Han husker den første gruppedannelse på RUC som kaotisk; men ser det samtidig som en enorm styrke, da man lærer at samarbejde med mange forskellige mennesker. En tirsdag eftermiddag i september tog RUC Paper en snak med Jacob Mark om hans tid som studerende på RUC.

Hvad mindes du fra første dag på RUC?

»Den første dag, jeg startede på studiet, var også første dag, jeg var på RUC. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at husene sgu var lidt steneren indrettet; altså, de var meget betonagtige og firkantede. Her skulle jeg møde de andre studerende på mit hold, hvilket jo altid er lidt specielt; det der med at møde fremmede mennesker. Vi skulle stå i en stor cirkel, hvor vi skulle lege en leg. I cirklen stod vi og kiggede på hinanden, og jeg kan huske, at jeg tænkte: Vi skal formentlig bruge rigtig meget tid sammen.«

Har du andre minder fra den første tid på studiet?

»Efter de første par dage kom der en fuldstændig vanvigtig rustur, hvor der skete nogle vilde ting. Den var ret crazy, fordi det var over flere dage et eller andet sted sydpå. Jeg føler lidt, at det var Lolland Falster, men jeg er ikke sikker. Der var bare fuld hammer på! Tutorvejlederne havde besluttet, at alkoholresterne fra turen skulle serveres for 100kr. Jeg skulle til Køge Festuge den samme aften, som vi skulle hjem, og jeg havde lovet mine venner at komme. Så jeg betalte de 100 kr., og på vej hjem i bussen skulle vi drikke hver gang, vi kørte under en bro. Da jeg ankom til Trekroner Station, stod jeg med min lille kuffert og hovedpude under armen og skulle til at bevæge mig mod Køge. På stationen var jeg simpelthen så stangbacardi og enormt træt, at jeg valgte at tage en lur på stationen. Jeg blev vækket af to politibetjente, som sagde: Nu skal du op, kammerat. Du skal bare ind i det første tog, ellers kan du komme med på detentionen. Her opdagede jeg, at min kuffert, min mobil og alle mine ejendele, undtagen min hovedpude, var blevet stjålet. Jeg strøg så ind i det første tog, som desværre gik mod København; den modsatte vej end den, jeg skulle. Så jeg kom aldrig til Køge Festuge.«

Hvordan mindes du den første gruppedannelse?

»Når jeg tænker på den første gruppedannelse, er det som ren kaos. Gruppedannelsen var meget præget af, at vi skulle respektere hinanden, hvilket man jo ikke kan være uenig i. Vi var alle meget usikre, og grupperne endte med at være enormt store. Vi var seks i en gruppe, hvilket jeg allerede var skeptisk over for, herefter kom der så yderligere to til gruppen, så vi endte med at være otte. Der var ingen i gruppen, som havde lyst til at splitte op. Pludselig kom der en psykologistuderende på min egen alder fra en årgang over os, som skulle mægle mellem os. Hun formåede ikke at løse konflikten, da nogle gerne ville splitte op, mens andre ikke ville. Så vi endte med at være otte i min allerførste projektgruppe, og så havde vi tilmed fået skældud af en psykologistuderende. Det kan jeg huske, at jeg var meget træt af, og jeg tænkte, at det sørme var meget ”RUCsk”.«

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?

»Altså på Borgen eller …? I dag har jeg faktisk haft en helt typisk arbejdsdag, hvor jeg tog tidligt ind på Borgen. Her deltog jeg i nogle forhandlinger. I dag var det forhandlinger om, hvordan vi styrker psykiatrien i Danmark. Herefter havde jeg et dagligt ledelsesmøde, som er den lille ledelse i SF: Mig, formanden og nogle få andre. Vi diskuterede de overordnede strategiske rammer for SF: Hvad skal vi melde ud af politik? Hvornår skal vi sige noget om f.eks. psykiatrien? Da det var overstået, havde vi gruppemøde, hvor alle SF-folketingsmedlemmer og ansatte er med. Her diskuterer vi al politik og sørger for, at hele organisationen kører sammen vej. Bagefter havde jeg møde med mine nærmeste ansatte, hvor jeg instruerede dem i, hvad de skal gå i gang med i løbet af ugen. Jeg har jo typisk nogle interviews, hvilket jeg jo også har i dag, da jeg snakker med dig. Typisk har jeg også et eller andet, som jeg skal til. I dag har jeg været til demonstration, hvor unge demonstrerer mod besparelserne på erhvervsuddannelserne. Og så er dagen ved at være gået.«

Han tilføjer:

»Men det kan være en lidt vekslende arbejdsdag, for sommetider er jeg også ude i landet og besøge virksomheder, skoler og institutioner. Men dagen i dag beskriver meget godt en typisk arbejdsdag.«

Hvad har du taget med fra RUC i dit arbejde?

»Selvom jeg syntes, at den første gruppedannelse var fuldstændig hjernedød, så er gruppedannelserne jo meget værdifulde. Du lærer virkelig at samarbejde med mennesker, som du i udgangspunktet er meget forskellig fra, og som du måske også har en aversion imod; altså, som du ikke er så begejstret for. I politik er man jo meget sin egen ø; du har ingen chef, det er jo vælgerne, som kan styre mig hvert fjerde år. Imellem det er det jo mig selv, som skal forsøge at opretholde disciplin og synes, det er sjovt at arbejde. Der hjælper det virkelig at have en uddannelse, som selvstændiggør en, hvilket jeg klart synes, at projekterne på RUC er med til: Man bliver selvstændig og får selvdisciplin.

Jeg var særligt glad for Journalistik; her fik jeg enormt meget med, og jeg syntes, faget var rigtig godt. Den del af studiet var meget anderledes, da der var fuld mødepligt, og hvis vi havde for meget fravær, så skulle der skrives en erstatningsopgave. Den fulde mødepligt gjorde, at vi lærte utroligt meget og kom meget tæt på hinanden, fordi vi hele tiden var sammen. De første år på SamBach mødtes man kun omkring 12 timer om ugen, så man fik aldrig rigtigt det der studiemiljø andet end det, man selv fik arrangeret. Det, jeg virkelig godt kunne lide ved journalistik, var, at der var et så tæt og nært miljø.«

Har du oplevet, at folk kiggede skævt til dig, fordi du var fra RUC?

»Nej, det har jeg egentlig ikke. Jeg ved jo godt, at der selvfølgelig er nogle, som siger, at man er lidt flippet, hvis man har gået på RUC. Men når de siger det, så vægter det nok højere, at jeg er folkevalgt for Socialistisk Folkeparti, det er jo endnu mere flippet end at gå på RUC. Så nej, jeg har faktisk ikke oplevet noget.« siger han og tilføjer:

»Men jeg har da oplevet, at der nogle, særligt borgerlige politikere, som nærmest på automatpilot har noget imod RUC, hvilket jeg synes er træls. Men jeg har også prøvet at bidrage til, at de fik et mere nuanceret billede på det.«

Havde du et studiejob, da du gik på RUC?

»Jeg var byrådsmedlem for SF i Køge samt børneudvalgsformand; jeg havde ansvaret for hele børneområdet i Køge. Jeg arbejdede faktisk også lidt i biografen i Køge, som operatør. Samtidig var jeg også folketingsmedlem, så det var generelt en ret travl tid, hvor jeg jo også havde studiet ved siden af.«

Du har sørme haft travlt, hvordan gik det med at jonglere det hele?

»Jamen det gik jo dengang, men resultatet var så, at jeg sidste år mistede mit syn, fordi jeg i for mange år havde arbejdet for meget. Jeg var blevet ved med at skyde regningen fra dengang foran mig. Det er simpelthen ikke meningen, at man både skal have studie, sidde i Folketinget og have tid til at ses med sine venner. Det skal man altså lade være med. Men jeg gjorde det, fordi jeg synes, det ville være så ærgerligt, hvis jeg ikke blev færdig med min bachelor, og jeg tænkte, at det kunne jeg sagtens. Men det var virkelig tough!«

Hvad er succes for dig?

»Hmm, jeg tror…«

Der er et par sekunders stilhed, det er et spørgsmål, der skal reflekteres over.

»Succes for mig er at sætte mig mål; det kan være mange forskellige mål. Men at sætte mig et mål og sige, at det her vil jeg bare kunne opnå eller lykkedes med. Bruge lang tid, hårdt arbejde og så ende med, at det lykkes til sidst. Det kunne være, at jeg som 18årig begyndte at kæmpe for gratis psykologhjælp til unge. Det startede vi med at gøre i Køge, men nu er det ude i hele Danmark. Men succes er også, da jeg blev forelsket i min kæreste: Selv om hun som udgangspunkt var lidt skeptisk i starten ved at være sammen med mig, endte det med, at jeg fik min vilje; vi fandt sammen.«

Jacob griner lidt.

»Ja, så succes kan altså være mange ting.«

 Føler du, at du har opnået succes?

»Ja, det føler jeg. Jeg er meget glad for alt det, som jeg har oplevet. Jeg føler mig meget taknemlig og lykkelig for alt det, som jeg har opnået i politik. Jeg har fantastiske venner og en dejlig kæreste, så alt det tilsammen gør, at jeg er meget glad for og tilfreds med tilværelsen.«