‘Ny klimauddannelse skal skabe bæredygtige forandringsagenter’ 
07.06.2021

Ny klimauddannelse skal skabe bæredygtige forandringsagenter

A
Aktuelt
07.06.2021
3 min
Uddannelsesvirksomheden Rethos Academy og den grønne tænketank CONCITO står bag Klimaakademiet, der vil uddanne forandringsagenter, som kan skubbe på udviklingen mod et mere bæredygtigt samfund. Første uddannelsesforløb for kandidatstuderende og nyuddannede starter til efteråret og løber over otte weekender. Der er infomøde om uddannelsen tirsdag 8. juni og ansøgningsfrist mandag 14. juni.

Skrevet af

Jesper Marthin

Journalist

Den aktuelle klimakrise er resultatet af den generelle velstandsstigning i samfundet, men som samtidig er sket på bekostning af jordens økosystemer. I de senere år er opmærksomheden på klimakrisen imidlertid vokset eksplosivt, og der er opstået et hav af initiativer inden for blandt andet forskning, politik, kunst, erhvervsliv og civilsamfund.

Der mangler dog et overblik over alle disse initiativer. Et overblik over hvilke røde tråde, der forbinder tidens strømninger i klimakampen. Her er det Klimaakademiets ambition at hjælpe med at finde disse røde tråde og integrere dem i en helhedsorienteret fortælling om, hvordan der kan skabes et mere bæredygtigt samfund.

Klimaakademiet vil stå i spidsen for at uddanne en gruppe forandringsagenter, som kan være med til at gennemføre en grøn omstilling af samfundet.

»Vi vil gerne give dem, der interesserer sig for klimakampen, et landkort til at forstå hinanden. Der er mange i klimakampen, som har svært ved at gå i dialog med hinanden. Se bare på et eksempel, som når vi snakker om at etablere vindmøller rundt om i landet, hvor svært det er at få lokalsamfundet med,« siger Anders Holt Bodin, projektleder for Klimaakademiet og hovedunderviser på uddannelsen.

Den nye klimauddannelse henvender sig til kandidatstuderende eller nyuddannede, som er tæt på arbejdslivet eller lige er blevet en del af arbejdsmarkedet.

»Klimaakademiet vil gerne være dem, der både er med til at understøtte idealismen og gejsten, så folk kommer med. Når man skal ud på arbejdsmarkedet, kommer man ofte ud i en anden virkelighed end den, man kender fra sin uddannelse. Her vil vi gerne lette overgangen fra uddannelse til job.«

Ifølge Anders Holt Bodin har klimakampen brug for forandringsagenter, der kan samarbejde om en helhedsorienteret fortælling, som kan skabe et mere bæredygtigt samfund.

»Sammen med de unge vil vi gerne give dem en dannelse, hvor de reflekterer over egne værdier og handlemønstre samt lærer at skabe grøn forandring på deres arbejdsplads, i deres lokalsamfund eller som demokratisk medborger,« siger Anders Holt Bodin og fortsætter:

»Efter uddannelsesforløbet modtager man et diplom, som man kan bruge på sit cv, hvis man drømmer om at arbejde med grøn omstilling. Desuden får man gennem de andre forandringsagenter på uddannelsen et stort netværk, som man kan bruge og trække på senere hen i arbejdslivet.«

Anna Bjerre Johansen er bachelorstuderende på Miljøplanlægning på RUC og aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse. Hun synes, det lyder spændende med den nye uddannelse og kunne sagtens se sig selv deltage i uddannelsesforløbet, hvis hun havde været kandidatstuderende.

»Som udgangspunkt synes jeg godt om initiativet med den tværfaglige tilgang, hvor man også tager de psykologiske aspekter med. Mange uddannelser på RUC beskæftiger sig ikke med bæredygtighed, og jeg synes, det burde inddrages i alle uddannelserne. I Den Grønne Studenterbevægelse arbejder vi også for, at bæredygtighed inddrages i hele UddannelsesDanmark. Klima og bæredygtighed skal ikke kun være forbeholdt de tekniske uddannelser. Derfor ser jeg uddannelsen som et skridt i den rigtige retning,« siger Anna Bjerre Johansen.

Forløbet er formet til at foregå ved siden af et fuldtidsstudie eller -arbejde, og prisen for forløbet er 2.000 kroner for studerende/ledige og 4.000 kroner for folk i arbejde. Der kører både et hold i København og i Århus, og udgiften dækker undervisningsmaterialer samt kost og logi på overnatningsweekenden på Samsø. Den lave deltagerbetaling skyldes en bevilling fra Salling Fondene.

Der er infomøde om uddannelsen på Zoom 8. juni og ansøgningsfrist 14. juni. Ansøgere får besked, om de er optaget på uddannelsen 20. juni. Læs mere om uddannelsen på klimaakademiet.dk, hvor man også kan tilmelde sig infomødet.

Klimaakademiet

Forløbet er formet til at foregå ved siden af et fuldtidsstudie eller -arbejde, og prisen for forløbet er 2.000 kroner for studerende/ledige og 4.000 kroner for folk i arbejde.

Der kører både et hold i København og i Århus, og udgiften dækker undervisningsmaterialer samt kost og logi på overnatningsweekenden på Samsø. Den lave deltagerbetaling skyldes en bevilling fra Salling Fondene.