»RUC har fire ladere, der står gemt i et hjørne, men de er altid optaget,« siger han.
Hans undren bliver ikke mindre af, at den store parkeringsplads P3 netop er blevet renoveret, uden at der er blevet etableret ladepladser.
»Det er vores største parkeringsplads, og den har været skrællet helt fra hinanden, uden at man har benyttet lejligheden til at etablere ladepladser. Ganske vist er der stadig flest benzinbiler, men der begynder at komme mange elbiler og hybridbiler, så manglen på ladestandere bliver ikke mindre fremover,« siger Mads Kæmsgaard Eberholst.
»Vi er et universitet, der gerne vil være miljøvenligt og grønt, men vi har ikke en infrastruktur, der understøtter det. Der er mange kollegaer, som har en holdning til miljø og klimatiltag, og RUC har store projekter, der viser, at den type tiltag ikke er organisationen fremmed. Men her virker det som om, det er glemt,« siger han.
Et spørgsmål om penge og teknikaliteter
Men glemt er problematikken om de manglende ladestandere absolut ikke. Det understreger Stig Plougmand, der er RUCs vicedirektør for økonomi og campus.
»Vi er opmærksomme på, at der er for få ladestandere, og vi vil meget gerne have flere. Jeg bliver ikke ligefrem rendt på dørene med et krav, men vi får forespørgsler om det. Men RUC har, som de fleste ved, problemer med økonomien, og alt, hvad vi foretager os, er en prioritering,« påpeger Stig Plougmand, der understreger, at det vil være svært at etablere ladestandere nok til, at alle ville være umiddelbart tilfredse.
Selv om ladestanderne i reglen drives af private virksomheder – Clever står for eksempel for de fire eksisterende ladepladser på RUC – er der store udgifter forbundet med etableringen. Samtidig er der andre hindringer, som gør, at det ifølge Stig Plougmand var tekniske barrierer, der stod i vejen for at etablere ladestanderne i forbindelse med den store renovering af P3-pladsen.
»Vi har faktisk planlagt at etablere to standere med i alt fire tiltag. Processen er i gang. Men den letteste løsning ville være, at vi kørte et strømkabel ind til os, så Clever blot kunne købe strøm gennem RUC. Men som offentlig virksomhed må vi ikke sælge strøm, hverken til Clever eller direkte til medarbejderne. Derfor skal der indgås en aftale med Radius om, at strømmen skal føres på en anden måde. Det kræver noget teknik og nogle aftaler, der endnu ikke er på plads. Men jeg håber, at aftalerne falder på plads i år,« siger han.
Vicedirektøren er med på, at en fordobling af antallet af ladestandere næppe vil løse alle problemer. Han drømmer da også større.
»Det ville være ret cool, hvis vi kunne ændre en af lommerne på P3 til ladepladser. Det ville være med plads til 50 standere, men det vil koste et sted mellem halvanden og to millioner kroner, for det vil kræve en ny transformatorstation samt nye ledninger. Vores opgave er at prioritere de midler, vi har. Lige nu står vi midt i en proces med at forbedre indeklimaet i 40-bygningerne samtidig med, at vi har haft fokus på det generelle forbrug af el, vand og varme,« oplyser han.
Kan bremse udvikling
Manglen på ladestandere er ikke specifik for RUC – men den generelle mangel kan bremse den grønne udvikling i Danmark. Det mener Lise Drewes, der er professor emerita fra Rum, Sted, Mobilitet og By på RUC, hvor hun blandt andet beskæftigede sig med bilisme og mobilitet.
»Manglen på tilgængelige ladestandere er generelt en voldsom blokering for udrulning af de planer, der ligger om at gøre trafikken mere bæredygtig. Det gælder især på steder, hvor man opholder sig i lang tid, for eksempel ved boliger og arbejdspladser. Det besværliggør den fleksibilitet, vi har valgt med bilismen. Vi kan altid køre ind på en tank og købe benzin; men hvis man har en elbil, skal man planlægge efter, hvor der er ladestandere. Hvis ikke omstillingen bliver gjort tilgængelig, taber man kampen,« advarer hun.
»Det kan være svært at nå RUC med offentlig transport, hvis ikke man bor i en af stationsbyerne med direkte forbindelse. De ansatte bor spredt ud over et stort område, og mange af dem er bilister, så det ville være oplagt, at man tænkte dette bedre ind i strukturen,« siger hun og tilføjer, at hun selv har haft oplevelsen fra sit hjem i Albertslund.
»Jeg havde i en årrække ikke bil, og i den periode tog det mig en time og ti minutter at komme til RUC med offentlig transport. Da jeg så fik bil, tog det 12 minutter.«
Lise Drewes undrer sig generelt over, at forholdene for ejerne af el- og hybridbiler ikke er tænkt mere ind i helhedsløsninger.
»Jeg har arbejdet med, hvordan infrastruktur og bilisme hænger sammen. Når man tænker på, hvad man gør for bilister i forhold til udbygning af motorveje og broer, er det utroligt, at der ikke er tænkt muligheder for opladning af el- og hybridbiler ind i arbejdspladserne. Det er paradoksalt, at man bruger så mange penge på at favorisere bilismen, men at man ikke bakker op om så stor en omstilling,« siger hun og kommer med en opfordring til sin tidligere arbejdsplads.
»Jeg synes, at RUC skulle arbejde aktivistisk på at finde pengene, måske ved at rejse politiske krav eller ved at finde samarbejdspartnere. Man kan ikke bare sige, at noget er for dyrt, hvis man vil have en grøn omstilling.«
