‘Bachelorstuderende Fahmi Jama: »Kandidatuddannelserne er noget uklare«’ 
Interview l 16.04.2020

Bachelorstuderende Fahmi Jama: »Kandidatuddannelserne er noget uklare«

K
Kandidatreform
Interview l 16.04.2020
4 min
KANDIDATREFORM. Fahmi Jama læser en bachelor i Politik og Administration samt Historie på fjerde semester. Han er desuden formand for Frit Forum Roskilde. Basisdelen på bacheloren skuffede Fahmi Jama fælt, men han er glad for kombistrukturen og fortsætter på en kandidat på RUC.

Skrevet af

Nadia Claudi

Journalist

RUC’s kandidater skal reformeres: alt for få studerende fortsætter fra en bachelor til en kandidat. Vi har spurgt seks bachelorstuderende om, hvad de mener om uddannelserne på RUC. Og om, hvorfor de har valgt eller fravalgt at søge videre på en kandidat på RUC. En af dem, der har valgt at fortsætte på en kandidat, når bachelorstudierne er færdige, er Fahmi Jama.

Hvorfor RUC?

»Fordi man kunne tage en kombination af Politik og Administration og Historie. Det er den kombi, jeg er på nu. Jeg var rigtig glad for historie og samfundsfag i gymnasiet, så det ville jeg gerne fortsætte med.«

Da du startede på din bachelor, levede det så op til dine forventninger?

»Det første år var en kæmpe skuffelse. Jeg syntes, at basisperioden var utroligt lang, og mange af fagene følte jeg ikke, jeg havde behov for. Men man bliver trukket igennem dem, for sådan er det bare.«

Har du nogensinde overvejet at droppe ud af din bachelor?

»Halvvejs igennem basisdelen overvejede jeg det. Det var spild af min tid. Vi var 110 mennesker på mit hold, og på to semestre faldt der 30 til 50 studerende fra, fordi de også følte, at basisdelen var spild af tid. Der er rigtig mange, jeg kender, som er droppet ud på den konto.«

»Jeg er personligt glad for at gå på RUC, og tænker, at jeg nok skal få et arbejde efterfølgende, men jeg oplever, at mange andre er i tvivl om, hvorvidt de kan få et arbejde bagefter. Det handler også om, at kandidatuddannelserne er noget uklare.«

Så hvorfor endte det med, at du blev?

»Fordi der var en ende på det. Jeg vidste jo, at jeg kunne få andre fag på tredje semester. Nu går jeg på fjerde semester og jeg føler helt ærligt, at det først er nu, jeg er kommet i gang med det studie, jeg gerne vil have. Hele det første år var meget intro-agtigt. Det var kurser, som jeg skulle have, men som jeg ikke skulle bruge til noget.«

Hvad fungerer ikke, eller kan forbedres?

»Jeg synes jo, at basisdelen skal forkortes. Ultimativt skal vi diskutere, om basisdelen giver mening.«

Hvad fungerer godt ved din bacheloruddannelse?

»Jeg synes, at det andet år, hvor man selv kan kombinere sine fag, det fungerer rigtig godt. Lige på nær en manglende tværfaglighed. Jeg er jo glad for min kombi, men jeg kan godt mærke, at jeg læser to fag på hver sit fakultet, som intet har med hinanden at gøre. På historie var vi to studerende fra SamBach og resten var fra HumBach. Og de havde haft et forløb, som underviseren snakkede om, men som jeg og min kammerat ikke anede noget om. Det var på en eller anden måde som at komme ind i en fremmed hule.

Jeg er jo glad for det, men det er spøjst at kombinere to fag, som intet har med hinanden at gøre, og hvor der ikke er nogle forløb, som strikker dem sammen tværfagligt.

Det ser også ud som om, arbejdsgiverne ikke forstår alle kombinationerne på bacheloruddannelsen.«

Har du tænkt dig at fortsætte på en kandidat?
»Ja, det er planen. Jeg synes jo, at underviserne på både Politik og Administration og Historie er virkelig dygtige. Det var primært derfor, jeg blev hængende. Jeg synes, at gruppearbejdet fungerer rigtig godt, selv om det kan være virkelig besværligt til tider. Jeg lærer meget af at skulle skrive projekt med andre.

Jeg er personligt glad for at gå på RUC, og tænker, at jeg nok skal få et arbejde efterfølgende, men jeg oplever, at mange andre er i tvivl om, hvorvidt de kan få et arbejde bagefter. Det handler også om, at kandidatuddannelserne er noget uklare.«

»Jeg kender en del, der skifter til Statskundskab på KU efter sommerferien. Titler og navne betyder meget.«

Hvorfor tror du, nogle vælger kandidaten fra?

»Det er en kalkuleret analyse af, hvor man står henne på arbejdsmarkedet bagefter. Jeg kender en del, der skifter til Statskundskab på KU efter sommerferien. Titler og navne betyder meget. Og det betyder noget, at man kan kalde sig ”cand.scient.pol.” bagefter. Det ser bare bedre ud på papiret, at man kommer fra KU og ikke fra RUC.«

Hvad tænker du om at gå fra en kombi-bachelor til en kandidat, som ikke har kombi-strukturen?
»Jeg synes, det er sjovt, at man afskaffer kombien på kandidaten og så tilsyneladende ikke gør noget ved den på bacheloren. Jeg synes, der skal være en sammenhæng. Men reformen er bestemt et skridt i den rigtige retning. Når der starter 100 studerende på RUC, så er der cirka 35, som ender med at få en kandidat fra RUC. Det er jo helt vildt få, og det viser, at en reform er tiltrængt.«

 Så en kandidatreform er tiltrængt?

»Den giver rigtig god mening. Der er mange, som ikke læser en kandidat på RUC, netop fordi den nuværende struktur gør det kompliceret at søge ind. Og så synes jeg, at det er et kæmpe problem for universitetet og en personlig tragedie for mange, at de studerer i fem år, men ikke kan få et arbejde, når de kommer ud.
Mange af mine venner, der går på KU, de har stadig et billede af RUC som det der lidt gøgleragtige, fordi der er så mange skæve kombinationer. Det giver mening at indskrænke en del af dem.
Det skal være mere stringent og give bedre mening.«