Malene eller Muhammed. Navnene på de eksamensopgaver, der snart stabler sig op på censorernes skriveborde, burde ikke have nogen betydning for karaktergivningen. Men stakken af forskning, der fortæller noget andet, er efterhånden lige så høj.

For alle, også vejledere og censorer på RUC, er i større eller mindre grad påvirket af fordomme og forudfattede meninger, fortæller Ditte Munch-Jurisic, post doc på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på RUC. 

»Selv om man går ind til en eksamens-situation med en fast beslutning om ikke at lade sig påvirke af stereotype tankemønstre, så foregår der noget i underbevidstheden, som vi ikke kan styre,« siger hun: 

»Sandheden er, at vi alle er påvirket af fordomme. Men det kan være svært at acceptere«.

En af de studerende, som har følt sig dømt på sine ydre kvaliteter, er 23-årige Semih Mustafa Taskiran. Han er i gang med sin kandidat i psykologi- og socialvidenskab på RUC og har til tider følt, at han skal præstere bedre end sine etnisk danske medstuderende for at få den samme bedømmelse.

»Jeg har været til en gruppeeksamen, hvor jeg var den eneste med en anden etnicitet end dansk og også den eneste, der fik en lavere karakter. Hverken min gruppe eller vejleder kunne forstå hvorfor. Jeg følte, at havde jeg lignet de andre af udseende, ville min karakter have været den samme som deres,« siger Semih Mustafa Taskiran.

Et tabuiseret emne

Men det er kun en løsning for de skriftlige eksamener. Når det gælder de mundtlige, er der et helt nyt sæt af udfordringer. For her kan man ikke skjule hverken køn eller hudfarve bag et nummer. 

»Vi har en eksamensform på RUC, der går meget op i mundtlige bedømmelser, og her er der hovedsageligt to såkaldte blind spots«, siger adjunkt Eva Mayerhöffer fra Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab. Hun er også er en af forskerne bag projektet ”The Implied Student”.

Det ene blinde punkt er, at en underviser ubevidst kommer til at dele de studerende op i velkendte stereotyper som for eksempel 12-tals-piger og sjuskede drenge. Det andet blinde punkt er, at en underviser ofte kender den, der sidder på eksamensbænken. Derfor har han eller hun allerede dannet sig en mening om den studerendes talent eller mangel på samme. 

»Der er ikke tvivl om, at det kan være et tabuiseret område for underviserne. Og det er vigtigt at huske på, at det ikke er et ansvar, man alene kan lade være op til den enkelte underviser. Det er noget, man også må se på rent strukturelt,« understreger Eva Mayerhöffer.

Eksamener skal være anonyme

På RUC er man allerede i gang med at anonymisere de skriftlige prøver – dog en del senere, end det har været tilfældet på flere andre videregående uddannelser, herunder KU og SDU. 

Det var de studerende selv, der prikkede til RUC, fortæller Maria Louise Søndergaard, souschef i Administrationen for Uddannelse og Studerende på RUC. De var bekymrede for, om der var andet end det rent faglige, der bestemte, om de kunne score et 12-tal eller 03. 

RUC er endnu ikke helt i mål med at få anonymiseret samtlige skriftlige opgaver.

»Helt konkret kræver det en del manuelt arbejde, da alle prøver skal sættes anderledes op i STADS (det studieadministrative eksamen-system, red.) og digital eksamen. Blandt andet sikres det, at de studerendes studienumre heller ikke fremgår – for at sikre, at der er så stor anonymitet som muligt. Men det forudsætter således en række manuelle systemændringer og opsætninger,« skriver hun i en mail til RUC Paper.

Ingen eksamen på tom mave

Når de gælder de mundtlige eksamener, er der sat andre sikkerhedsforanstaltninger i værk, fortæller Hanne Leth Andersen, rektor på RUC og forsker i universitetspædagogik (sammen med Jens Tofteskov forfatter til bogen Eksamen og eksamensformer, betydning og bedømmelse, Samfundslitteratur 2016).

For eksempel er der systemet med medbedømmelse eller censur, hvilket skal sikre en mere fair bedømmelse. Og derudover skal bedømmerne støtte sig til faste, nedskrevne bedømmelseskriterier i Studieordningerne, så det ikke er mavefornemmelsen, der ender med at bestemme udfaldet af en eksamen. 

»Vi ved godt, at mennesker ikke er uden biologiske, psykologiske og kulturelle indfaldsvinkler til hinanden. Men vi gør alt, hvad vi kan for at dæmme op for det – det er helt grundlæggende for tænkningen omkring eksamen at sikre en fair og retfærdig bedømmelse af den enkelte studerendes præstation,« siger Hanne Leth Andersen.

»I eksamens-situationen gør vi alt for at sikre, at vi behandler den studerende ordentligt og retfærdigt. Som bedømmer sørger man for at have spist, være velforberedt og have sovet ordentligt,« siger hun.

Og så er det også vigtigt at huske på, at de briller, vi ser verden igennem, både kan sløre, men også kan gøre alt mere klart, som det lyder fra forsker Ditte Munch-Jurisic:

»Vi skal ikke glemme, at vi har brug for at kunne kategorisere verden og de mennesker, der er i den. Ellers ville vores hjerner ikke kunne fungere,« siger hun.