‘Hver tredje nye studerende kæmper med stress’

07.11.2019

Hver tredje nye studerende kæmper med stress

Aktuelt

07.11.2019

6 min

Det er en stor omvæltning for mange unge at starte på universitetet efter gymnasieårene. For nogle kan den forandring til et mere selvstændigt og krævende voksenliv som studerende betyde en dårlig studiestart. I hvert fald konkluderer en ny rapport, at hver tredje studerende et halvt år inde i studiet føler sig meget stresset.

Skrevet af

Katrine Juel Friis

Journalist

Stort pensum, lange forelæsninger og nye, sociale relationer hører med til dagligdagen, når man starter på en lang universitetsuddannelse. Men for mange kan det være svært at finde sig godt til rette på den nye uddannelse. En frisk rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at 31 procent af nye studerende efter et halvt år følte sig meget stressede.

EVA har spurgt nogle af de studerende, der søgte ind på en videregående uddannelse i 2017 og 2018, om, hvor stressede de følte sig før studiestart og et halvt år inde i studiet.

Hvor 17 procent følte sig stresset før studiestart, blev det tal næsten fordoblet til 31 procent efter et halvt år. Manden bag undersøgelsen og chefkonsulent for EVA, Bjarke Tarpgaard Hartkopf, understreger, at det kan gå ud over både den studerende og universitet:

»Undersøgelsen viser, at en stor gruppe på uddannelserne føler sig stressede, og at oplevelsen af stress fører til en lavere motivation for at studere og en større risiko for frafald på studiet.«

Formålet med undersøgelsen, fremhæver Bjarke Tarpgaard Hartkopf, var at fange en bredere gruppe af studerende med en generel følelse af stress samt at få indsigt i deres oplevelse af studiet.

Et større pres det første halve år

Det undrer dog ikke Trine Wulf-Andersen, at studerende føler sig stressede det første halve år af studiet. Hun er ph.d. og lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi på RUC og har været medlem af Det Nationale Stresspanel. Hun fremhæver, at der det første halve år er alle mulige typer forandringer for studerende, som de selvstændigt skal orientere sig i.

Om rapporten

EVA har taget udgangspunkt i de studerendes egen følelse af stress, og derfor måler undersøgelsen ikke de kliniske stresssymptomer eller relaterer sig til dem.

EVA sendte før studiestart et spørgeskema ud til de studerende, der blev optaget i 2017 og 2018. Studerende, der takkede ja til at blive kontaktet igen, fik tilsendt endnu et spørgeskema et halvt år efter studiestart.

Cirka 30.000 studerende fra årgang 2017 besvarede første spørgeskema, og fra årgang 2018 besvarede 22.000 spørgeskemaet. Et halvt år efter studiestart svarede 10.000 på andet spørgeskema i 2017 og 8500 i 2018.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut

»Det forventes, at man selv skal organisere og planlægge meget mere af ens studieliv, end man har været vant til på ungdomsuddannelsen.«

Trine Wulf-Andersen, lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi på RUC

»Det forventes, at man selv skal organisere og planlægge meget mere af ens studieliv, end man har været vant til på ungdomsuddannelsen,« siger hun og tilføjer, at tilflytning til et nyt sted eller søgen efter bolig også er medvirkende årsag til, at mange føler sig presset det første halve år. Selvom der for studerende sker meget det første halve år af studiet, der nemt gør, at de kan opleve stress, så understreger Trine Wulf-Andersen, at den stress godt både kan vokse eller forblive:

»Vi ser jo hele vejen igennem studiet, at omkring eller over en tredjedel af de studerende siger, at de oplever høj grad af stress.«

Social støtte kan udrette meget

Rapporten kommer også frem til, at studerende, der ikke har støtte fra familie og venner, også føler sig mere stressede end dem, der får støtte fra de nærmeste. Trine Wulf-Andersen påpeger samtidig, at social støtte betyder meget for hvor stort et omfang, stressoplevelsen kan få.

»Hvis man ikke har nogen at tale med, så kan det godt forværre en stressoplevelse. Man har fornemmelsen af, at man kører fast i det, der stresser, og ikke kan se en vej ud af det,« forklarer hun.

Fire gode råd til studerende

RUC Paper har snakket med en af rådgiverne hos Studenterrådgivningen på RUC, Santos Paz Peréz, om, hvordan du forebygger stress og navigerer i følelsen af at have stress.

1. Tackling af studieliv: Det er vigtigt, at man tænker, at der ikke er noget galt med en selv, men at man i stedet fokuserer på, at der er noget galt med måden, man tackler studiet på.

2. Skab gode studievilkår: Det kan hjælpe at se sig selv som sin egen arbejdsgiver, når man studerer. Man skal spørge sig selv, hvordan man bliver en god arbejdsgiver, og behandle sig selv, som man behandler sine medstuderende.

3. Tidshorisont og prioritering: Mange studerende føler tit, at de skal indhente noget læsning eller arbejde ekstra meget på en opgave. I stedet for at tænke det, kan man med fordel prioritere sine arbejdsopgaver og sætte en bestemt tid af til dem.

4. Stop bekymringerne: Det er vigtigt, at man ikke bekymrer sig for meget eller henfalder til katastrofetanker, men i stedet finder en løsning på de problemer, man imødekommer.

Derudover kan du altid kontakte Studenterrådgivningen på RUC.

Her minder hun også om, at det er ekstra vigtigt, at institutter, undervisere og administratorer bliver ved med at påtage sig nogle forpligtelser til at skabe overblik for de studerende:

»Det kan bidrage til, at studerende bedre kan orientere sig samt har lettere ved at finde sig til rette i en ny sammenhæng og i løbet af kortere tid.«

»Det er vigtigt, at de studerende husker sig selv på, at der ikke er noget galt med dem.«

Santos Paz Peréz, rådgiver hos Studenterrådgivningen og psykolog

Afdelingsleder for almen rådgivning i Studenterrådgivning på RUC og psykolog, Jan Hein Dybkjær, pointerer også, at en tredjedel af alle henvendelser drejer sig om stress. Det oplyser studenterrådgivningen til RUC Paper.

Måden studerende tackler studielivet

En af dem, som jævnligt møder de studerende er Santos Paz Peréz. Han har været rådgiver hos Studenterrådgivningen RUC siden 2001, er psykolog og ser alt for tit, at studerende, der går rundt med en følelse af stress, tror, der er noget galt med dem selv. Han mener, at roden til og bekæmpelsen af stress skal findes i måden, de studerende tackler studielivet på.

»Det er vigtigt, at de studerende husker sig selv på, at der ikke er noget galt med dem. De håndterer bare studielivet på en selvdestruktiv måde ved at give sig selv dårlig samvittighed, hver gang de har fri, så de konstant føler sig bagud og dermed på overarbejde,« siger han og tilføjer, at de studerende altid kan komme til ham, men at det er lige så vigtigt, at de opsøger hinanden:

»Nogle gange kan man få nogle rigtig gode råd og informationer ved at være åben over for hjælp og støtte i studietiden.«

Lektor på RUC Trine Wulf-Andersen tilslutter sig også denne logik. For hende er det vigtigt, at studerende ikke først og fremmest oplever at være i konkurrence med hinanden, men at de i stedet kan bruge hinanden til såvel at styre sig igennem det første halve år som resten af studiet.

EVA har i deres seneste rapport om studerendes trivsel også haft fokus på at sætte et mere nuanceret og bredt perspektiv på trivslen blandt unge på uddannelserne, ved at spørge ind til deres negative og positiver følelser i relation til studielivet.