»Vi er selvfølgelig stolte, og vi havde ikke regnet med, at det ville gå så hurtigt. Første gang, der blev udlagt, var 1 km i 2012. I år er det så blevet til 40km og fra 2020 bliver det knap 4000km, og det er jo helt vildt,« siger han og viser den korte vej fra sit kontor og ned til et af Center for Glas og Tids laboratorier.

I laboratoriet er der højt til loftet, og væggene er malet i en steril, hvid nuance. På væggene hænger der skabe, og på gulvet står der flere borde, som er fyldt med udstyr og papirer. Jeppe Dyre introducerer lektor Tina Hecksher. Hun er daglig leder af laboratoriet og fortæller, at det er i dette laboratorium, som i øvrigt er det eneste af sin art i verden, at meget af grundforskningen har fundet sted i forbindelse med ROSE-projektet.

Det særlige ved ROSE-projektets nye asfalt er, at der er mindre rullemodstand mellem asfalten og bilens dæk. Asfalt består af stoffet bitumen, som blandes med sten. I den nye asfaltblanding er der mindre sten, og det afføder den mindskede rullemodstand.

»Når en sten trykker ind i gummiet på et dæk, koster det noget energi. Når dækket så kører væk, så bliver energien frigivet. Men der er et vist energitab, når bilen kører væk. Og det gælder om at minimere tabet af energi« forklarer Jeppe Dyre.

Altså betyder det ændrede blandingsforhold, at energitabet er mindre, og derved reduceres brændstofforbruget. Det kan forhåbentligt spare miljøet for mange tons CO2 i fremtiden, ligesom støjniveauet også vil mindskes i takt med rullemodstanden. 

Og netop rullemodstanden er det, Jeppe Dyre og hans team er eksperter i. Deres bidrag til projektet har været at udvikle matematiske modeller til beregning af rullemodstand. Det er gennem denne grundforskning, at forskerne har fået svar på mere grundlæggende spørgsmål omkring rullemodstand. 

Tina Hecksher forklarer, hvordan de mere konkret måler på rullemodstanden i laboratoriet. Hun fremviser en 3D-printer og nogle små plader, som mest af alt ligner perleplader i forskellig størrelse. Hun forklarer, at pladerne bruges til at måle rullemodstand på forskellige underlag. Maskinen, som de benytter til formålet, består af en stor tromle, hvor de kan sætte de 3D-printede plader ind for at simulere rullemodstand. Maskinen står indelukket i et mindre drivhus, hvor de kan kontrollere klimaet. Det er nødvendigt at kunne kontrollere temperaturen for at opnå præcise målinger, forklarer Tina Hecksher.