Men timerne rakte ikke i den nye situation, for mange studerende havde behov for hyppigere kontakt og mere vejledning; undervisning skulle omstilles til fjernundervisning og workshops lægges helt om. Dertil kom tekniske udfordringer – eksterne lektorer lægger som udgangspunkt selv udstyr til deres undervisning, for hjemlige internetforbindelser var ofte utilstrækkelige, og der måtte indkøbes nyt udstyr, så undervisningen via skærme rent teknisk kom på et tåleligt niveau.
Det er en ekstern lektor ved RUC, som opridser scenariet under corona-nedlukningen, der kostede mange ekstra arbejdstimer. Han ønsker, lige som andre adspurgte i samme position, ikke at stå frem af frygt for at gøre sig upopulær og ikke få nye kontrakter. Men han fortæller, at hans merarbejde for RUC under nedlukningen løber op i omkring en måneds fuldtidsarbejde, og det samme gælder hans arbejde for et andet universitet. For det har han modtaget 15 timers merbetaling, mens han på RUC lige som de øvrige lektorer har modtaget 8 timers betaling og kun for foråret 2021. Merarbejdet fra sidste år har han og andre ikke modtaget noget for.
Merarbejde blev hurtigt et emne
Den eksterne lektor medgiver, at han undervejs ikke registrerede sit merarbejde – telefonsamtaler og mailkorrespondance med ængstelige og rådvilde studerende, sideløbende med omlægning af undervisning uden varsel, levnede ifølge ham selv ikke mentalt overskud til at tænke så langt. Men det gik hurtigt op for ham, at hans timenorm skred fuldstændigt. Det gjorde han sin tillidsrepræsentant på RUC opmærksom på, første gang han efter nedlukningen deltog i et møde.
»Den første dag under nedlukningen måtte jeg simpelthen aflyse, for det kunne bare ikke lade sig gøre. Det var didaktikken, der var den største udfordring. Og det første semester fik vi besked på at undervise i de samme timer på de samme tidspunkter, så der var ingen fleksibilitet at tage af,« fortæller han.
Tillidsrepræsentant på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på RUC, lektor Hanne Jørndrup, bekræfter den eksterne lektors udlægning. Efter omkring en måneds nedlukning deltog hun i ugentlige møder i hovedsamarbejdsudvalget (HSU), der nærmest udelukkende handlede om nedlukningen, og hvordan RUC kunne fungere videre under den.
»Jeg og de øvrige tillidsrepræsentanter talte fra begyndelse om de problematikker, de eksterne lektorer og de ph.d.-studerende som de mest udsatte stod i,« siger Hanne Jørndrup.
Rektor for RUC Hanne Leth Andersen mener til gengæld, at hun og den øvrige ledelse fra begyndelsen og gentagne gange undervejs har opfordret alle til at henvende sig til deres institutledelse, hvis de stod med behov for hjælp til at kunne løse opgaverne, uanset hvad de handlede om.
»Jeg kan ikke sige, hvor mange, der har henvendt sig, men alle henvendelser er blevet behandlet individuelt, og sådan har man også gjort på andre universiteter. Vi har fra nedlukningens begyndelse tilbudt såvel it-support som pædagogisk bistand og i det hele taget været meget rummelige over for, at undervisning og vejledning er blevet løst på meget forskellige måder, blandt andet fordi udgangspunktet for at løse opgaverne i den ekstraordinære situation var så forskellige,« siger Hanne Leth Andersen.
»Vi vil gerne være et sted, hvor vi kan tale sammen, og vi har i ledelsen altid inviteret folk til at komme og gøre opmærksom på det, hvis der er noget, de er utilfredse med eller har behov for hjælp til. Jeg synes virkelig, vi har gjort meget for at støtte de studerende og løfte presset på medarbejderne under nedlukningen. Men der kan sagtens være beskeder, der ikke er nået ud til alle, lige som nogle kan have siddet meget alene eller ikke har fundet det naturligt at henvende sig til sin lokale ledelse. Men det har været intentionen,« understreger rektor.
Hun er dog uenig med den eksterne lektor og tillidsrepræsentant Hanne Jørndrup i, at det først i marts i år – et år efter pandemiens udbrud herhjemme – kom frem, at RUC også stillede it-support og internet til rådighed for eksterne lektorer. Ifølge Hanne Leth Andersen var det en realitet langt tidligere i forløbet.
Ligesom rektor lægger tillidsrepræsentant Hanne Jørndrup vægt på, at alle medarbejdergrupper har ydet ekstra under nedlukningen, men tilføjer, at det er kun er TAP’erne (teknisk og administrativt personale), der med deres flekstid har kunnet registrere deres merarbejde. Og at hun og andre fastsatte hele tiden har fået deres faste løn.
»Men de eksterne lektorer var anderledes sårbare, fordi de selvsagt ikke kunne lægge de ekstra timer, de arbejdede for RUC, hos andre arbejdsgivere, selv om de i lige så høj grad løftede en afgørende opgave med at holde undervisning og vejledning kørende og på den måde også løftede de studerende igennem til deres eksamener. Man må anerkende frygten for at gøre sig upopulær, når man sidder i en prekær ansættelse – at ingen af dem har sagt fra eller har villet stå frem viser jo netop, hvor udsatte de er,« fortsætter Hanne Jørndrup.
”Så nej, de eksterne lektorer kunne ikke bare have ladet være med at arbejde ud over deres norm. Udover sårbarheden har de selvfølgelig en faglig stolthed i at levere den bedst mulige undervisning og en omsorg for deres studerende. Derfor skal de naturligvis kompenseres for deres merarbejde. Det er min opgave at råbe højest på vegne af dem, der ikke har en stemme, men det har hidtil i høj grad været for døve øren.«
Ingen penge sat af til merarbejde
Tilbage står, at eksterne lektorer ved RUC har modtaget 8 timers ekstra betaling for deres merarbejde under corona-nedlukningen – og kun for kursusvirksomhed i forårssemestret 2021. Eksterne lektorer med kurser, workshops og vejledning i 2020 har indtil videre ikke modtaget nogen kompensation for deres merarbejde.
Det gør den eksterne lektor fortørnet, da RUC og andre universiteter under nedlukningen netop har sparet store summer på grund af nedlukningen. Imens gjorde han og andre eksterne lektorer, samt naturligvis de fastansatte, med deres ekstraordinære indsats det muligt at fortsætte undervisningen for de studerende, der i samme periode faktisk tog deres eksamener, hvilket har styrket universiteternes økonomi endnu mere. RUC kom knap 30 mio. kroner bedre ud af sidste år end forventet, så 2020 endte på et underskud på 4,3 mio. Alligevel er der ikke afsat midler til kompensation for eksterne lektorers merarbejde under nedlukningen.
»Vi har generelt ikke udarbejdet kompensationsordninger eller puljer, heller ikke til de eksterne lektorer, fordi RUC’s økonomi fortsat er sårbar og også vil være det fremover, blandt andet på grund af faldende ungdomsårgange. Vi har dog, også efter stort ønske fra tillidsrepræsentanterne, afsat en pulje til de ph.d.-studerende, som under nedlukningen har været særligt hårdt ramt. Også de midler udbetales efter konkrete, individuelle vurderinger,« siger rektor Hanne Leth Andersen.
»På det private arbejdsmarked har coronakrisen ramt hårdt, så derfor har man også i den offentlige sektor skullet vise tilbageholdenhed. Om man ser behov for at gøre noget individuelt i særlige tilfælde, må man drøfte med sin ledelse på de enkelte institutter,« fortsætter hun
Til den eksterne lektors oplevelse af, at han og hans ligestillede betaler for RUC’s valg om tilbageholdenhed, svarer Hanne Leth Andersen, at andre også har måttet betale under nedlukningen.
»Jeg tror, de fleste grupper føler, at de har bidraget. En stor del af det videnskabelige personale har betalt med deres forskningstid, lige som en del ph.d.-studerende har haft vanskeligt ved at udføre deres arbejde i en beklagelig periode, som ingen har ønsket. Jeg synes dog, at man fortsat skal henvende sig til sin institutledelse, hvis man mener, man har krav på betaling for merarbejde, og så vil det blive behandlet individuelt. Vi har ikke sat midler af til det, men alle kan til hver en tid henvende sig. Og jeg garanterer, at alle vil blive behandlet ordentligt, hvis de gør det,« tilføjer rektor.
Tillidsrepræsentant Hanne Jørndrup forstår ikke, at ledelsen har besluttet ikke at afsætte penge til at kompensere de eksterne lektorers merarbejde, da RUC i efterhånden en årrække har klaret sig økonomisk bedre end forventet.
»Vi forsøgte også at forbedre de eksternes lektorers løn under forårets lønforhandlinger, men igen forgæves og igen med den evindelige begrundelse i økonomien. Men det ville jo være peanuts på RUC’s samlede budget, og et universitets økonomi er altså ikke fastlåst. Der er rum til, at ledelsen kan op- eller nedprioritere forskellige områder, hvis den ønsker det. For mig er det helt besynderligt, at man kan negligere, at så mange har arbejdet ekstra uden betaling,« indvender Hanne Jørndrup.
En af årsagerne er efter hendes vurdering, at de eksterne lektorer er usynlige for både deres fastansatte kolleger og ledelsen, da de ikke har deres faste gang på campus, og fordi de med faste normer ikke registrerer arbejdstid. Og at ledelsen reelt ikke er klar over, hvad nedlukningen krævede af medarbejderne, fastansatte som eksterne.
»Der var konstant nyt at forholde og omstille sig til – uvant fjernundervisning, så hybridundervisning og en masse ”how to do” og tekniske udfordringer derimellem, som man måtte tillære sig, imens man gjorde det. For mig vidner hele forløbet om både manglende viden om og nysgerrighed over for, hvad medarbejderne har skullet sætte sig ind i og overkommet undervejs,« slutter hun.
Også fællestillidsrepræsentant på RUC Janne Gleerup, lektor på Institut for Mennesker og Teknologi, undrer sig over RUC-ledelsens manglende vilje til at kompensere de eksterne lektorer.
»Ledelsen har vist forståelse for problemet. Men den rækker åbenbart ikke så langt, at man har kunnet kompensere med andet end småbeløb,« supplerer Janne Gleerup.
Det er ikke lykkedes at få eksterne lektorer med ubetalt merarbejde for RUC til at stå frem i denne artikel. Redaktionen er bekendt identiteten på den eksterne lektor, der medvirker anonymt.
