Høj kvalitet i uddannelserne og fokus på overgang fra studie til job er nogle af de parametre, som universiteterne, ifølge den nye bevillingsreform, bliver belønnet for.

Men er det godt at belønne universitetet ud fra disse parametre? Og hvordan falder det i tråd med et universitet, hvor der skal være plads til såvel fordybelse som kreativ og innovativ tanke- og arbejdsgang? RUC Paper har set nærmere på den nye reform og undersøgt, hvordan performances samt frirum til forskning og uddannelse kan gå hånd i hånd.

Ifølge forsker i adfærdsdesign og nudging-ekspert på RUC, Pelle Guldborg Hansen, er det en udfordring fuld af faldgrubber at skabe et funktionelt performancesystem, der motiverer og belønner ud fra de rigtige parametre. Han kalder det et finmasket net af pisk og gulerod.

“Et godt performancesystem måler på adfærd fremfor resultater, siger Pelle Guldborg Hansen.

Når det er vigtigt at måle på adfærden, er det fordi, der ofte ikke er en direkte logisk sammenhæng mellem adfærd og resultater. Pelle Guldborg Hansen giver et eksempel med to lotterier. Lotteri A giver 50-50 procent chance for at vinde henholdsvis 100 kroner og 0 kroner. Lotteri B giver 25-100 procent chance for at vinde henholdsvis 100 kroner og 0 kroner. Lotteri A er det fornuftige valg, for her er chancen for at vinde 100 kroner størst. Men lad os nu sige, at en person trods det vælger Lotteri B og rent faktisk vinder 100 kroner, så bliver denne person belønnet for sin ellers irrationelle adfærd.

“Eksemplet er en karikeret illustration, men pointen er, at der ikke altid er en direkte sammenhæng mellem fornuftige/hensigtsmæssige valg og udfald,” siger Pelle Guldborg Hansen.

Omvendt er det ifølge forskeren ikke forkert at tage resultatet i betragtning, når der skal udformes et performancesystem.

“Hvis man giver en institution målet fremfor at diktere adfærden, så efterlader det en frihed til, at institutionen selv kan vælge, hvordan målet skal opnås. Det er spørgsmål om en balance, der skal findes alt efter hvilken aktivitet, man ønsker et performance system for,” siger han.

Undersøg årsagen

Den nye bevillingsreform ændrer grundlæggende den måde, midlerne fordeles på. Idéen er at gøre op med det gamle taxametersystem, der belønnede universiteterne efter hvor mange studerende, de fik igennem. I stedet skal der fokuseres på at højne kvaliteten og sørge for, at de studerende kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Derfor er det nye system inddelt, så 25 procent bliver givet som et grundtilskud, der gives for fire år ad gangen og har til formål at skabe et bedre økonomisk fundament. 67,5 procent af tilskuddet gives som et aktivitetstilskud, der er bundet op på antallet af studerende – og altså er lidt som det gamle taxametersystem – og endelig gives de sidste 7,5 procent som et resultattilskud, hvoraf de 3,75 gives ud fra, hvorvidt de studerende kommer igennem på den normerede tid – dog er der en margin, så en årgang i gennemsnit kan være tre en halv måned forsinket, uden at det berører tilskuddet, og 3,75 procent gives ud fra, hvor mange fra en årgang, der er i arbejde et år efter deres exit fra universitetet.

Det lyder umiddelbart logisk, at universitetet kan være en aktiv spiller i forhold til at sørge for, at de studerende gennem deres studietid får en tilknytning til arbejdsmarkedet via for eksempel praktikophold, der efterfølgende kan stille dem et job i udsigt. Men ifølge Pelle Guldborg Hansen er det ikke altid det, der virker rationelt og ligetil, som også er den måde, virkeligheden hænger sammen på. Han giver et klassisk eksempel om fartbegrænsning ved landsbyer. En klassisk økonomisk og rationel tilgang til at få bilisterne til at sænke farten ved bygrænsen kunne være at fordoble fartbøden, men hvis nu grunden til, at bilisterne kører for stærkt, er, at byskiltet står usynligt, gemt bag en busk i rabatten, har det måske større effekt at gøre skiltet synligt.

“I de her processer er det vigtigt at undersøge årsagen til, hvorfor noget er, som det er. Du kan ikke give patienten den korrekte medicin, hvis ikke du ved, hvad hun fejler. I det her tilfælde er det derfor essentielt at undersøge, hvorfor de færdige kandidater ikke kommer i arbejde, siger Pelle Guldborg Hansen.

Pointen er, at hvis det viser sig, at kandidaterne går ledige, fordi de job, de er uddannet til, måske er i den anden ende af landet, og idéen om at skulle rykke væk fra den by, hvor de har studeret i fem år, for at få et job ikke er en beslutning, de lige tager fra den ene dag til den anden, så er der andre faktorer, der spiller ind på deres beslutning om at få et arbejde.

“Og så må vi altså spørge, om det er grunde som universitetet har nogen indflydelse på. Måske er det nogle helt andre instanser, der skal i spil her for at sikre, at så mange som muligt kommer i job, siger Pelle Guldborg Hansen.

Omvendt kan der også opstilles det scenarie, at regeringen beslutter at flytte en styrelse til Aalborg, og så er der pludselig en masse kandidater fra Aalborg Universitet, der kommer hurtigt i job, men det har intet med universitetet at gøre.

Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet handler denne del af reformen om at understøtte, at de færdige kandidater kommer i job efter studierne.

“Et af formålene med det nye bevillingssystem er en bedre balance i incitamenterne. Det skal for eksempel understøtte, at universiteterne i endnu højere grad interesserer sig for, om kandidaterne kommer i job efter studierne. Overgangen til beskæftigelse kan jo også være en god indikator for, om der er behov for tilpasninger på den enkelte uddannelse,” siger kontorchef i Uddannelses- og Forskningsministeriet, Mikkel Leihardt.

Rektor på RUC, Hanne Leth Andersen, er enig i, at universitet skal være optaget af, hvordan de kan hjælpe deres kandidater, så de klarer sig bedst muligt ude i virkeligheden; men ærgrer sig over, at det skal være et parameter for, hvorvidt universitetet får hele sin bevilling.

“Det er helt naturligt, at når vi uddanner så mange, at vi så kerer os om, hvordan vi klæder vores kandidater på til at løfte de opgaver, som arbejdsmarkedet har. Men det kan være svært at forudsige, hvad der er brug for, så ligefrem at gøre vores bevilling afhængig af det her parameter, det synes jeg er en dårlig ide,” siger Hanne Leth Andersen

Skal kunne rumme det komplekse

At udarbejde det optimale performancesystem for et universitet er ikke kun en udfordring, fordi der skal måles på ting, som er svært målbare. Ifølge Søren Pind har Danmark brug for uddannelser, der giver høj læring hos de studerende, og som fremmer ånd, viden og kritisk sans. Men samtidig skal det fremmes inden for en afgrænset periode, uden for mange afstikkere, for de studerende skal fortsat igennem universitet på normeret tid. Netop her ser Pelle Guldborg Hansen den største udfordring i forhold til at skabe et system, der dels sørger for en hvis fremdrift og kvalitet – dels giver rum til fordybelse og måske tage de omveje, der nogle gange fører til nye idéer.
“Universitet har et skisma. På den ene side skal der performes, men der skal også være et frirum til, at både studerende og forskere kan få lov til at eksperimentere og måske fordybe sig i en retning, der ikke umiddelbart ligger inden for studiet, men som i det store billede er med til at give en brugbar viden, der kan fører til noget på sigt,” siger han.

Hanne Leth Andersen mener også, at det er vigtigt, at universitet skaber et rum, hvor ikke alt skal måles og vejes, men hvor der også er plads til fordybelse og udvikling.

“Vores frihed er endnu ikke ædt op af målstyring og registrering, men det kan den blive, hvis ikke vi er opmærksomme på at skabe en sund balance,” siger hun.

Når det er sagt, så ved RUCs rektor udmærket, at danske universiteter har meget mere frihed set i en international kontekst.

“Sammenlignet med udenlandske universiteter, så har vi cirka 10 procent af den systematisering og kvalitetssikring, de skal leve op til, så i den kontekst har vi det godt,” siger hun.

Og netop balance er en af hjørnestenene i et sundt performancesystem.

“Et universitet skal ikke udelukkende være en fabrik, der producerer arbejdskraft til samfundet. Det skal også være et sted, hvor der er plads og rum til fordybelse, til dannelse, til at kaste sig over noget, som umiddelbart måske ikke ligger i forlængelse af ens studieretning. Og hvis systemet fokuserer for meget på at producere arbejdskraft, risikerer man at miste dannelsesaspektet. Derfor er det vigtigt, at der er en balance i, hvad systemet måler og bedømmer ud fra,” siger Pelle Guldborg Hansen.