‘En studenteroprør ulmer på landets universiteter: »De skal se, at vi er frustrerede«’ 
https://rucpaper.dk/wp-content/uploads/2022/01/video-1642149527.mp4
video/mp4
https://rucpaper.dk/wp-content/uploads/2022/01/video-1642149527.mp4
video/mp4
14.01.2022

En studenteroprør ulmer på landets universiteter: »De skal se, at vi er frustrerede«

A
Aktuelt
14.01.2022
5 min
De kalder sig selv ’Studenteroprøret ‘22’; de har på kort tid bredt sig til landets uddannelsesinstitutioner, og blandt deres mærkesager er en ny universitetslov samt en afskaffelse af regeringens udflytningsplaner. Også på RUC mærkes oprøret blandt de studerende.

Skrevet af

Asger Skovdal Jepsen

Journalist og politisk redaktør

Onsdag d. 12. januar gik en flok studerende fra nær og fjern på gaden i landets større byer. Med Højskolesangbogen i hånden forsøgte de med sang og taler at råbe landets beslutningstagere op i håbet om, at deres stemmer vil blive hørt – herunder i København, hvor omkring 100 studerende var samlet foran Christiansborg.

De kalder sig som nævnt Studenteroprøret ‘22, og med aktionen »Protestsang med Højskolesangbogen« markerede bevægelsen, der på det seneste har påkaldt sig mediernes opmærksomhed, sig endnu en gang i offentligheden.

Men hvem er Studenteroprøret ‘22? Hvad kæmper de reelt for? Og hvad håber de på at opnå med deres opråb til politikerne og universiteterne?

 

Studerende fra gruppen studenteroprøret'22 synger fra højskolesangbogen i protest med udflytning af uddannelser på Slotspladsen foran Christiansborg

Ikke bare udflyttet, men udnyttet

Studenteroprøret ‘22, der i navn og handlemåde henter inspiration fra studenteroprøret i 1968, startede oprindeligt blandt en række studerende på CBS som reaktion på ledelsens beslutning om at lukke en række uddannelser i led med regeringens udflytningsplaner af en række videregående uddannelser, som beskrevet af Uniavisen. Siden da har bevægelsen bredt sig til resten af landets universiteter, naturligvis også til Roskilde Universitet (RUC).

I et manifest og et åbent brev, publiceret i henholdsvis Politiken og Uniavisen, beskriver Studenteroprøret ‘22, hvad de konkret ønsker at opnå med deres protester. Blandt andet skal regeringens planer om udflytning af studiepladser fra de større byer fjernes, dimittendsatsen skal øges, og besparelserne på uddannelser skal stoppes.

Oliver Anton, dimittend fra CBS og initiativtager til Studenteroprøret ‘22, fortæller til RUC Paper, at oprøret grundlæggende handler om de præmisser, der er blevet lagt ned over uddannelsesområdet. Ifølge ham har videregående uddannelser udviklet sig til en art samlebåndsproduktion, hvor kreative tanker kvæles, og hvor uddannelser forringes og underprioriteres. Udflytningsplanerne er bare det seneste eksempel på den tendens, mener han.

»Der bliver ikke bare udflyttet – der bliver udnyttet,« siger Oliver Anton om regeringens uddannelsesplaner.

Løsningen er – udover en nedlæggelse af regeringens uddannelsesplaner – derfor at få en ny universitetslov, der giver magten tilbage til det videnskabelige personale, så universiteter ikke drives som virksomheder, men som de uddannelsessteder, de er, mener Oliver Anton.

Emilie Rahbek Ness, der er studerende i Humanistisk Teknologi på RUC, er en af de mange studerende, der skrev under på det åbne brev i Uniavisen. Hun gjorde det, fordi udflytningsplanerne på mange måder var dråben, der fik bægeret til at flyde over efter flere års nedskæringer og omprioriteringer i uddannelsessystemet.

»Der er sket beslutninger, hvor vi studerende ikke bliver lyttet til, og nu kommer de her udflytninger oveni. Jeg kan ikke forstå, hvorfor disse planer er lavet,« siger hun.

Ifølge hende er der en reel risiko for, at det sociale sammenhold, der er RUC’s DNA, bliver svækket med planerne. Derfor håber hun, at oprøret kan være med til, at de studerende bliver set, hørt og taget alvorligt af politikerne og ledelserne på uddannelserne.

»De skal se, at vi er frustrerede,« siger Emilie Rahbek Ness.

Studenterrådet: Regeringens planer giver ikke mening

Følelsen af frustration og afmagt er noget, som Maria Køpke Kjeldsen, forperson for Studenterrådet på RUC, sagtens kan genkende. Selvom Studenterrådet ikke arrangerer aktioner sammen med Studenteroprøret ‘22, deler rådet mange af bevægelsens mærkesager og bekymringer for regeringens planer, fortæller hun.

»Mange af regeringens planer giver ikke mening, og vi har før prøvet at flytte uddannelsespladser. Det virker bare ikke,« siger hun.

Det er en følelse, som hverken hun eller de studerende ikke er alene om at have. Til Politiken kritiseres regeringens plan af rektor for Københavns Professionshøjskole, Stefan Hermann, for potentielt at gøre uddannelserne dårligere. Og i et indlæg til mediet Altinget skriver professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Jacob Torfing, at RUC som universitet risikerer at lukke og slukke, hvis planerne realiseres.

Maria Køpke Kjeldsen understreger dog samtidig, at ledelsen på RUC er blevet sat på en bunden opgave af regeringen, og at de forsøger at løse den, så godt de kan. Hun håber derfor, at ledelsen vil tage de studerendes bekymringer alvorligt, når de konkrete planer skal udføres.

»Mange af de studerende er frustrerede, og det kan vi godt forstå, for det virker som nogle planer, der vil være dyre for uddannelserne, og som ledelsen ikke har kommunikeret godt nok ud,« siger Maria Køpke Kjeldsen.

 

Rektor: God grund til oprør, men husk proportioner

Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, kan på mange måder godt forstå de studerendes frustrationer over regeringens planer. Samtidig mener hun dog, at bevægelsen bør have nogle fakta in mente – primært at universiteterne står forskellige steder henne i problemstillingen.

Helt konkret peger hun på, at RUC modsat andre universiteter ‘kun’ skal spare uddannelsesoptaget med tre til fem pct. frem mod 2030 sammenlignet med eksempelvis Aalborg Universitet, der skal reducere optaget med 10 pct, og hvor 18 uddannelser som konsekvens derfor står til at skulle lukkes.

»Kravene ligger allerede lidt lavere for RUC. Og det gør de, fordi RUC ligger i en region, men samtidig ikke i en af de fire store byer. Derfor skal vi ikke skære så meget, og derfor kan vi til en vis grad implementere planerne uden at gøre vold på RUC’s identitet,« siger Hanne Leth Andersen.

Ledelsen på RUC vil for alt i verden forsøge at undgå, at universitetet skal flytte eller nedlukke studiepladser, tilføjer hun. Derfor fokuserer RUC lige nu på at oprette lokale uddannelsesaktiviteter i Region Sjælland, hvor studerende kan skrive projekter og samarbejde med lokale erhverv. På den måde kan man både overholde regeringens planer og holde fast i RUC’s faglighed, mener Hanne Leth Andersen.

»Muligheden for at arbejde med virkelige, gerne lokale problemstillinger i studieprojekter og uddannelser er kernen af RUC’s identitet. Det skal vi bevare, og jeg mener, at det gør vi med de planer, vi har.«

Men når studerende på RUC er frustrerede og føler, at de ikke lyttes til, giver det så anledning for jer til at genoverveje, hvordan I kommunikerer planerne ud?

»Kommunikationen kan altid være bedre. Men det er også svært, fordi vi løbende forsøger at tilpasse løsningerne til de indspil, vi får fra de kollegiale organer, og fordi det har været så hurtigt et forløb.«

»Jeg synes, at ledelsen og de studerende har en respektfuld dialog begge veje, og det er på mange måder også en del af RUC’s hjerteblod. Og det skal vi selvfølgelig beholde, også i den her sag,« siger Hanne Leth Andersen.

Hanne Leth Andersen understreger, at hun synes, at studenteroprøret rejser nogle vigtige dagsordener. Derfor håber hun også, at de studerende vil bruge det nuværende momentum konstruktivt.

»Jeg mener bestemt, at de studerende har mange gode grunde til at engagere sig og protestere. Og der opfordrer jeg dem til, at vi kan arbejde sammen, ikke imod hinanden, til at skabe løsningerne,« siger hun.