Ifølge en opgørelse over de 50 mest benyttede ekspertkilder i medierne, som Infomedia har foretaget for DM Akademikerbladet, er størstedelen nemlig forskere med baggrund i enten sundheds- eller naturvidenskab.
Og den tredje mest citerede forsker på listen? Det er såmænd Viggo Andreasen, lektor i epidemiologisk matematik på RUC, der sammenlagt har leveret 2.934 citater til medier på print, web, tv og i radio, kun overgået af direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm og direktør for Statens Serum Institut Henrik Ullum.
»På en måde forklarer det jo, hvorfor jeg har haft så frygteligt travlt på det seneste,« siger Viggo Andreasen til RUC Paper om den høje placering på listen.
»Jeg vidste faktisk ikke, at jeg var så højt placeret,« tilføjer han.
Ny generation skal bane vejen
Viggo Andreasen forklarer, at han ikke er vant til så mange henvendelser fra pressen, da hans forskningsfelt ikke har vakt den store opmærksomhed uden for forskningsverdenen.
»Det er forskningens vilkår, desværre, at vi arbejder med områder, som ikke altid bemærkes eller bliver prioriteret. Det har taget mange års fordybelse at kunne beskæftige mig med det, jeg laver,« siger han.
Men med pandemien er smitsomme sygdomme kommet meget tættere på en masse mennesker, og dermed er hans forskningsfelt blevet vigtigt, siger Viggo Andreasen.
Sidstnævnte understreges af den store mængde af priser og omtale, Viggo Andreasen har modtaget for sin forskning og kommunikation under pandemien, som tidligere beskrevet af DM Akademikerbladet og RUC Paper. Det er opmærksomhed, som tager tid at vænne sig til, og som lå meget fjernt for lektoren, da han overvejede at gå på pension, som han tidligere har fortalt.
Selvom Viggo Andreasen er glad for anerkendelsen, håber han dog mest af alt på, at den større interesse for smitsomme sygdomme i kølvandet på coronapandemien kan medvirke til, at en ny generation af forskere vil tage chancen og producere ny, vigtig viden inden for udviklingen af smitsomme sygdomme og pandemier. Det er der nemlig brug for, hvis Danmark skal drage nytte af erfaringerne fra corona.
»Det er på høje tid, at der er en interesse for feltet i Danmark. Der er jo ikke mange, der er 20 år yngre end mig, og som har arbejdet med de her ting,« siger han.
RUC egnet til pandemiforskning
Her har RUC en potentiel fordel som universitet, mener Viggo Andreasen. Han påpeger, at epidemier som projekt- og forskningsemne ikke blot drejer sig om biologiske faktorer, men også om, hvorledes samfundet og borgere reagerer ved mødet med smitsomme sygdomme.
Den tværfaglige tilgang til forskning, som RUC er kendt for, kan derfor være med til at besvare vigtige spørgsmål omkring pandemier og sygdomme, mener han.
»RUC er et sted, der egner sig til den form for forskning, der tager højde for forskellige faktorer i epidemier,« siger Viggo Andreasen.
For nu byder fremtiden for Viggo Andreasen på at udvide og udvikle PandemiX Centret, RUCs forskningscenter for smitsomme sygdomme og pandemier, sammen med sin kollega Lone Simonsen, epidemiolog på RUC, der også er at finde på DM Akademikerbladets liste som nummer 27.
»Det er enormt spændende for mig, hvordan smitsomme sygdomme og pandemier udvikler sig. Der er en masse data, der ligger og gemmer sig, og hvor vi kun har gravet lidt i overfladen indtil videre,« siger Viggo Andreasen og tilføjer, at han får et problem med at beslutte sig for, hvad han skal tage fat på først.
Der skal dog også være tid til at sole sig i hæderen, hvis det står til Viggo Andreasen. Især over for kolleger på andre universiteter.
»På et tidspunkt skal jeg da også drille Michael med det,« siger han med henvisning til, at Michael Bang Petersen, professor i statskundskab på Aarhus Universitet, med blot syv færre citationer i pressen end Viggo Andreasen befinder sig på en fjerdeplads på listen.
