Ikke bare udflyttet, men udnyttet
Studenteroprøret ‘22, der i navn og handlemåde henter inspiration fra studenteroprøret i 1968, startede oprindeligt blandt en række studerende på CBS som reaktion på ledelsens beslutning om at lukke en række uddannelser i led med regeringens udflytningsplaner af en række videregående uddannelser, som beskrevet af Uniavisen. Siden da har bevægelsen bredt sig til resten af landets universiteter, naturligvis også til Roskilde Universitet (RUC).
I et manifest og et åbent brev, publiceret i henholdsvis Politiken og Uniavisen, beskriver Studenteroprøret ‘22, hvad de konkret ønsker at opnå med deres protester. Blandt andet skal regeringens planer om udflytning af studiepladser fra de større byer fjernes, dimittendsatsen skal øges, og besparelserne på uddannelser skal stoppes.
Oliver Anton, dimittend fra CBS og initiativtager til Studenteroprøret ‘22, fortæller til RUC Paper, at oprøret grundlæggende handler om de præmisser, der er blevet lagt ned over uddannelsesområdet. Ifølge ham har videregående uddannelser udviklet sig til en art samlebåndsproduktion, hvor kreative tanker kvæles, og hvor uddannelser forringes og underprioriteres. Udflytningsplanerne er bare det seneste eksempel på den tendens, mener han.
»Der bliver ikke bare udflyttet – der bliver udnyttet,« siger Oliver Anton om regeringens uddannelsesplaner.
Løsningen er – udover en nedlæggelse af regeringens uddannelsesplaner – derfor at få en ny universitetslov, der giver magten tilbage til det videnskabelige personale, så universiteter ikke drives som virksomheder, men som de uddannelsessteder, de er, mener Oliver Anton.
Emilie Rahbek Ness, der er studerende i Humanistisk Teknologi på RUC, er en af de mange studerende, der skrev under på det åbne brev i Uniavisen. Hun gjorde det, fordi udflytningsplanerne på mange måder var dråben, der fik bægeret til at flyde over efter flere års nedskæringer og omprioriteringer i uddannelsessystemet.
»Der er sket beslutninger, hvor vi studerende ikke bliver lyttet til, og nu kommer de her udflytninger oveni. Jeg kan ikke forstå, hvorfor disse planer er lavet,« siger hun.
Ifølge hende er der en reel risiko for, at det sociale sammenhold, der er RUC’s DNA, bliver svækket med planerne. Derfor håber hun, at oprøret kan være med til, at de studerende bliver set, hørt og taget alvorligt af politikerne og ledelserne på uddannelserne.
»De skal se, at vi er frustrerede,« siger Emilie Rahbek Ness.
Studenterrådet: Regeringens planer giver ikke mening
Følelsen af frustration og afmagt er noget, som Maria Køpke Kjeldsen, forperson for Studenterrådet på RUC, sagtens kan genkende. Selvom Studenterrådet ikke arrangerer aktioner sammen med Studenteroprøret ‘22, deler rådet mange af bevægelsens mærkesager og bekymringer for regeringens planer, fortæller hun.
»Mange af regeringens planer giver ikke mening, og vi har før prøvet at flytte uddannelsespladser. Det virker bare ikke,« siger hun.
Det er en følelse, som hverken hun eller de studerende ikke er alene om at have. Til Politiken kritiseres regeringens plan af rektor for Københavns Professionshøjskole, Stefan Hermann, for potentielt at gøre uddannelserne dårligere. Og i et indlæg til mediet Altinget skriver professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Jacob Torfing, at RUC som universitet risikerer at lukke og slukke, hvis planerne realiseres.
Maria Køpke Kjeldsen understreger dog samtidig, at ledelsen på RUC er blevet sat på en bunden opgave af regeringen, og at de forsøger at løse den, så godt de kan. Hun håber derfor, at ledelsen vil tage de studerendes bekymringer alvorligt, når de konkrete planer skal udføres.
»Mange af de studerende er frustrerede, og det kan vi godt forstå, for det virker som nogle planer, der vil være dyre for uddannelserne, og som ledelsen ikke har kommunikeret godt nok ud,« siger Maria Køpke Kjeldsen.
