Fra fisk til influenza
Da Viggo Andreasen som studerende skrev en opgave om fiskeribiologi, førte det til en karriere i matematisk epidemiologi. Han imponerede en gæsteunderviser fra Ivy League universitetet Cornell i staten New York – og her endte han så med at tilbringe fem år, hvor han både arbejdede med sin Ph.d. og med, hvad der på det tidspunkt var et paradigmeskift inden for forskning i epidemier: Populationsbiologi. Det betød, at der åbnede sig et helt nyt forskningsfelt for ham – hvor menneske og sygdom nu blev betragtet som to forskellige arter, rovdyr og byttedyr, der så at sige kæmper om overlevelse. Det blev fokus både for hans Ph.d. og for hans fremtidige forskningsarbejde.
»Jeg har altid været god til matematik, men jeg vidste også, at det skulle kombineres med noget – bringes i forbindelse med andre fag. Jeg opdagede det her helt nye felt, og så var jeg solgt, « siger Viggo Andreasen.
Forkærlighed for influenza
Omkring 1989 var Viggo tilbage i Danmark, og her fik han en kort overgang en postdoc-stilling hos en af verdens førende eksperter i modeller for genetik: Professor Freddy Bugge Christiansen på Aarhus Universitet.
Men han ville gerne fortsætte arbejdet fra Cornell, og det var influenza, der særligt havde hans opmærksomhed. Her kan de matematiske modeller bruges til at forstå den helt normale influenza, der kommer hvert år om vinteren – og som forandrer sig for år til år.
»Influenza er noget, vi får flere gange i livet – derfor er det vigtigt at holde styr på hvilke stammer, man er immun overfor. Det kan matematikken beskrive. Det er spændende problemer. Der kommer hele tiden en ny influenzastamme som klarer sig bedre fordi den delvist kan gå uden om flokimmuniteten. Det er derfor, man kan blive vaccineret hvert år mod influenza. Vi kan se, at mennesker, alt efter deres alder, reagerer forskelligt på at møde virus. Det hænger sammen med hvilken stamme, de har mødt tidligere i livet. Jeg er 67 år, og derfor var den første, jeg mødte, den asiatiske, der ramte fra 1957-67; hvis man er fra 1980 (som undertegnede er) har det været Hong Kong influenzaen,« forklarer han.
Forsker-dream team
Længe før offentligheden havde lært begreber som R-tal og smittekurve at kende havde Viggo Andreasens matematisk modellering af data om pandemier været en del af en ny måde at kortlægge smittespredning af for eksempel HIV på samt en hjælp til at træffe globale beslutninger om for eksempel håndteringen af Ebola.
»Jeg får jo julelys i øjnene, når matematikken går rigtigt op – så den fanger det biologiske problem.«
For at komme længere med mit arbejde om vinter-epidemier var jeg nødt til vende mig mod influenza-pandemier.Det meste pandemiforskning handler om, hvad der sker, når en helt ny influenza kommer ind i samfundet. Hvordan er udviklingen af influenza lige efter pandemien dvs i overgange til de normale vinterepidemier?
I arbejdet med historiske influenzaepidemier, måtte Viggo Andreasen ud at finde data i Rigsarkivet – og det var igennem det arbejde, han mødte Lone Simonsen.Hun var interesseret i de samme tal, og sammen gravede de videre i arkiverne. Det var i 2007, og de to har siden været et pandemisk forskerteam i verdensklasse. Et par, der for alvor landede i offentlighedens søgelys i løbet af foråret 2020, da covid19 kom på verdensdagsordenen.
»Alle de bidrag, jeg og Lone er kommet med gennem pandemien, har matematikken bag sig. Det gjaldt for eksempel, da vi i påsken 2020 sammen stod frem med, at det måtte være målet at holde tilfælde nede ved en kombination af isolation og test, frem for at forsøge at udrydde virus. Det var der ikke mange, som abonnerede på det tidspunkt, men det skulle vise sig at holde stik som strategi.«
Det er en forpligtigelse at dele viden
Den megen opmærksomhed og den hyppige kontakt fra medier landet over har Viggo Andreasen taget i stiv arm.
»Jeg gør det, fordi det er en forpligtigelse, jeg syntes, man har. På statens regning har jeg brugt 30 år på at tilegne mig viden. Den vil jeg gerne formidle.«
Der har været langt flere positive end negative tilbagemeldinger. Særligt fra kollegaer i matematik, der er glade for at se, hvordan matematik kan gøre en forskel. Der har også været en lille smule negativt:
»Jeg er blevet kaldt landsforræder i vrede mails. Men de kan jo slettes. Og jeg er ikke på Facebook. Men jeg forstår godt en del af vreden – det sidste år været enormt indgribende i folks liv.«
Fremtiden for covid19 og for Viggo
Det er sommer, og selv om Delta-mutationen truer som mørke tordenskyer i horisonten, er de fleste ved at sænke skuldrene i takt med vaccinationerne. Men vi er ikke færdige med covid19 – eller den er ikke færdig med os.
»Jeg tænker, at vi kommer til at se udbrud blandt skolebørn efter sommerferien og ud på efteråret. Men så er langt de fleste udsatte vaccineret,« siger Viggo Andreasen. Han er også selv færdigvaccineret. Og når selv rovdyr og bytte indgår i en våbenhvile, vil fremtiden byder på mere data og mere influenza for ham.
