‘Økonom Jesper Jespersen: »Vi skal ikke lade os narre af det glansbillede, som er hjulpet frem af hjælpepakkerne«’ 
14.05.2020

Økonom Jesper Jespersen: »Vi skal ikke lade os narre af det glansbillede, som er hjulpet frem af hjælpepakkerne«

C
Coronakrisen
14.05.2020
7 min
Illustration: Niels Christensen
Anden fase af samfundets genåbning er påbegyndt, og tre forskere fra RUC giver deres besyv på coronakrisens omfang, konsekvenser og løsninger på områder inden for mennesker, økonomi og sundhed. Her er det Jesper Jespersen, professor emeritus i økonomi ved Institut for Samfund og Erhverv.

Skrevet af

Julie Steenbuch Holt

Journalist

Hvordan vurderer du, at den økonomiske situation ser ud i Danmark lige nu sammenlignet med for halvanden måned siden?

»Her er jeg jo på gyngende grund, for jeg læner mig i høj grad op ad tal, som jo altid kommer med en vis forsinkelse. Nu kan vi for eksempel se, at de drastiske metoder (nedlukningen af samfundet red.), der blev taget i brug i midten af marts, har fået smittekurven udjævnet gevaldigt. Ydermere så vi også en hurtig uddeling af hjælpepakker, og derfor har vi ikke set en eksplosion i arbejdsløshedskurven. Stigningen i antallet af arbejdsløse på omkring 50.000 kom jo med lynets hast og stabiliserede sig faktisk forholdsvist hurtigt omkring påske. Herfra er antallet af arbejdsløse stort set ikke vokset, fordi man fik sat hælene i med hjælpepakkerne. 

Men der ligger en bombe og tikker under de omkring 150.000, der er på løntilskud. Den tikker frem til begyndelsen af juli, fordi man jo ikke må afskedige dem på løntilskud, så vi ved reelt ikke, om de bliver arbejdsløse i begyndelsen af juli, og vi ved ikke, om hjælpepakkerne bliver forlænget. Men lige nu kunne vi godt forestille os, at vi kunne have haft amerikanske tilstande uden hjælpepakkerne. Netop i USA er det tydeligt, at man kom alt for sent i gang med både de sundhedspolitiske tiltag og de økonomiske hjælpepakker, hvilket vil få næsten uoverskuelige konsekvenser i USA. Lige nu befinder vi i Danmark os i et interregnum, hvis jeg må bruge det udtryk, hvor vi har fået det sundhedsmæssige under kontrol, og arbejdsløsheden ikke vil rykke sig yderligere indtil tidligst starten af juli.«

Jesper Jespersen

Så vi kan måske forvente senere at se endnu en stigning i arbejdsløsheden, når hjælpepakkerne udløber?

»Vi må ikke lade os narre af det glansbillede, vi ser lige nu, som er hjulpet frem af hjælpepakkerne. Man håber jo fra regeringens side, at beskæftigelsen bliver normal, når vi har styr på det sundhedsmæssige, og så er der ikke brug for hjælpepakkerne; men vi kan allerede nu se, at turistsæsonen bliver elendig. Det vil sige, at hele det danske sommerland maksimalt vil køre på halv kraft. Det vil selvfølgelig hjælpe, at mange danskere så bliver hjemme i ferien, men vi har det alle sammen siddende i os, at vi ikke lige går ud og fester og bruger en masse penge. Service-, hotel-, restaurations- og underholdningsbranchen kommer i min optik ud med halv kraft, så her kan vi ikke undgå at få en stigning i arbejdsløsheden. Det næste er, at det går endnu værre på en række områder i udlandet, og det vil ramme den danske eksport rigtig voldsomt. I øjeblikket er man ved at afvikle ordrer, som man havde på forhånd. Derfor har vi endnu ikke set, hvor hårdt eksportindustrien vil blive ramt. Her tegner jeg jo mange paralleller til finanskrisen, og dengang så man først dykket i eksporten mellem tre og seks måneder efter, at bankerne krakkede. Byggesektoren vil også blive ramt, og det har vi heller ikke set endnu. Efter finanskrisen var produktionen først tilbage på samme niveau som før krisen fem år efter, og arbejdsløsheden er jo aldrig kommet ned på det niveau igen.«

Hvad er udsigterne til en fuld genopretning af økonomien, når vi i Danmark langsomt er begyndt at genåbne samfundet? 

»Her skal man være forsigtig med ikke at misfortolke, hvad det vil sige, at økonomien åbner igen. Det betyder, at man kan producere det samme som for et halvt år siden, men efterspørgslen efter produktionen vil være væsentlig mindre. Efter finanskrisen var der simpelthen ikke købekraft i samfundet, og det skyldtes dels, at folk begyndte at spare mere op, at vi blev ramt af svigtende eksport til udlandet, og at flere jo var arbejdsløse.

Hvordan vi økonomisk kommer ud af denne her krise, afhænger også af den økonomiske politik, der bliver ført efterfølgende. Efter finanskrisen ønskede man at få den offentlige gæld under kontrol, og det får man ved at skære ned på de løbende offentlige udgifter, og her trækker man i virkeligheden også efterspørgslen ud af samfundsøkonomien. Så alle begyndte at spare. Derfor spørger jeg, om man behøver at gentage fortidens fejltagelser og indføre en sparepolitik? I min optik behøver man ikke gøre det, selvom hjælpepakkerne har været dyre. Her mener jeg og flere andre, at det er nu, vi skal gå i gang med denne her European Green Deal og omstille os til en grøn økonomi.«

Så der er ikke noget problem i at have underskud på de offentlige finanser, hvis det kan sætte gang i økonomien?

»Her mener jeg, at ledig arbejdskraft er spild af ressourcer, men hvad er egentlig problemet med et offentligt underskud? I 1990erne havde vi også høj arbejdsløshed, men der gik en fornuftig regering jo i gang med at bygge Storebæltsforbindelsen og en masse vindmøller. Det gjorde man for offentlige midler til at starte med, og i dag synes man jo, at det var en god idé. Så en gang imellem skal man også lige gå lidt ud over denne her husholdningsregnskabs-måde at se på offentlig økonomi på.«

»’Go Green’, siger jeg.«

Hvordan vil du vurdere, at hensynet til erhvervslivet og økonomien har spillet ind i aftalerne om den gradvise åbning af samfundet?

»Her har man jo i høj grad lænet sig op ad Sundhedsstyrelsens smittetal for de forskellige brancher og samfundsmæssige aktiviteter. De økonomiske eksperter har efterfølgende kigget på, hvor meget beskæftigelse, der er i de forskellige brancher. Ud fra dette talmateriale har de så vurderet, hvordan vi får flest mulige tilbage på arbejde inden for det smitteråderum, som Sundhedsstyrelsen har angivet. Men vi skal også huske på, at åbning af restauranter jo ikke er ensbetydende med, at bordene bliver fyldt. 

Folketinget har tilsyneladende – så vidt jeg er orienteret – så fulgt dette regnestykke fra viismændene ret tæt uden at have sat afgørende spørgsmålstegn ved, om der var andre hensyn til befolkningens velfærd end samfundsøkonomien og beskæftigelsen, der skulle inddrages ved genåbningens 2. fase. Det kunne være besøg på plejehjem, museer, zoologiske haver mv., hvor der ikke er så megen ekstra beskæftigelse, men i høj grad kunne  være velfærdsforbedrende, navnlig for beboerne på landets plejehjem. 

Så jeg vil sige, at der er blevet taget et betydeligt hensyn til samfundsøkonomien ved overgangen til fase 2 – ikke mindst restauranter og caféer vil have glæde af, at afstandskravet er sat ned til blot én meter.«

European Green Deal

Hvad kan vi som almindelige danskere – der ikke er ramt af arbejdsløshed – gøre for at hjælpe økonomien? Hvor bør man lægge sine penge?

»’Go Green’, siger jeg. De grønne tiltag og indkøbsmuligheder, vi har til rådighed i dag, er jo oftest dyrere end de traditionelle varer og tjenesteydelser: økologi, vedvarende energi, togrejser i stedet for fly og meget andet. Men hvis vi bruger vores penge med omtanke, så kan vi i allerhøjeste grad også være med til at omstille i en bæredygtig retning. Min anbefaling er, at vi skal forbruge mindre på kvantitet og mere på kvalitet samt bruge vores købekraft med omtanke, og hvis man har mange penge, kan man jo vælge investeringsobjekter, som har grønne formål til glæde for kommende generationer. Og her håber jeg også på, at staten snart kommer med sine grønne obligationer, der er øremærket til grønne investeringer, så vi kan spare op med god samvittighed.«

»Heldigvis har den politiske retorik med hensyn til at undgå offentlige besparelser ændret sig. Om den så også bliver omsat i praksis, kan vi jo håbe på.«

Hvordan tror du, at denne her krise vil påvirke vores måde at tænke økonomi og økonomistyring på som samfund?

»Man skal passe på med at forveksle håb med virkelighed. IMF (Den Internationale Valutafond red.) er bevidste om risikoen for at medlemslandene for hurtigt slår ind på offentlige besparelser.  Ydermere er det begrænset, hvad centralbankerne kan bidrage yderligere med, idet renten i de fleste lande er tæt på nul eller ligefrem negativ. Heldigvis har den politiske retorik med hensyn til at undgå offentlige besparelser ændret sig. Om den så også bliver omsat i praksis, kan vi jo håbe på.«

Og du mener stadig, at budgetloven skal suspenderes?

»Budgetloven er jo et levn fra den gamle økonomiske tænkning, at der bør være balance på de offentlige budgetter. Det var problemet  efter finanskrisen, at der alt for hurtigt blev gennemført en sparepolitik, der trak krisen i langdrag. Denne fejltagelse bliver netop  nu retorisk udfordret af IMF og andre internationale organisationer. Denne fejltagelse bliver netop  nu retorisk udfordret af IMF og andre internationale organisationer. Her kan man så håbe på, at regeringen erkender, at den i hvert fald skal suspenderes; for det strider mod almindelig sund fornuft (og god samfundsøkonomi), at stat, regioner og kommuner i en tid med høj arbejdsløshed og ledig produktionskapacitet skal skære ned på deres anlægs- og velfærdsudgifter blot for at skabe balance på de offentlige finanser.«

Budgetloven

Budgetloven blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i 2012.

Budgetloven har krav om, at de offentlige finanser skal være i balance, og det er de, når det årlige strukturelle offentlige underskud ikke overstiger 0,5 pct. af BNP.

Budgetloven indeholder et styrringssystem med udgiftslofter:

– Udgiftslofter i stat, kommuner og regioner

– Lofterne omfatter størstedelen af de offentlige udgifter

– Nye initiativer finansieres ved omprioriteringer inden for lofterne

– Tiltag og sanktioner til sikring af loftsoverholdelse i staten

– Tiltag og sanktioner til sikring af loftsoverholdelse i kommuner og regioner

– Det Økonomiske Råd skal løbende vurdere finans- og udgiftspolitikken

Budgetloven skal revideres i folketingsåret 2019/20.

Kilde: Finansministeriet