Torsdag den 31. maj satte 30-årige Frederick Tang Jørgensen og 28-årige Michael Nosal endegyldigt punktum for en femårig lang uddannelse på RUC. For sidste gang nogensinde uploadede drengene et RUC-projekt på eksamenruc.dk, da de afleverede deres speciale på etfagskandidaten i Virksomhedsledelse med en følelse af at have ydet deres bedste.

De to studerende var især inspireret af et nyt teoretisk perspektiv omhandlende en kundefokuseret tilgang, der tog udgangspunkt i, at værdi er noget, der sker i kundens tilværelse. Som en del af specialet valgte de to RUC’ere at kontakte én af mændene bag perspektivet; Tore Strandvik, der er professor emeritus på Hanken Business School i Helsiniki, i håbet om et face-to-face interview og en mere menneskelig kontakt. Tore var klar – det samme var drengene, og i april sad de i en flyver på vej til Finland.

For Frederick Tang Jørgensen og Michael Nosal var den vigtigste motivation til rejsen, at deres speciale skulle udarbejdes på fornemste vis, og det skete altså ved at tænke ud over landegrænser.

»Hvad kunne vi selv gøre for, at vores sidste RUC-projekt blev de her 10-15 procent bedre end ellers? Det var det vigtige spørgsmål, da vi savnede den helt rigtige vinkel til vores specifikke projekt. I de 14 artikler, der er skrevet om emnet siden 2010, havde ingen af dem berørt forholdet til start-up virksomheder, og derfor var det essentielt at komme i kontakt med Tore,« siger Frederick Tang Jørgensen, der også ser det som en kvalitet at turde strække sig langt for sit projekt.

»Tag af sted. Der er intet at miste, men der er alt at vinde. Det kan være turen, der ender med at gøre ens speciale eller opgave helt unik. Jeg mener, at det er vigtigt for andre RUC’ere at tænke lidt utraditionelt en gang imellem.«

Hvert studienævn i de fire institutter har nemlig sin egen praksis for tildeling af midler til studerende, der gerne vil indsamle empiri uden for campus. Det er også forskelligt fra studienævn til studienævn hvor store beløb, de har til rådighed – og derfor er støttesummen heller ikke ens for alle studerende.

Camilla Schmidt fortæller, at det er en prioritering, studienævnet har lov til at foretage, da beslutningen ligger hos dem, og dermed ikke kan reguleres.

»Når der ikke er ens retningslinjer, så tror jeg, det handler om, at man er nødt til at foretage nogle prioriteringer. Det kan godt være, at det samme studienævn et semester kan give én sum penge, mens studienævnet giver en mindre sum penge næste semester, fordi de har besluttet at dække så mange studerendes omkostninger som muligt, fremfor for at dække nogle få,« siger Camilla Schmidt, der også fortæller, at der kan være fordele og ulemper ved en ensartet praksis, da de studerende har en stor stemme i de forskellige studienævn og er med til at prioritere pengenes fordeling.

Viceinstitutlederen gør det dog også klart, at universitet bør prioritere penge til feltarbejde, da RUC generelt støtter denne udadrettethed.

»Selvom det ikke kan generaliseres, så findes mulighederne for at få de her støttepenge til studierejser. Studienævnene har midlerne; man gør, hvad man kan, og det er i den grad en forpligtigelse fra RUCs side.«

Når det ikke altid er nok, må man også selv spæde til, hvilket Rikke Kjærsgaard gjorde, da hun tog turen over Atlanten i forbindelse med sit speciale.

Fra RUC til Miami

Tilbage i januar rejste 31-årige RUC-studerende Rikke Kjærsgaard til Miami for at observere og udføre feltarbejde på pop-up museet Museum of ice-cream i forbindelse med sit speciale i fagkombinationen Performance-Design og Kommunikation.

Ligesom Frederick Tang Jørgensen mener Rikke Kjærsgaard, at man lærer meget af at tage ud i verden og opleve ting med egne øjne i stedet for at låse sig fast i de vante rammer, hvor man kun læser tunge, teoretiske tekster og skriver ned.

»At rejse ud og observere og lave feltarbejde er en god måde at få et andet syn på verden på. Når man får den oplevelse, tænker man også lidt større. Altså, man lærer jo meget af at se ting med sine egne øjne, og så får man inddraget noget andet i sin opgave, end man ville have fået, hvis man ikke havde gjort det,« siger hun.

Rikke Kjærsgaard havde brug for at visualisere museet og danne sig en forståelse af stedet, før hun kunne give sig i kast med specialet. Turen til Miami i januar kickstartede i virkeligheden hendes speciale og gjorde opgaven helt unik.

»Turen til Miami gav mit speciale helt sindssygt meget. Det blev en unik case, da der ikke er noget i samme grad i et dansk perspektiv, og derfor var den her tur, og det jeg oplevede på Museum of ice-cream, også hele essensen af mit speciale,« siger hun.

Og det behøver ikke først være på specialet, man giver sig i kast med at gøre noget helt andet, end hvad man måske er vant til på RUC. Katrine Skov Sørensen, Laura Barfoed Mikkelsen og Karoline Kildeby rejste til Grønland i søgen efter den gode bacheloropgave.

På jagt efter kilder i Nuuk

I marts sidste år besluttede pigerne at rejse til Grønland for at foretage kvalitative interviews med befolkningen i Nuuk i forbindelse med deres bachelorprojekt i Socialvidenskab.

Selvom de kunne have foretaget empirien hjemmefra, mener Katrine Skov Sørensen ikke, at de havde fået de samme mennesker i tale, som de gjorde ved at dukke op og banke på folks døre i Grønlands hovedstad.

»Turen til Nuuk gav os nogle perspektiver og observationer, som var helt essentielle for vores projekt, og det gav os mulighed for at undersøge en problemstilling på en måde, som ikke havde været mulig, hvis vi var blevet hjemme i Danmark,« siger hun.

Allerede inden afgang havde Katrine Skov Sørensen, Laura Barfoed Mikkelsen og Karoline Kildeby kontaktet en række skoleledere i Nuuk, som ikke havde svaret, men da pigerne dukkede op fysisk, ville de hellere end gerne deltage i en række interviews.

Både Frederick Tang Jørgensen, Rikke Kjærsgaard og Katrine Skov Sørensen mener afgjort, at ens RUC-projekt bliver langt mere specielt og enestående, når man rejser ud af landet. Da man kommer i direkte kontakt med sit genstandsfelt og får unikke erfaringer med hjem i bagagen.