Hvilke overvejelser og praksis er der for rekruttering af internationale studerende, og særligt nepalesiske studerende, på Roskilde Universitet?

»Vi optager dem, der søger, og som er kvalificerede. Vi får særligt studerende gennem udvekslingsaftaler, men vi modtager med glæde studerende fra andre lande, der gerne vil studere på RUC. Vi har ikke store reklamekampagner i udlandet, vi bruger ikke agenter, og vi har ikke nogen stærk rekrutteringsindsats målrettet internationale studerende. Vi vil gerne have dem, fordi det også er godt for de danske studerende, at der er et internationalt studiemiljø, men vi er ikke et særligt markedsførende universitet.«

Du siger, at RUC ikke bruger agenter – Er I klar over, at andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelser, der er adgangsgivende til RUC, bruger agenter, og at de agenter bruger RUC som en del af deres markedsføring?

»Det er jeg jo blevet gjort opmærksom på i forbindelse med denne historie, men det er ikke noget, vi går rundt og undersøger. Når vi optager studerende, der kommer udefra, så ser vi på, hvad de har af faglige kvalifikationer og deres engelsk-niveau, fordi uddannelsen, de optages på, typisk har undervisningssprog på engelsk. Dem, der opfylder kriterierne, kan blive optaget. Hvordan de har fundet frem til den uddannelsesinstitution kan ikke være en del af optagelseskravet, og det ser vi ikke på. Det kan være deres faglige og sproglige niveau, men ikke selve rekrutteringen af dem.«

Mange studerende på RUC kommer for eksempel fra Niels Brock, hvis agent, Rain Education Nepal, fortæller, at størstedelen af deres studerende tager fra Nepal til Niels Brock og videre til RUC. Hvordan skal RUC forholde sig til den rekruttering, selvom der ikke er et direkte samarbejde mellem RUC og agenten?

»Det er svært for mig at sige, hvorvidt en anden institution må bruge agenter. Det betyder jo, at de har satset på at få studerende af den vej, og at de gerne vil have studerende af den vej. Det kan jeg ikke bedømme, hvorvidt er forkert. Det er deres ansvar at vurdere, hvordan de vil rekruttere, så jeg kan bare sige, at det gør vi ikke. Vi vil under ingen omstændigheder diskriminere vores studerende, og vi vil ikke optage på andet end de faglige og sproglige kompetencer, der er nødvendige. Men hvis vi finder ud af, at der er noget, der er urent i det bagvedliggende materiale, så vil vi handle på det.«

Men har det ikke undret jer, at de nepalesiske studerende udgør en tredjedel af de internationale kandidatstuderende på RUC?

»Når nogen bliver bevidst om, at der er en uddannelse et sted, så har de det jo med at gruppere sig. Jeg går ud fra, at det er fordi, de ser, at der er en spændende uddannelse for dem. Man kan også håbe, at det er fordi, de er interesserede i den arbejdsform, vi har på RUC, og at de finder det givende i forhold til deres arbejdsliv. Det er det, vi forventer. Jeg kan på ingen måde forestille mig, at vi skulle sige, at der var en bestemt national gruppe, vi ikke ville optage. Men vi vil selvfølgelig kigge på, hvorvidt der ligger noget forkert bag.«

Det, at de i sig selv udgør en så stor gruppe, har ikke givet anledning til undren?

»Nej ikke det i sig selv. Der kan jo gå mode i det, men vi ser stadig på deres faglige kvalifikationer og deres eksamensbeviser.«

I forhold til de faglige kvalifikationer, rejser nogle af underviserne en kritik af, at de nepalesiske studerendes faglige niveau ikke er godt nok. En underviser siger, at det er tydeligt, at de ikke er rustet godt nok fra Niels Brock, som udbyder uddannelser, der giver adgang til RUC. Hvordan forholder du dig til det?

»Når undervisere gør opmærksom på, at der er problemer, så bliver det behandlet i studienævn. Derfor har ledelsen håndteret kritikken af, at der er problemer i undervisningen, fordi nogle studerende mangler faglige eller sproglige kvalifikationer. Så må vi gå ind og skærpe adgangskravene, som vi for nyligt har gjort med sprogkravene. Det har vi også krævet før. Det nye er, at vi kun anerkender sprogniveauet, hvis en engelsksproget uddannelse er taget i et engelsktalende land. Ellers kræves der sprogtest (engelsk). Og så kræves der sprogtest, hvis uddannelsen er taget på et andet sprog end engelsk.« 

Kan I gøre mere for at sikre, at det ikke går ud over de andre kandidatstuderende på RUC, at en gruppe studerende ikke har et tilstrækkeligt fagligt niveau?

»Jeg vil bare gerne understrege, at det ikke er sådan, at alle nepalesiske studerende ikke er gode. Der kan sagtens være både gode og dårlige studerende. Selvom de kommer med den samme eksamen eller fra den samme institution, så er de meget forskellige. Og de er alle kommet ind på baggrund af at have opfyldt de krav, som vi stiller dem. Hvis underviserne fortsat kan konstatere, at der er mange, som ikke er dygtige nok, så må vi selvfølgelig gå ind og vurdere, om den faglige vurdering skal skærpes.«

Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har gennem flere år anmærket, at Niels Brock har udfordringer med det faglige niveau på de internationale uddannelser, hvor mange nepalesiske studerende læser, inden de kommer til RUC. Er der fra RUCs side blevet set på de vurderinger af uddannelser, der har været direkte adgangsgivende indtil foråret?

»Jeg har ikke været bevidst om, at EVA har haft den kritik af Niels Brocks uddannelser – der er jo mange adgangsgivende uddannelser i Danmark.

Man regner jo med, at hvis der er et evalueringsinstitut, der er så kritisk over for en uddannelse, at der så bliver rettet op på det. Det er ikke vores rolle at gå ind og rette på andres uddannelser, fordi de har fået kritik – men man kan godt sige, at man regner med, at de retter op. Man bliver nødt til at have tillid til, at uddannelserne er anerkendt af en institution i Danmark, som man kan stole på.«

Så I har stolet på, at evalueringsinstituttet har gjort det, de skulle, og at Niels Brock så har rettet op på det, der skulle rettes op på?

»Ja, sådan vil jeg betegne det, vi har gjort. Det rigtige at gøre er, at når man får en kritik fra et evalueringsinstitut eller et akkrediteringsinstitut, at så retter man op. Jeg er nødt til at tro på, at der rettes op på de enkelte uddannelser, når der bliver rettet kritik mod dem, for det kan vi ikke gå ind og blande os i. Men vi kan selvfølgelig stadigvæk blive opmærksomme på problemer, så vi kan handle på det.«

Mange af underviserne peger på, at meget af det, der især udfordrer de studerende, er gruppearbejdet. Det er generelt et problem hos de internationale studerende og ikke udelukkende de nepalesiske, siger de. Er der noget, I fra RUCs side kan gøre, for at de studerende trives og falder til på studiet og i gruppearbejdet?

»Vi er generelt meget stolte af det, vi kalder vores ”foundation course”, altså et 14-dages kursus for de nye internationale studerende. Men det er kun et tilbud, og der kunne man godt overveje, om det skulle være obligatorisk. For når de internationale studerende er på RUC og skal få en god uddannelse, så skal RUC til gengæld også klæde dem tilstrækkeligt på. Der skal man også i projektvejledningen såvel som generelt være bedre til at indsluse de studerende, for man skal bestemt ikke underkende, at det er en kompetence at arbejde i grupper.

Det er mit indtryk, at vi også er bevidst omkring, at vi får nogle andre ind, og studieledelser og studienævn er godt klar over, at det er en anden pædagogisk udfordring, der skal løses, når grupperne er mere blandede, og de internationale studerende kommer fra andre læringstraditioner. Det er min klare overbevisning, at underviserne også er klar over og arbejder aktivt for at forbedre det.«

Afslutningsvis, hvad er så din holdning til det moralske aspekt af, at nepalesiske agentbureauer bliver betalt af danske uddannelsesinstitutioner for at rekruttere studerende til Danmark og indirekte til RUC?

»Det er noget, vi har taget stilling til, at vi ikke bruger. Jeg kan godt forestille mig, at agentbureauerne udelukkende gør det for at tjene penge på uddannelse. Men jeg kan også forestille mig, at de gør det for at skabe udveksling mellem landene; at de unge mennesker rejser over grænser og får internationale erfaringer. Men hvis man gør det for at tjene penge til sig selv, er risikoen, at man tjener penge på unge menneskers liv.

Det handler jo hele tiden om, at når man er i uddannelsesverden, så skal man finde ud af, hvad der er det bedste for de unge og ikke, hvad der er det bedste for en selv. Og hvis man har alt for mange økonomiske interesser i det her, risikerer man at miste objektiviteten frem for at varetage de unges interesser.«

Men er der så et ansvar hos RUC, selvom I ikke direkte anvender agenter? Har I ikke et ansvar for de studerende, der kommer til jer?

»Vi har et hundrede procent ansvar for de studerende, der kommer til os. Vi har et ansvar for at optage dem på ordentlige og faglige præmisser, at indsluse dem på vores universitet og at behandle dem sådan, at de får en ordentlig uddannelse – og det er derfor, vi skal stramme kravene og gå ind og kigge på det, hvis de studerende ikke er gode nok.

Hvis det mod vores antagelser viser sig, at vi ikke kan regne med visse uddannelser, så har vi også et ansvar for at stoppe det.«