Er det en god ide at gentænke karakterskalaen igen så tidligt?

 »Man skal nok nøjes med at foretage nogle justeringer – men det er ikke for tidligt, hvis den har negative indvirkninger på den måde, man opfatter læring og faglighed på. Og når man læser EVA-rapporten, er der noget, som tyder på, at det faktisk er nødvendigt«

Er det et lige stort problem på alle fag?

 »Det er klart, at den meget målorienterede skala, som vi har nu, er god på de fag og discipliner, hvor det er nemt at definere klare mål. Der er stor forskel inden for de forskellige fag, fordi nogle discipliner har fokus på viden eller færdighed, mens andre lægger vægt på refleksion og et selvstændigt bidrag. Og det hænger igen sammen med forskellige eksamensformer«

Hvad skal erstattes i den skala, vi har nu?

 » Springet mellem karakterne er uhensigtsmæssigt. Og det er forholdsvist nemt at rette. Man kan sagtens fastholde, at man vil have 7 trin og så lade være med at have ekstra afstand mellem nogle af trinene. Og så er -3  en straf-agtig karakter. Det er bedre at give karakter for det, der rent faktisk er. Det er tydeligt nok at få 0 eller 2. Mit forslag er at lade skalaen gå fra 0 til 12 på de lige tal «

Men hvorfor betyder det så meget, hvordan man bygger det op?

»Vi kan jo se i rapporten, at det for eksempel er blevet upopulært at give 7. Den større afstand til tredjekarakteren gør at det føles som en ekstra straf at få den. Det påvirker også underviserne, og så får man et skred. Det er jo ikke hensigtsmæssigt, at det skulle være så dårligt at få tredjekarakteren, som er en gennemsnitskarakter.

Handler det så om frygten for at få et dårligt gennemsnit?

»Det hænger jo sammen med at vi i Danmark bruger gennemsnittet til at optage på. Når nogle karakterer trækker et ekstra point ned. Det er oplagt, at det er ikke særlig hensigtsmæssigt..«

Hvad med de forskelle, der er på folkeskole, gymnasie og universitet – det er vel ikke de samme problemer, de respektive institutioner har med karakterskalaen?

» Det er fornuftigt at man har samme system på de forskellige niveauer, selvom udfordringerne ikke nødvendigvis er de samme. Det vil være forvirrende at skifte mellem forskellige skalaer på vej igennem uddannelsessystemet. Men man kan overveje hvor meget man ønsker at bruge karakterer tidligt i grundskolen, og også i forløb hvor feedback uden karakterer fungerer bedre.

Er karaktererne ikke et vigtigt værktøj for de studerende? Så de ved hvordan de klarer sig?

»Når man får en karakter efter en mundtlig eksamen i dag og får begrundelsen for karakteren, er der naturligt nok fokus på fejl og mangler, fordi det er sådan karaktererne er defineret  – det gjorde man i mindre grad med 13-skalaen, hvor karaktererne var defineret ud fra en kognitiv taksonomi, hvor trinene angav en progression. Man byggede op nedefra. Her var der i højere grad fokus på, hvad man havde gjort rigtigt.

Hvor vigtige er karakterer i dag?

»I virkeligheden er de fleste karakterer ikke så vigtige som eleverne gør dem til. Men der er ofte en høj symbolværdi. Langt de fleste karakterer, der bliver givet, fungerer som feedback fra underviseren og det er det, der betyder noget. Så er der Folkeskolens afgangsprøve og studentereksamen, der virkelig er ”high stakes”, hvor der er rigtig meget på spil. Og det skyldes ikke mindst optagelsessystemet. Dernæst Bachelor og kandidateksamen – men der viser undersøgelser, at karaktererne ikke er det afgørende for en arbejdsgiver. Det faglige skal være i orden, men det er ikke det der afgør ansættelsen. Det handler i høj grad om hvem man er som person, om man kan tænke selvstændigt, samarbejde og tage ansvar.«

Hvad skal man bruge en karakter til?

»Man bruger en karakter til to ting. Inde i et læringsforløb, hvor man egentlig kunne give feedback, der bruger man karakterer. Når man ikke afslutter et forløb, så er formålet at give en feedback på, hvor langt er du nået, og desuden giver det mulighed for sammenligning med andre. Det er ikke en optimal form for feedback, fordi tallet tager fokus, men det er en systematisering af feedbacken. En god skala skal derfor kunne forholde sig til både styrker og svagheder – også for at motivere til videre indsats. Det handler jo om læring «