun.

RUC Paper har også været i kontakt med formanden for Danske Studerendes Fællesråd (DSF), Johan Hedegaard Jørgensen. Han opfordrer til, at RUC indgår i dialog med Studenterrådet om at løse problemet. DSF er paraplyorganisation for studenterrådene på landets universiteter, herunder også det på RUC, som altså står med den direkte varetagelse af de studerendes interesser på RUC. DSF går også altid ind for, at der sker klar kommunikation fra en universitetsledelses side, hvis der sker ændringer eller bliver gennemført reformer, der har en stor indvirkning på de studerendes uddannelse og studieliv.

Læs også om sagen hos Akademikerbladet her