Men få dage før statsminister Mette Frederiksen lukkede landet ned i marts, aflyste Dorthe Posselt turen til Italien efter lange overvejelser. Og siden fulgte så to måneder med lukkede universiteter og laboratorier.

»Det er meget kritisk, at vi ikke kunne gennemføre målingerne i Trieste. Det betyder, at vi får færre data, og at de potentielt set banebrydende resultater enten bliver forsinkede eller ikke kommer. Det betyder et nedskaleret projekt, og det betyder også, at jeg muligvis ikke kan leve op til det, jeg har lovet, da jeg fik bevillingen. Hvilket igen kan få konsekvenser næste gang, jeg skal søge om penge til et projekt,« siger hun.

I et andet laboratorium, tæt på Dorthe Posselt, befinder sig en anden RUC-forsker, hvis projekt også er hårdt ramt af nedlukningen. Biolog og adjunkt på Institut for Naturvidenskab og Miljø, Pia Nyeng, har endelig fået lov til at være i laboratoriet enkelte dage hver uge. Vigtige prøver, som var sat i gang inden nedlukningen, stod nemlig til at gå tabt, hvis ikke forskeren fik adgang til laboratoriet.

»Vi er langsomt ved at starte op, men i langt mindre skala end før,” forklarer RUC-forsker Pia Nyeng, hvis projekt undersøger, hvordan bygspytkirtlen dannes i fosterstadiet. Forskning som blandt andet skal bruges til at hjælpe sukkersygepatienter.

»Vi er pt sat to måneder tilbage, og det ser ud til at den samlede forsinkelse bliver minimum tre måneder. Den forskningsassistent, vi har ansat, har vi kun frem til september i år. Så vi må nedskalere projektet. Derudover har særligt vores ph.d.-studerende nogle udfordringer. Han skulle have været på et udlandsophold i Amsterdam, men blev kaldt hjem efter kun to uger. Vores resultat skulle desuden have været præsenteret på konferencer, som nu er aflyst,« siger hun.

Det treårige projekt er støttet af Novo Nordisk Fonden. Pia Nyengs samarbejdspartner har været i kontakt med fonden og spurgt om yderligere midler til at forlænge projektet. Det har fonden sagt nej til, til gengæld har Pia Nyengs projekt fået lov til at ændre budgettet og rykke penge over til en udvidet lønpost til forskningsassistenten.

Pia Nyeng er som mange andre adjunkter i en tidsbegrænset stilling, så forsinkelser og aflysninger af konferencer sætter hele hendes karriere som forsker på spil, forklarer hun:

»Jeg er meget bekymret for hvilke konsekvenser det vil have for mine muligheder for en fast forskerstilling og lektor-bedømmelse om to år«.

DM: Politikerne skal prioritere forskning

Dorthe Posselt og Pia Nyeng er kun få ud af tusindvis af danske forskere, hvis projekter er under hårdt pres som følge af covid19-krisen. Universiteter og laboratorier har ligget øde hen siden midten af marts, empiri kan ikke indsamles, laboratoriedyr må aflives, udlandsophold og konferencer er aflyst, værdifuld laboratorietid går tabt, og eksterne bevillinger udløber.

Hos fagforeningen Dansk Magisterforening mærker man tydeligt frustrationen blandt medlemmer, som arbejder på universiteterne, fortæller formand Camilla Gregersen.

De forsinkede forskningsprojekter har fået en første håndsrækning, idet midlertidigt ansatte nu kan forlænge deres kontrakt på universiteterne, såfremt deres arbejde er påvirket af covid19. Det sikrer en aftale mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, som blev indgået 28. april. Men det nytter ikke meget at give grønt lys til at forlænge ansættelser – uden samtidig at sørge for, at der er økonomi bag:

»Sagen er jo, at universiteternes budgetter stadig skal hænge sammen. Omkostningerne ved forlængelserne er ikke bagateller, og politikerne har ikke garanteret, at der er løn til forlængelser. De har sammensat en hjælpepakke til mange andre områder, men ikke til forskningsområdet. Jeg værdsætter, at der er flere forskere, også fra RUC, der har henvendt sig til politikerne, og jeg kan kun opfordre til, at man bliver ved med at lægge pres på,« siger Camilla Gregersen og peger på endnu en udfordring, som hun kalder en ”tikkende bombe”:

»De offentlige midler til forskning er bundet op på en vis procentdel af Bruttonationalproduktet (BNP). Og hvis BNP falder som følge af samfundskrisen, så risikerer vi, at midlerne til forskningen falder, og det vil få store negative konsekvenser. Jeg opfordrer derfor politikerne til at garantere, at man som minimum bliver på det beløb, som man har haft til forskning på den sidste finanslov,« siger hun.

Peter Kjær, prorektor og formand for forskningsudvalget på RUC, lufter samme bekymring.

»Vi kan se, at der kommer konsekvenser for forskningen hele vejen rundt som følge af coronakrisen. Men vi kan ikke sætte tal på det eller gøre det op endnu. Det bliver interessant at se, hvad der sker med de samlede forskningsbevillinger i Danmark og Europa nu, hvor vi økonomisk står i en ny og mere dyster situation. Det er enormt vigtigt at holde fast i investering i forskning, for det er et af de områder, hvor vi investerer i fremtiden og i de situationer og problemer, som vi ikke kender endnu, men som vil ligne den, vi er i lige nu,« siger Peter Kjær.

Prorektoren er positiv over for, at forsinkede projekter kan få lov til at forlænges. Men bekræfter, at RUC ikke har midler til at puste ekstra liv i dem.

»Det korte svar er, at vi, som de andre universiteter, ikke har ressourcer til at forlænge for eksempel ph.d.-projekter. Lige nu er vi, det vil sige især institutterne, i dialog med forskerne og de mange eksterne partnere, og der er nogle projekter, som helt må gentænkes. Konsekvenserne varierer utroligt meget fra projekt til projekt, da det afhænger af fagområde, timing, arbejdsbetingelser og opgaver. Så vi er nødt til at kigge på de enkelte projekter case by case. Vi har ikke udarbejdet særlige retningslinjer for ansøgning om forlænget ansættelse,« siger Peter Kjær.